Alternativ behandling er populært

Danskerne tyer mere og mere til alternativ behandling for at få bugt med smerter og andre gener eller for at forebygge sygdomme.

Mest populært er massage, zoneterapi og akupunktur. Statens Institut for Folkesundhed har i 2005 lavet en undersøgelse af danskernes alternative behandlingsvaner. Undersøgelsen viser, at cirka 40% af den danske befolkning på ét eller andet tidspunkt havde benyttet sig af alternativ behandling, heraf cirka 20% inden for det seneste år.

Læs mere om alternativ behandling i Danmark

Gode råd ved valg af alternativ behandling

Hvis du overvejer at benytte dig af de alternative behandlingstilbud har Videns- og forskningscenter for alternativ behandling (ViFAB) følgende råd:

  • Det er vigtigt at udelukke, at dine symptomer skyldes sygdom, der kræver lægelig behandling. Gå derfor altid først til din læge og få stillet en diagnose

  • Gør dig klart, hvad formålet er med behandlingen. Skal den lindre dine smerter? Skal den forbedre dit immunforsvar? Skal den behandle en lidelse? Når du har styr dette, kan du vælge den form for behandling, der svarer til dine behov

  • Tag din læge med på råd. Spørg om, hvilke behandlingsformer, du kunne overveje

  • Tag kontakt til de alternative behandleres faglige organisationer og bed om at få materiale om de forskellige behandlingsformer, og hvilke lidelser de typisk bruges imod

  • Læs om de mest udbredte behandlingsformer, hvad de ifølge behandlerne bruges mod, kendte bivirkninger m.m.

  • Brug kun én alternativ behandlingsform ad gangen. Så er det nemmere at spore, hvad det er, du eventuelt får det bedre af eller får bivirkninger af

  • Vælg en behandler, som er medlem af en behandlerorganisation, og hvis det er muligt en Registreret Alternativ Behandler (RAB-behandler).Læs mere om RAB her

 

Kilde

www.vifab.dk

Læses lige nu

Mest læste