Brevkassen om: Afføringsproblemer

Spørgsmål: Marlene

Irriteret tyktarm
Kære Gerd
Jeg er en kvinde på 47 år, der som 18 årig fik konstateret irriteret tyktarm. Siden har jeg levet et liv, der er fuldstændig styret af min maves luner. Mit humør svinger i takt med om jeg er obstiperet, har løs mave, luft i maven eller normal afføring.
Jeg har forsøgt at udelade forskellige fødevarer i perioder uden den store succes. Jeg dyrker jævnligt motion (ingen ekstrem sport), passer min nattesøvn. Jeg spiser havregryn med lidt rosiner hver morgen med skummet mælk. Rugbrød med magert pålæg til frokost Mysli, brød elller frugt til eftermiddag. Pasta, ris eller kartofler med magert kød/fisk og grøntsager til aften. Jeg tygger en del sukkerfri tyggegummi og spiser ofte mørkt chokolade. Jeg drikker primært vand, grøn the eller urte the.
I de sidste år har jeg taget 2 tabletter magnesia 2 - 3 gange om måneden. Jeg har det bedst, når jeg har afføring 2 - 3 gange om dagen.
Har du et godt råd?

Svar: Dagens Sundhed

Kære Marlene.

Det er mange år du har haft problemer med irriteret tyktarm og jeg kan jo læse, at du har gjort mange ting for at bedre tarmfunktionen. Der er nogle ting, som du ikke skriver vedrørende din kost, som kan forårsage vedvarende problemer.

Flere steder kan mennesker med irriteret tyktarm læse, at man skal spise så groft som muligt.  Men der er en erfaring med, at det ofte er grovkosten, som giver endnu mere irriteret tyktarm.

Jeg kan ikke læse om din kost indeholder kerner, syredannende frugt og mange rå grøntsager. Hvis den gør det, så prøv at holde en pause med disse ufordøjelige kostemner. Det vil sige at du skal koge dine grøntsager, undlade at spise for mange æbler/appelsiner og spis kun brød uden kerne.

I løbet af en til to uger skal du kunne mærke en bedring, hvis det er grovkosten der forværre dit problem.

Nu skriver du ikke noget om smerter, hvis du har det, er der medicin der kan hjælpe og så må du lige skrive igen til mig.

Venlig hilsen Gerd 

Dato: 27/01/2011
Skriv kommentar »

Kommentarer

EVnfUysUXXFR

Hej fie:-)Har fornyeligt kf8bt et Canon 1100D og det kan viielkrg godt anbefales. Det er kf8bt i Bilka til 2500, se5 det er en smule dyrt, men er 100 % det hele ve6rd:-) men det kre6ver lidt tid at se6tte sig ind i, men tager rigtig gode billeder:-)
Afføringsproblemer - Dagens Sundhed

Dagens Sundhed, Redaktionen

Brevkassen om afføringsproblemer på Dagens Sundhed er lukket. Det betyder, at du ikke længere kan stille spørgsmål. Men i menuen til venstre kan du scrolle igennem gamle spørgsmål og svar, og forhåbentlig finde svar på din problemstilling. I menuen længst ude til venstre finder du artikler om bl.a. diaré og forstoppelse.

 

Læses lige nu

Mest læste