Brevkassen om: Afføringsproblemer

Spørgsmål: Lill 41

Hård afføring
Hej Gerd.
Jeg er en kvinde på 41 år, som for 6 uger siden er startet på en kur gennem en diætist mod PCO. Kuren består af mange proteiner, grøntsager og lidt kulhydrat (rugbrød, rugpata). I en periode har jeg ikke spist nogle kulhydrater, da jeg om morgenen spiser fromage frais og har glemt rugbrødet til frokost.
Kan dette være skyld i forstoppelsen. Jeg drikker ca 4-4 1/2 L væske i døgnet, afhængig af hvor meget motion jeg får ( ca 2-4 gange ugentligt). I øjeblikket spiser jeg ristede hørfrø og tager 2 magnesia dagligt. Dette betyder at når jeg skal på wc er afføringen hård, men til sidst lind. Men det er vel magnesiaens skyld.
For lidt over et år siden, fik jeg en revne i endetarmen og store hæmorider, det værste var nu revnen, som tog meget langt tid at komme over, derfor er jeg en del bekrymret, at det måske vil gentage sig.
Med venlig hilsen Lill

Svar: Dagens Sundhed

Hej Lill 41

Jeg kender ikke diæten PCO, men når dit forstoppelsesproblem er kommet samtidig med kuren, så må det være den form for kost, der giver dig problemerne.

Fiberindholdet i grøntsager består kun af halvdelen eller en trediedel af fiberindholdet i kornprodukter. Det kan meget vel være det, der giver dig den manglende stimulering af tarmvæggene og dermed af tarmbevægelsen. Magnesia er en erstatning af de manglende fibre, men det dækker åbentbart ikke dit behov helt.

Jeg syntes, at du bør spise kornprodukter igen, da du bør undgå forstoppelse med risiko for nye hæmorider og revner i lukkemusklen. Du kan selvfølgelig også tage et afføringsmiddel som virker på tarmbevægelsen, men det skal kun være kortvarigt at du får udrenset tarmen. Da det er ikke er meningen, at man skal spise afføringsmiddler hvis man i øverigt har en normal tarm.

Håber det kan hjælpe dig.

Venlig hilsen Gerd

Dato: 24/03/2011
Skriv kommentar »

Kommentarer

Afføringsproblemer - Dagens Sundhed

Dagens Sundhed, Redaktionen

Brevkassen om afføringsproblemer på Dagens Sundhed er lukket. Det betyder, at du ikke længere kan stille spørgsmål. Men i menuen til venstre kan du scrolle igennem gamle spørgsmål og svar, og forhåbentlig finde svar på din problemstilling. I menuen længst ude til venstre finder du artikler om bl.a. diaré og forstoppelse.

 

Læses lige nu

Mest læste