Golftræner med græsallergi
For Kenneth Rolf Andersen indebærer hans arbejde en ekstra udfordring udover det faglige. Han er nemlig golftræner, selvom han er græsallergiker. En kombination, der går ud over velvære og nattesøvn, men det kan lade sig gøre med medicin og omtanke.
Når Kenneth Rolf Andersen kører på arbejde til de store græsarealer i Marielyst Golfklub på Falster, har han en uheldig følgesvend med sig. Han er græsallergiker. Det kræver både medicin og omtanke at få græs og golf til at gå i spænd, og den daglige menu står på både piller, næsespray, øjendråber og astmaspray.
"Det er barsk, for jeg kan ikke slippe for symptomer. Jeg har det ok i løbet af dagen, men det bliver værre og værre i løbet af aftenen og er rigtig slemt om natten, hvor jeg tit vågner med vejrtrækningsbesvær," fortæller den 31-årige golftræner. Udover medicinen er han nødt til at ofre nogle lune sommeraftener, hvor de fleste vil foretrække at opholde sig udendørs. Et varmt og tørt klima i sæsonen for græspollen gør det nærmest umuligt at være ude om aftenen, når han i forvejen har været udendørs hele dagen.
Kenneth Rolf Andersen har accepteret, at medicinen og en fritid der i sæsonen for græspollen helst skal foregå indendørs, er nødvendig. Det gik nemlig galt, da han skulle vaccineres ved hjælp af en række indsprøjtninger over en længere periode. Han var blevet stukket 14-16 gange, hvilket aldrig gav værre reaktioner end, at armen hævede, men det næstsidste besøg hos lægen fik en mere voldsom afslutning. For en sikkerheds skyld skal patienten blive siddende i venteværelset en halv times tid efter en vaccination. Da Kenneth Rolf Andersen havde siddet der et par minutter, begyndte det at prikke over hele kroppen. Derfra gik der 10-15 sekunder, inden han besvimede, og først vågnede i ambulancen, hvor han havde fået en adrenalinsprøjte.
"Jeg havde travlt den dag, og min læge var lige ved at lade mig smutte med det samme, men heldigvis ombestemte han sig. Det er en skræmmende tanke, hvad der kunne være sket, hvis jeg var besvimet, mens jeg kørte bil."
Efter den oplevelse var en allergivaccination ude af billedet. Derfor er det medicinen og hans egne forholdsregler, der holder allergien i skak. Symptomerne hos en allergiker kan ændre sig med tiden, og han har mærket en forbedring, idet der ikke er de samme problemer med at være snottet og tung i hovedet som for nogle år siden. Han oplever heller ikke længere at miste bevidstheden på grund af allergien, som det tidligere er sket flere gange ud over den dag hos lægen.
Men symptomerne kommer fortsat og forstyrrer natten, hvor han vågner med halsen snøret sammen, efter pollen-angreb. Derfor ser Kenneth Rolf Andersen hvert år frem til, at årstiden får krammet på de mange græspollen, som der er ekstra mange af i juni og juli.
Relevante links:
Læses lige nu
-
Irriteret tyktarm - en kvindesygdom
Det er oppustet mave, det er... -
Genoptræning efter ledbåndsskader
Efter en ledbåndsskade er det... -
Astma
Astma betyder åndenød. Det er... -
For meget vand og sæbe kan give håndeksem
Her kan du læse, hvordan din... -
Selvundersøgelse af testiklerne
Hvert år får 300 danske mænd...
Mest læste
-
Find et lægemiddel
På hjemmesiden... -
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske kvinder... -
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
10 øvelser du kan lave foran fjernsynet
Er du en af dem, som har et... -
Graviditetssymptomer og gener
Træthed, brystspænding, kvalme...
