Ekspertpanelet
Dagens Sundhed har et bredt panel af eksperter, der svarer på en række spørgsmål inden for forskellige emneområder, f.eks. kost og ernæring, motion og træning, hudsygdomme, sex og samliv m.fl. Eksperterne er specialister inden for hver deres felt.
Nedenfor finder du et arkiv med brugernes spørgsmål og eksperternes svar, inddelt efter emneområder. Klik dig rundt og find svar på en række af de mest almindelige spørgsmål.
Hudsygdomme
Spørgsmål
Kære Michael Heidenheim
Jeg har nu haft tilbagevendende skedesvamp 3 gange siden december, og er blevet behandlet på forskellige måder; stikpille, creme og oralpiller. Infektionen kommer altid en til to dage efter samleje. Nu er mit spørgsmål hvad det kan skyldes.
Først troede jeg, at jeg kunne være allergisk over for kondomer, men siden jeg startede på p-piller har min kæreste og jeg ikke brugt dem. Men svampen vender stadig tilbage. Kan svampen komme, hvis man får rifter i skeden? Vil dette medføre større sandsynlighed for infektion? For hver gang jeg får infektionen, har jeg altid haft lidt ondt efter, vi har haft sex, f.eks. svie ved afladning af urin, hvilket tyder på rifter i skedeindgangen.
Overvejede også om jeg har for få mælkesyrebakterier i skeden, og om man kan gøre noget for at øge væksten af disse? Håber du kan hjælpe mig. På forhånd tak for hjælpen.
Mvh. Linda
Svar
Kære Linda
Dit forløb med 3 tilfælde indenfor de sidste 6 måneder i relation til forudgående samleje nødvendiggør, at du opsøger egn læge (igen) for at udelukke andre årsager til svie og smerte. Specielt skal klamydia udelukkes. Ligeså vigtigt er at undersøge for diabetes.
Regulering af vaginal flora med Vivag mælkesyre kapsler umiddelbart efter samleje kan være en mulighed, ligesom anvendelse af P-piller i nogle tilfælde kan normalisere balancen mellem skedens normale bakterie – og svampe population. Det er tænkeligt, at du forebyggende skal dækkes ind med kaps. Diflucan 150 mg givet som ugentlig behandling 4 uger og herefter 1 x månedligt efter hver menstruation.
Samtidig bør din partner også behandles, selvom han er symptomløs. Du bør drøfte det med jeres læge og evt. henvises til gynækolog ved forsatte symptomer.
De revner, du beskriver, skyldes formentlig selve candida infektionen og ikke omvendt. Nogle tilråder en sukkerfattig diæt gennem måneder. Det er muligt effektivt, men uden erfaring fra vores side. Internettet tilbyder talrige holistiske behandlingsmetoder, som tager sigte på at reducere kosten sukkerindhold – men pas på med ukendte naturprodukter. God bedring.
Mvh. Hudlægen
Michael HeidenheimVidste du at?
- når vi er stresset kører hjernen på højtryk. Vi kan ikke fokusere, fordi vi ikke slapper af, mens intens fokusering samtidig forbedrer evnen til at slappe af.
Detoxing – rens ud!
Detoxing er blevet den nye trend. Og det handler om at rense ud. Kroppen kan have brug for at blive udrenset af forskellige årsager.
Ansigtsmassage - ansigtsløft uden kniv
Hvis en ansigtsmassage udføres rigtigt kan den gøre underværker, og det er ikke uden grund, at det bliver kaldt ”ansigtsløftning uden kniv”
Læses lige nu
-
Sygefravær
Sygefraværet kan være en... -
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
Hvad er den sunde arbejdsplads?
Sundhed handler om, at du... -
Find et lægemiddel
På hjemmesiden... -
Ansigtsmassage - ansigtsløft uden kniv
Hvis en ansigtsmassage udfø...
Mest læste
-
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske kvinder... -
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
Graviditetssymptomer og gener
Træthed, brystspænding, kvalme... -
10 øvelser du kan lave foran fjernsynet
Er du en af dem, som har et... -
Hold i nakken
Akutte nakkesmerter - også...
