Hjælpemidler

Et høreapparat er et teknisk hjælpemiddel, som forstærker lyd og tale.

Et høreapparat giver ikke en normal hørelse, og udbyttet af høreapparatet er undertiden begrænset – især i situationer, hvor lytteafstanden er stor, eller hvor de akustiske omgivelser er støjende, fx selskabsstøj, baggrundsmusik eller støjende maskiner. I disse situationer vil det være svært at skelne tale fra støj.

Et høreapparat består af en mikrofon, forstærker og en højttaler. De høreapparattyper, der i dag er mest anvendt, er henholdsvis bag-øret og i-øret høreapparater. Ved bag-øret høreapparater er apparatet placeret bag øret og forbundet til øreproppen i øret ved hjælp af en plasticslange. Ved i-øret apparater er apparat og øreprop samlet i én enhed, som sidder i selve øret.

Derudover findes også helt-inde-i-øret høreapparater (Completely-In-the-Canal, CIC). Disse apparater placeres helt inde i selve øregangen, hvilket mindsker problemer med vindstøj og giver mulighed for problemfrit at tale i telefon og lokalisere, hvor lydene kommer fra. CIC-apparaterne har ikke plads til en telespole.

Betjeningen af et høreapparat sker typisk på en af følgende måder

• Apparatet betjenes med en styrkekontrol og små omskiftere, der sidder på selve apparatet.
• Apparatet styres med en fjernbetjening.
• Apparatet er fuldautomatisk og regulerer selv styrke og lydbillede. Nogle typer høreapparater er udstyret med en programvælger, hvor den hørehæmmede selv kan vælge det lytteprogram, der er bedst egnet til den konkrete situation.

Høreapparatet kan give sig til at hyle af flere årsager. Øreproppen eller apparatet kan være placeret forkert i øret, eller pasformen kan være dårlig. Undertiden kan den hørehæmmede ikke selv høre hyletonen, og det kan derfor være en god hjælp at gøre opmærksom på det.

Hjælp til at få høreapparat

Hvis man tror, at man har brug for høreapparat, kan man hos egen læge få oplyst, hvor man skal henvende sig for at få hørelsen nærmere undersøgt. Eller man kan henvende sig direkte til en speciallæge i øre-næse-halssygdomme.

Hvis speciallægens undersøgelse viser, at høreapparatbehandling kan være aktuelt, henviser speciallægen til den amtslige høreklinik/audiologiske afdeling for yderligere undersøgelser. På de amtslige høreklinikker/audiologiske afdelinger er det gratis at få tilpasset og udleveret den bedst egnede høreapparattype. Der gives endvidere et offentligt tilskud, hvis man ønsker selv at købe høreapparat på private høreklinikker eller hørecentre.

Høreinstitutter/Kommunikationscentre vejleder i brug af høreapparater.

Teleslynge

Svært hørehæmmede, som i vanskelige kommunikationssituationer ikke kan følge med i samtalen, kan have udbytte af et teleslynge- eller FM-anlæg. Anlægget overfører lyden direkte til den hørehæmmede via et elektromagnetisk signal eller FM-bølger, som modtages af høreapparatet. Et teleslyngeanlæg eller FM-anlæg i den hørehæmmedes stue kan overføre lyden fra fx radio, tv, telefon og dørklokke direkte til høreapparatet. For at modtage lyden fra anlægget, skal høreapparatets omskifter typisk stå i stilling T (for telespole). Teleslyngeanlæg findes endvidere ofte i foredragslokaler, kirker, teatre, ved billetskranker og lignende.

For information om teleslynge og FM-anlæg til hørehæmmede: Høreinstitutter/Kommunikationscentre

Alarmanlæg

Døvblevne og mange hørehæmmede har ikke mulighed for at høre de almindelige alarmsignaler fra for eksempel dør, telefon eller vækkeur. Disse problemer kan typisk løses med et kaldeanlæg, hvor blinklamper eller en trådløs vibrator gør opmærksom på signalet fra en af alarmkilderne. De forskellige alarmgivere kan blinke eller vibrere i forskellige rytmer.

Alarmanlægget kan også kobles sammen med en mikrofon over fx en barneseng, så man herved bliver gjort opmærksom, når barnet græder. Herudover er det muligt at tilslutte en røgalarm.

For information om alarmanlæg til hørehæmmede, døvblevne og døve: Høreinstitutter/Kommunikationscentre eller Døvekonsulenter.

Forstærkerklokke/forstærkertelefon

For nogle hørehæmmede er det nødvendigt at forstærke ringetonen fra dørklokke og/eller telefon. Til dette findes der forskellige typer forstærkerklokker, som kan monteres i hjemmet. Der findes også flere telefoner med en særlig teleforstærker, som enten kan reguleres til ekstra kraftig lydstyrke eller omsætte lyden til et telesignal, som kan opfanges af høreapparatets telespole.

For information om forstærkerklokke/forstærkertelefon til hørehæmmede:
Høreinstitutter/Kommunikationscentre

Teksttelefon

Der er udviklet særlige teksttelefoner til mennesker med kommunikationshandicap, herunder døvblevne og svært hørehæmmede. En teksttelefon er en computer med et særligt modem og kommunikationsprogram, som giver hørehandicappede mulighed for via telefonnettet at telefonere med andre teksttelefonbrugere eller med hørende (uden teksttelefon).

Hørende med en almindelige telefon kan tale i telefon med døvblevne, døve og svært hørehæmmede teksttelefonbrugere via TDC's teksttelefontjeneste. Fra en almindelig telefon taster man 70 11 44 11 og oplyser modtagerens telefonnummer og sit eget. Herefter ekspederes samtalen af en person, som dels skriver det, man siger til modtagerens computerskærm, og dels læser det op, som modtageren skriver tilbage. Til akutte situationer findes et nødkaldenummer: 80 80 33 11.

Teksttelefoner stilles til rådighed for døvblevne, døve og hørehæmmede abonnenter efter en særlig ansøgning.

For information om teksttelefoner til hørehæmmede, døvblevne og døve: Høreinstitutter/Kommunikationscentre, Døvekonsulenter eller TDC's Handicapservice på telefon 33 99 26 26.

Tekst-tv

Tekst-tv giver døvblevne, døve og hørehæmmede mulighed for at hente undertekster frem til et udvalg af dansksprogede programmer (angivet med TTV i programoversigterne). Tekst-tv på DR-TV har desuden faste sider med information til døvblevne, døve og hørehæmmede.

Mobiltelefon

Visse mobiltelefoner er særligt velegnede for hørehæmmede, der bruger høreapparat. Mobiltelefoner har en indbygget, særlig kraftig telespole, som overfører lyden til høreapparatet. Når den hørehæmmede skifter over på tele, udelukkes støj fra omgivelserne, og talen når tydeligere igennem. Der kan også fås en bærbar induktiv teleslynge, som mindsker forstyrrelsen mellem mobiltelefonen og høreapparatet.

Døvblevne og døve kan bruge mobiltelefonens mulighed for at sende og modtage SMS-beskeder (Short Message Service).

For information om mobiltelefoner velegnet til hørehæmmede: Tele Danmarks Handicapservice på telefon 33 99 26 26.

Cochlear Implant (CI)

I de seneste år har den tekniske udvikling bidraget til, at døvblevne og døve kan komme til at opfatte lyd. Hvis døvheden skyldes helt bestemte forhold, er det muligt at få indopereret en elektrode i det indre øre (cochlea). Hørenerven kan herved stimuleres direkte, og den cochleaimplanterede kan opfatte lyd i større eller mindre grad. Holdningerne til CI er ligesom resultaterne meget forskellige. En del døvblevne har dog opnået så gode resultater, at de nu er i stand til at kommunikere forholdsvist ubesværet. Nogle kan endda føre en telefonsamtale uden vanskeligheder.

Der findes i dag tre steder i Danmark, hvor man opererer. På Århus kommunehospital og KAS-Gentofte i Københavns Amt opererer man både børn og voksne. På Odense Universitetshospital opererer man voksne. 

Læs også

Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede

Center for Døve


Hjælpemiddelinstituttet


Deaf Home

Læses lige nu

Mest læste