Hvad er leddegigt?

Gigtforeningen vurderer, at omkring 35.000 danskere har leddegigt. Det svarer til ca. 1 procent af befolkningen. Hvert år rammes omkring 5.000 danskere af sygdommen.

Når man har leddegigt, angribes flere af leddene af en varig betændelsesreaktion (inflammation). Men der er ikke tale om en betændelse med bakterier eller virus. Derfor siger man, at leddegigt er en inflammatorisk sygdom. Lægerne kalder leddegigt for reumatoid artrit (RA), og sygdommen opstår, fordi celler fra kroppens immunsystem begynder at angribe kroppen selv, især leddene. Derfor siger man også, at leddegigt er en autoimmun sygdom.

Immunsystemet angriber celler i leddene

Immunsystemet beskytter os ellers imod infektioner og andre sygdomme, men ved leddegigt angriber og ødelægger systemet cellerne i ledslimhinderne, fordi det tror, at cellerne er fremmede. Det er altså typisk leddene, der bliver angrebet, og betændelsestilstanden kan gradvist ødelægge ledbrusken og i nogle tilfælde ledkapslen og knoglen.

  • Leddegigt er en kronisk sygdom, dvs. den går ikke væk igen

  • Leddegigt skal behandles medicinsk af en speciallæge

Hvor sætter gigten sig?

Leddegigt sætter sig bl.a. i hænderne og fødderne. Fingrene kan over tid blive krogede og skæve, og fødderne kan typisk få hammertæer, forfodsnedfald og knyster. Andre led som nakke-, albue-, skulder-, knæ-, og hofteled kan også blive angrebet. Leddegigt kan også påvirke andre dele af kroppen, fx lunger, nyrer og hjerte. Sjøgrens Syndrom, der er en slags gigt i kirtlerne, hvor tåre- og spytkirtler er ødelagte, kan desuden give tørhed i øjne og mund.

Årsager til leddegigt

Man ved ikke helt præcist, hvorfor nogle rammes af leddegigt. Men der sker det, at immunsystemet ændrer sig og angriber cellerne i ledslimhinderne. Arvelighed ser dog især ud til at spille en rolle.

Du har større risiko for at få leddegigt hvis:

  • En af dine forældre eller søskende har sygdommen

  • Din søster eller bror har sygdommen og I er enæggede tvillinger

  • Du er ryger

  • Du er kvinde

Man har ikke et klart billede af, hvordan og hvor meget disse faktorer påvirker hinanden. Men hvis man allerede har leddegigt, vil rygning, usund mad og manglende motion forværre sygdommen.

Symptomer

De vigtigste symptomer ved leddegigt er ledsmerter og ledhævelser (led- eller kapselsvulst). Ledhævelser opstår, fordi ledhinden er betændt og hævet, og fordi der samler sig en stor mængde ledvæske inde i leddet. Træthed, feber og vægttab kan forekomme. Gigten kan gradvist ødelægge brusk og knogler, så man får sværere ved at bevæge sig.

Der er syv helt særlige kendetegn (symptomer) på leddegigt, som lægen vil være ekstra opmærksom på. Mindst fire ud af de syv symptomer skal være til stede for, at lægen kan sige, man har sygdommen. Kendetegnene for punkt 1-4 skal dog have været til stede i mindst 6 uger.

  • Stivhed i kroppen, som varer i mindst 1 time hver morgen

  • Mindst tre hævede led Hævede håndled og fingerled

  • Ledhævelserne er symmetriske, fx samme fingerled på begge hænder

  • Gigtknuder, dvs. ærtstore hævelser under huden 

  • Reumafaktor (antistof/æggehvidestof) i blodet 

  • Særlige forandringer i hænder og fødder, som kan ses på røntgenfoto

Lægen laver ikke en sikker diagnose på de syv kendetegn alene, men de kan give en særlig mistanke om leddegigt. Hvis man stadig har ledhævelser efter 6 uger, vil lægen henvise til en speciallæge på området (reumatolog) for videre undersøgelser.

Hvem får leddegigt?

Tre ud af fire med leddegigt er kvinder. Man forbinder måske tit gigt med ældre mennesker, men både børn, unge og ældre kan få leddegigt. De fleste får dog sygdommen som voksne i 40-60 års alderen.

Sygdommens udvikling

Symptomerne udvikler sig typisk over uger til måneder og kan brede sig til flere og flere led. Nogle eller flere led i kroppen bliver angrebet af betændelse. Med tiden - ofte inden for de første to år - kan sygdommen ødelægge brusk, knogler og ledkapsler i de ramte led. Man ser tit, at skaderne sker allerede i starten af sygdommen.

 

Læs også

Behandling af leddegigt

Et liv med leddegigt

Kilder

www.reumadoktor.dk

www.gigtforeningen.dk

www.fnug.dk

Læses lige nu

Mest læste