Astma

Astma betyder åndenød. Det er en lungesygdom, der kan opstå hele livet – hos børn, voksne og ældre. Hos de fleste er astma en kronisk sygdom. Nogle oplever at blive symptom- og medicinfri i en periode, hvorefter sygdommen atter kan vende tilbage.

Hvad sker der i lungerne ved astma?

Lungerne er opbygget af et fint net af små luftrør – bronkier. De tyndeste bronkier er ikke tykkere end et hår. De forgrener sig, for til sidst at ende i små luftblærer. I luftblærerne sker der udveksling af ilt og kuldioxid. Dine bronkier er omgivet af muskler, og indvendigt er de beklædt med en slimhinde. Når du har astma, er der en betændelseslignende tilstand i denne slimhinde. Slimhinden bliver rød og irriteret og kan hæve op og danne sejt slim. Samtidig kan musklerne omkring luftrørene nemt reagere med at trække sig sammen. Det betyder, at luften får besvær med at strømme igennem lungerne. Derfor er der ofte er lyd på din vejrtrækning, når du har astma. Det kan hvæse, pibe og fløjte når du trækker vejret.

Reaktionen i slimhinden skyldes ikke en infektion med bakterier og virus. Derfor hjælper antibiotika ikke. Det gør astmamedicin derimod.

Symptomer på astma

Symptomer på astma kan være mange. Du behøver ikke at have alle symptomerne for at have astma.

Astma kan fx vise sig blot ved natlig hoste. På den anden side kan der også være andre grunde til fx hoste eller åndenød. Derfor er det vigtigt, at du lader din læge stille diagnosen. Du kan have arvet sygdommen, eller den kan skyldes allergi. Men det er ikke altid, man kan finde årsagen til astma.

Symptomerne kan være:

  • åndenød
  • besværet vejrtrækning
  • tør hoste
  • hoste med slim
  • hvæsende/pibende lyd på vejrtrækningen

Det er vigtigt, du er opmærksom på, om du får flere eller nye symptomer. Så bør du tale med din læge om en ændring af din behandling.

Vær også opmærksom på:

  • langvarig hoste efter forkølelse
  • hyppige lungebetændelser
  • symptomer ved fysisk aktivitet
  • hoste i forbindelse med gråd eller latter
  • hos børn: mange tilfælde af astmatisk bronkitis
  • stille børn som vælger stille lege

Mange oplever flere astmasymptomer i forbindelse med forkølelse og influenza, og det kan derfor være nødvendigt at ændre behandlingen.

Behandling af astma

I dag kan astma ofte behandles så effektivt, at de fleste med astma kan leve et liv med ingen eller meget få symptomer. Målet med behandlingen er at holde din astma under kontrol, så du har så få symptomer og bivirkninger som muligt og bevarer bedst mulige lungefunktion.

Hvis du ikke er omhyggelig med din astmabehandling, er der større risiko for, at du får flere symptomer. Symptomer der kræver akut lægehjælp, kan medføre lungebetændelse eller nedsat lungefunktion. Derudover vil du være mere følsom i luftvejene og derfor reagere hurtigere på irritanter (f.eks. tobak, stærke dufte og luftforurening)

Astmamedicin

Astma er en sygdom i lungernes luftveje, derfor behandler man så vidt muligt med medicin, der virker direkte i lungerne. Ved inhalation får du medicinen direkte ned, hvor den skal virke. Når medicinen kommer direkte ned i lungerne, kan du nøjes med mindre doser, og der er sædvanligvis ingen eller få bivirkninger. Der findes dog også astmamedicin i tabletform.

Der findes forskellig slags astmamedicin. Du vil ofte få både en forebyggende astmabehandling og en til behandling af astmaanfald.

Den forebyggende astmamedicin normaliserer slimhinden, forebygger symptomerne og gør lungernes følsomhed mere normal.

Anfaldsmedicin kaldes også for akutvirkende luftvejsudvidende medicin. Den virker nemlig meget hurtigt på muskelsammentrækningen og hjælper derfor også hurtigt på symptomerne. Men virkningen varer kun nogle timer.

Relevante links:

Astma-Allergi Forbundet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Fødevareallergi
Medicinmedfornuft.dk - Institut for Rationel Farmakologi

Kilde

: Astma-Allergi Forbundet

Læses lige nu

Mest læste