Hvad er en genstand?
En genstand svarer til en almindelig øl, som traditionelt set er på 33 cl og har en alkoholstyrke på 4,6 % eller indeholder 12 gram alkohol.
Her kan du se, hvad forskellige typer alkoholdrikke svarer til i genstande:
1 almindelig øl (4,6 %) = 1 genstand
1 almindelig øl i plastflaske = 1 1/4 genstand
1 guldøl (5,8 %) = 1 1/4 genstand
1 stærk øl (7 %) = 1½-2 genstande
1 almindeligt glas vin (ca. 12 %) = 1 genstand
4 cl. spiritus, 2 små snapse (38 %) = 1 genstand
Med det stigende antal af specialøl og flaskestørrelser skal du være opmærksom på, at antallet af genstande i den enkelte øl kan være anderledes. F.eks. indeholder en 60 cl øl med alkoholstyrke på 5,5 % 2,2 genstande. Der findes også større flasker på 75 cl med alkoholstyrke på 6 %, som indeholder 3 genstande.
Promilletjek
Promillen er et udtryk for, hvor meget alkohol, der er i blodet. 1 promille svarer til 1 gram alkohol per liter blod. Det er antallet af genstande, der bestemmer, hvor høj en promille man får. Derudover har kropsvægt og fordelingen af fedt og muskler indflydelse på promillen. Det betyder, at når en mand og en kvinde drikker samme mængde alkohol, så vil kvinden få en højere alkoholprocent (promille) i blodet end manden.
En god tommelfingerregel er, at for hvert 10 kilo en person vejer, kan leveren forbrænde 1 gram ren alkohol pr. time. F.eks. vil en mand på 80 kg være 3 timer om at forbrænde 2 genstande. Husk, at forbrændingen ikke kan ikke fremskyndes. Læs mere om myter om alkohol.
Beregn din promille
Hvis en mand på 80 kg drikker 6 almindelige øl, giver det ham en promille på 1,32 hvilket er højt. Allerede her vil hans balance, koncentration, bevægelser og tale være meget påvirket. Læs mere om effekten på kroppen ved forskellige promillesatser.
Du kan selv prøve at regne din promille:
Kvinders promille = (12 x antal genstande) / (0,55 x din vægt i kg)
Mænds promille = (12 x antal genstande) / (0,68 x din vægt i kg)
Relevante links
Uge 40 kampagnen
Alko-linien
Anonyme alkoholikere
DanRis
Hope
Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte
Minnesotagruppen
Alkoholpolitisk landsråd
Kilde
www.netstof.dk
Læses lige nu
-
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
Urinsyregigt - av min storetå!
Urinsyregigt er en af de... -
Forstoppelse
De fleste af os har prøvet at... -
Irriteret tyktarm - en kvindesygdom
Det er oppustet mave, det er... -
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske...
Mest læste
-
Find et lægemiddel
På hjemmesiden... -
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske kvinder... -
Urinsyregigt - av min storetå!
Urinsyregigt er en af de... -
10 øvelser du kan lave foran fjernsynet
Er du en af dem, som har et...
