Ekspertpanelet

Dagens Sundhed har et bredt panel af eksperter, der svarer på en række spørgsmål inden for forskellige emneområder, f.eks. kost og ernæring, motion og træning, hudsygdomme, sex og samliv m.fl. Eksperterne er specialister inden for hver deres felt.

Nedenfor finder du et arkiv med brugernes spørgsmål og eksperternes svar, inddelt efter emneområder. Klik dig rundt og find svar på en række af de mest almindelige spørgsmål.

Hudsygdomme

Tilbage

Spørgsmål

Kære Michael Heidenheim

Jeg har på jeres hjemmeside læst om pigmentformen halo nævus (sutton nævus). I oplyser, at pigmentet langsomt forsvinder, men er der her tale om 10-15 år eller 2-3 år? Er der noget, man kan gøre for at forbedre/forværre denne proces? - og hvad er egentlig skyld i dannelsen af halo nævus - er det muligt at hindre dannelsen?

Mvh. Daniel


Svar

Kære Daniel

Halo nævus er kendetegnet ved pigmenttab i periferien af det pigmenterede nævus. Pigmenttabet er et resultat af immunaktivering, hvor pigmentdannelsen går i stå. Fænomenet tages som udtryk for regression, dvs. gradvis reduktion af nævus, som slutteligt resulterer i totalt svind af nævus.

Antallet af normale modermærker topper i 40-års alderen, hvorefter antallet gradvist aftager. Denne proces udspiller sig dog også hos yngre med regression af nævi, som samtidig kommer andre til syne i takt med den samlede sollys påvirkning.

Halo tegnet er godartet, selvom flere halo nævi kan fremstå suspekte, idet centralområdet træder meget tydeligt frem med den kridhvide zone, som omgiver dem.

Processen løber sædvanligvis over en årrække fra 1-5 år, indtil nævus svinder helt, eller pigmenttabet i periferien standser.

Ingen behandling er nødvendig, og ingen behandling hjælper. Der kan anvendes fraset lysbeskyttelse, som det gælder i al almindelighed, for at nedsætte risiko for transformation - ændring - af de eksisterende nævi. Håber, det er svar nok.

Mvh. Hudlægen

Michael Heidenheim

Vidste du at?

- når vi er stresset kører hjernen på højtryk. Vi kan ikke fokusere, fordi vi ikke slapper af, mens intens fokusering samtidig forbedrer evnen til at slappe af.

Læs mere her

knogleskørhedstest

Detoxing – rens ud!

Detoxing er blevet den nye trend. Og det handler om at rense ud. Kroppen kan have brug for at blive udrenset af forskellige årsager.

Læs mere her

Ansigtsmassage - ansigtsløft uden kniv

Hvis en ansigtsmassage udføres rigtigt kan den gøre underværker, og det er ikke uden grund, at det bliver kaldt ”ansigtsløftning uden kniv”

Læs mere her

Læses lige nu

Annonce

Mest læste