Ekspertpanelet

Dagens Sundhed har et bredt panel af eksperter, der svarer på en række spørgsmål inden for forskellige emneområder, f.eks. kost og ernæring, motion og træning, hudsygdomme, sex og samliv m.fl. Eksperterne er specialister inden for hver deres felt.

Nedenfor finder du et arkiv med brugernes spørgsmål og eksperternes svar, inddelt efter emneområder. Klik dig rundt og find svar på en række af de mest almindelige spørgsmål.

Hudsygdomme

Tilbage

Spørgsmål

Kære Michael Heidenheim

Jeg har været generet af skedesvamp i 2 1/2 uge og er stadig meget irriteret forneden. Det startede efter, at jeg havde indtaget penicillin i et par dage (jeg skiftede derefter til Surlid pga. udbrud af nældefeber over hele kroppen og mistanke om allergi over for penicillin). Surlid har jeg taget i 10 dage, men er netop sluttet behandlingen med disse. Fik nældefeber endnu engang under behandlingen med Surlid. Jeg har fået penicillin/antibiotika mod betændelse i hårsækkene under armene formentlig ifm. barbering.

Mod svampen fik jeg Fluconazol 150 mg., da det før har hjulpet. Tog først 1 pille og tog endnu 1 nogle dage senere uden bedring. Det blev bare værre og værre. Måtte til lægen igen pga. stor irritation. Fik herefter Dalacin 2% clindamycin mod infektion i 7 dage (40 g. x 7).

Er stadig meget generet. Har læst i indlægssedlen, at Dalacin kan give svamp! Føler det er en ond cirkel. Til ovenstående kan jeg tilføje, at jeg ofte generet af svamp - men føler ikke, at det nu kan bekæmpes. Går med Tena bind hver dag pga. inkontinens v/hoste, nys osv. Har forsøgt med Canesten piller/creme, Vivaq sæbe og Australian Tee Trea produkt til behandling af irritation i skeden. Det virker ikke. Jeg kan ofte få svamp, når jeg har været sammen med min mand, selv om jeg vasker mig bagefter.

Jeg ved, at det kan være symptom ved sukkersyge, men er blevet testet negativ for det. Er blevet behandlet en del med penicillin i mit voksenliv. Jeg håber, der er en vej ud af det her, for det påvirker min hverdag enormt og mit samliv med min mand.


Svar

Kære spørger

Du har ret i, at noget tyder på, du er inde i en uheldig cirkel - men af væsentlig betydning for dit alment befindende og ikke mindst mulighed for samliv.

Antibiotika er kendt som årsag til efterfølgende svampeinfektion, men Dalacin nævnes sjældent som årsag, og det er heller ikke vores erfaring hos aknepatienter, som behandles med Dalacin.

Diflucan (Fluconazol) og andre svampepræparater mod candida er oftest de mest benyttede, men kræver i nogle tilfælde langvarig og gentagne behandlinger. Ordination af Tbl. Diflucan 50 mg dgl. under og 4 dage efter hver menstruation er en metode, som anbefales og benyttes af en nogle gynækologer til patienter med påvist candida. Behandlingsvarighed op til 6 måneder kan være nødvendig.

Din anvendelse af Tena bind kan være årsagen til lokal irritation i området og forværre tendensen til svampeinfektion. Tilsvarende gælder for brug af tampon.

Som du skriver, skal man være opmærksom på, at gentagne svampeinfektioner kan være tegn på sukkersyge, som naturligvis skal udelukkes.

Brug af Tea Tree Oil er diskutabel og ikke gængs behandling, som læger vil anbefale. Derimod vælges Vivag og Lactacyd flydende sæbe.

Jeg håber, at du kan få løst dit problem udfra ovenstående råd.

Mvh. Hudlægen

Michael Heidenheim

Vidste du at?

- når vi er stresset kører hjernen på højtryk. Vi kan ikke fokusere, fordi vi ikke slapper af, mens intens fokusering samtidig forbedrer evnen til at slappe af.

Læs mere her

knogleskørhedstest

Detoxing – rens ud!

Detoxing er blevet den nye trend. Og det handler om at rense ud. Kroppen kan have brug for at blive udrenset af forskellige årsager.

Læs mere her

Ansigtsmassage - ansigtsløft uden kniv

Hvis en ansigtsmassage udføres rigtigt kan den gøre underværker, og det er ikke uden grund, at det bliver kaldt ”ansigtsløftning uden kniv”

Læs mere her

Læses lige nu

Annonce

Mest læste