Lovgivning

I de senere år er der gennemført en række lovmæssige tiltag for at ensarte EU landendes regler for naturmedicin og kosttilskud. Formålet er at gøre området mere overskueligt og sikre større sikkerhed for forbrugerne.

I slutningen af 2005 trådte et nyt EU direktiv om traditionelle plantelægemidler i kraft. Dette betyder at traditionelle lægeplanter nu kan kaldes naturmedicin på linie med naturlægemidler, homøopatiske lægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater.

For at traditionelle plantelægemidler kan blive godkendt kræves det at, de har været anvendt medicinsk i mere end 30 år, heraf mindst 15 år inden for EU.

Lavere krav til dokumentation af effekt

I modsætning til naturlægemidler, hvor der stilles krav til videnskabelig dokumentation af effekt, skal producenten af et traditionelt plantelægemiddel blot sandsynliggøre effekten ved henvisning til traditionel anvendelse.

Der stilles derfor ikke så høje krav til dokumentation af effekt for traditionelle plantelægemidlers vedkommende som for naturlægemidler.

Producenten skal dog stadig fremlægge dokumentation for indsamling og dyrkning af lægeplanterne og holdbarhedsresultater af produktet.

 

Kilder

www.vifab.dk

Læses lige nu

Mest læste