Brevkassen om: Hudsygdomme og -pleje

Spørgsmål: Elisabeth

Ømme knuder i håndfladen
Jeg er kvinde, 27 år og stud. med. I august '11 fik jeg en øm, rødlig knude i min ventre håndflade. Over de næste 6 mdr. kom der flere. De danner en slags ringformation med en diameter på 5-6 cm. Farven er rødbrun, lysning centralt. Påvirker ikke evnen til at bøje/strække mine fingre. Er blevet set af Reumatolog, som ikke kunne tyde hvad det var, men som mente det var benignt. Har tid hos en håndkirurg om en måned. Min underviser i dermatologi mener dog, at det kan være granuloma annulare, og at det ikke skal opereres.
Ultralydsbeskrivelsen lyder: "UL af ve. hånd/palma manus: viser diskrete forandringer i palmar aponeurose specielt langs, anteriort for fleksorsene gående i retning af 5. og 3. finger, i mere diskret grad superficielt for fleksorsene gående i retning af 4. finger. Der ses smale, stribeformet ekkofattige områder under huden. Ligner fibromatose. Ingen ganglioncyster. Sener har upåfaldende udseende. UD: mistanke om palmar fibromatose (Dupuytren)."
Mit spørgsmål er: Er I enige i, at det kan være granuloma annulare, og i så fald hvad bør jeg så gøre? Skal jeg aflyse tiden hos håndkirurgen og få en tid hos en hudlæge? Pga. knudernes lokalisation og ømhed genererer de mig temmelig meget, når jeg bruger min hånd. Findes der en behandling, der kan hjælpe (steroidinjektion/creme?), eller skal jeg bare vente til, de måske forsvinder igen?
På forhånd tak. - Elisabeth
Billede:

Svar: Brevkasse om psoriasis

Hej Elisabeth,

Jeg har drøftet din historie og vist dit billede til min kollega, og vi er enige om, at granuloma annulare er bedste bud. Foreslår at du i første omgang venter med kirurgisk behandling og i stedet forsøget cr. Dermovat x 2 dgl. i 4 uger, herefter x 1 dgl. i 3 mdr. Husk også for en sikkerheds skyld at få tjekket dit blodsukker og HbA1c (langtidsblodsukker), da granuloma annulare kan være associeret til diabetes.

Ved forværring eller manglende effekt bør du få en henvisning til hudlæge.

Venlig hilsen Mette

Dato: 15/04/2012
Skriv kommentar »

Kommentarer

NXuVfSnYaaDVwWAXU

Me dull. You smart. That's just what I nedede.
Huddoktor.dk

Brevkasse om psoriasis, Huddoktor

Hvis du har specifikke spørgsmål til den immunologiske hudsygdom psoriasis, kan du få svar på dem i Psoriasis-brevkassen på www.huddoktor.dk

Huddoktor.dk råder desuden over en vidensbank om hudlidelserne akne, atopisk eksem, fnat, hudkræft, håndeksem, hårbundssygdomme, insektbid og -stik, modermærkekræft, portvinspletter, rosacea og svampeinfektioner. Hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål her, anbefaler vi, at du opsøger egen læge med henblik på evt. henvisning til en hudspecialist.

 

Læses lige nu

Mest læste