Ekspertpanelet

Dagens Sundhed har et bredt panel af eksperter, der svarer på en række spørgsmål inden for forskellige emneområder, f.eks. kost og ernæring, motion og træning, hudsygdomme, sex og samliv m.fl. Eksperterne er specialister inden for hver deres felt.

Nedenfor finder du et arkiv med brugernes spørgsmål og eksperternes svar, inddelt efter emneområder. Klik dig rundt og find svar på en række af de mest almindelige spørgsmål.

Hudsygdomme

Tilbage

Spørgsmål

Kære Michael Heidenheim

Jeg er 34 år. Jeg lider af meget tør slimhinder i skeden, umuligt af gennemføre et samleje, bare det at sidde og gå kan gøre ondt i skeden, hvad kan jeg gøre?

Hilsen Heidie


Svar

Kære Heidie

Skedetørhed rammer særligt kvinder i overgangsalderen og ældre postmenopausale kvinder grundet fald i østrogen niveau. I din alder er skedetørhed således usædvanligt, hvor du bør opsæge egen læge mht. udredning for infektion og hormonstatus.

Behandling med Ovestin eller Vagifem østrogen creme kan være løsningen. Alternativt P-piller, som kan genskabe den normale hormonbalance nødvendig for slimhinder. Af hjemmesiden www.oestrogen.dk fremgår flg. råd:

På grund af den dalende østrogenproduktion bliver slimhinden sart i skeden, og det kan medføre ubehag i form af tørhed og irritation, og der kan komme smerter ved samleje. Der er også en øget risiko for urinvejsinfektioner, fordi der sker en ubalance i bakteriefloraen. Flere kvinder oplever, at de skal op og ”rende” hele natten, og at de får sværere ved at holde på vandet.

Under halvdelen har gener

Nu er det jo ikke alle kvinder i overgangsalderen, der får problemer, men for dem, der gør, kan det være en stor irritation i dagligdagen. I en stor europæisk undersøgelse deltog 3000 kvinder mellem 55 og 75 år, og af disse kvinder havde 30 procent gener. Af de kvinder, som havde symptomer, ønskede halvdelen hjælp til at få behandling. Er man en af de uheldige, der er generet af symptomer, findes der forskellige præparater, som kan hjælpe. Alle er baseret på et østrogen, der gives lokalt som vagitorier eller creme.

Behandlingen

Det har vist sig, at østrogen lokalt i skeden er mest effektiv til at opbygge slimhinden igen, så tørheden forsvinder. Behandlingen hjælper også på urinvejsinfektioner, fordi den fredelige mælkesyrebakterie kommer tilbage, og flere oplever at urininkontinens forsvinder. Stikpillerne tages 2 – 3 gange om ugen.

Er du først i behandling med østrogencreme eller stikpiller, kommer symptomerne desværre igen, når du stopper behandlingen. Symptomer med tørhed og urinvejsproblemer forsvinder ikke med tiden. Derfor skal du fortsætte med behandlingen.

Ingen bivirkninger

Der er ikke påvist nogen bivirkninger ved at tage østrogener lokalt. Du får altså hverken blødningsforstyrrelser eller øget risiko for at få brystkræft. Det eneste, der kan genere, er en smule udflåd, og enkelte kvinder føler, at det ”griser”, når de har tager stikpillen.

Er der noget du selv kan gøre?

Selvom der ikke er påvist bivirkninger ved lokal østrogenbehandling, er der mange kvinder, der stejler over at lade sig behandle med østrogener. De kvinder kan i første omgang forsøge at komme problemet til livs på andre måder. - DYRK SEX. If you don’t use it, you loose it. Det viser sig, at kvinder, der har et aktivt sexliv lider mindre af tørhed. Bækkenbundsøvelser er også godt, hvis blæren er slap, og man har problemer med at holde på vandet. Og tranebærsaft kan være med til at forebygge urinvejsinfektioner

Mvh. Hudlægen

Michael Heidenheim

Vidste du at?

- når vi er stresset kører hjernen på højtryk. Vi kan ikke fokusere, fordi vi ikke slapper af, mens intens fokusering samtidig forbedrer evnen til at slappe af.

Læs mere her

knogleskørhedstest

Detoxing – rens ud!

Detoxing er blevet den nye trend. Og det handler om at rense ud. Kroppen kan have brug for at blive udrenset af forskellige årsager.

Læs mere her

Ansigtsmassage - ansigtsløft uden kniv

Hvis en ansigtsmassage udføres rigtigt kan den gøre underværker, og det er ikke uden grund, at det bliver kaldt ”ansigtsløftning uden kniv”

Læs mere her

Læses lige nu

Annonce

Mest læste