Hvad er psoriasisgigt?

Psoriasis er en hudsygdom, der rammer 2-3 procent af befolkningen. Op til en fjerdedel af alle psoriasispatienter rammes af psoriasisgigt - også kaldet psoriasisartrit (PsA).

Psoriasisgigt er en inflammatorisk ledsygdom, der er knyttet til hudsygdommen psoriasis. "Inflammatorisk" kommer af ordet inflammation, der betyder betændelse. Psoriasisgigt er altså en tilstand, hvor der er betændelse i leddene.

Sygdommen er kronisk, idet den ikke forsvinder igen. Psoriasisgigt kan derfor minde om kronisk leddegigt, men der er tale om en selvstændig sygdom. Psoriasisgigt tilhører desuden gruppen af de såkaldte spondylartropatier, der betegner en række gigtsygdomme med flere fælles træk, bl.a. Bechterews og Reiters gigtsygdomme.

Der er en overhyppighed af vævstypen HLA-B27 hos mennesker med psoriasisgigt, og ca. halvdelen af dem, der er ramt i rygsøjlen, har denne vævstype.


Hvor sætter gigten sig?

Gigten (betændelsestilstanden) sætter sig omkring et led eller langs senerne på et led. Ofte rammes fingre og tæer, men gigten kan fx også sætte sig i rygsøjlen, håndled, knæ, bækken og hofte. Betændelsen anses for at være hovedårsagen til eventuel ledbrusk- og knogledestruktion.

Mange oplever, at kun enkelte eller få led bliver angrebet af betændelsen. Men flere led kan også blive angrebet samtidig.

Symptomer

  • Ømme, ophævede og smertende led

  • Smerterne kan forekomme både under hvile og bevægelse

  • Ofte rammes finger- og tåled, herunder de yderste led

  • Ofte er kun enkelte led ramt

  • Ofte rammes rygsøjlen, særligt leddene mellem korsbenet og bækkenet (sacroiliacaleddene)

  • Natlige smerter i lænd, nakke og/eller balde(r)

  • Ofte rammes senetilhæftningen til knogler (kaldet Entesopati)

  • Fortykkede fingre eller tæer ("pølsefingre" kaldet Daktylit, skyldes betændelse langs senerne)

  • Begrænset bevægelighed i de ramte led.Stivhed i leddene om morgenen

  • Træthed

  • Negleforandringer

Årsager til psoriasisgigt

Man kender ikke den præcise årsag til, at nogle mennesker udvikler psoriasisgigt. Man ved dog, at psoriasisgigt er en arvelig sygdom, der tilhører de førnævnte spondylartropatier.

Man ved, at arveanlæggene betyder meget i forhold til, hvordan menneskers immunforsvar reagerer på indtrængende bakterier eller virus. Hvis man har en særlig vævstype kaldet HLA-B27 og man har psoriasis, er man i højere risiko for at udvikle visse former for psoriasisgigt (hvirvelsøjlegigt).

Hvem får psoriasisgigt?

Op til en fjerdedel af alle psoriasispatienter rammes af psoriasisgigt. Heraf udvikler kun få psoriasisgigt, før de får psoriasis. Psoriasisgigt ses hyppigere hos patienter med svær psoriasis. Psoriasisgigt optræder oftest i 40-års alderen og forekommer lige hyppigst hos begge køn. Børn kan i sjældne tilfælde få psoriasisgigt.

Nogle familier kan være mere disponerede for sygdommen end andre, da der er nogle bestemte vævstyper, bl.a. HLA-B27, som oftest ses hos patienter med psoriasisgigt.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Sygdommen starter ofte i enkelte led og spreder sig til flere og flere led, som tiden skrider frem. Leddene rammes ikke altid symmetrisk, som man ofte ser det ved leddegigt. Psoriasisgigt udvikler sig dog meget forskelligt fra patient til patient, og sygdommen kan optræde i forskellige sværhedsgrader og i forskellige former, men ofte ændrer ledforandringerne sig som nævnt med årene, så der med tiden kan opstå en kombination af de forskellige former.

Den traditionelle opfattelse er, at psoriasisgigt ofte har et mildere forløb end fx leddegigt, men data fra de seneste år tyder på, at prognosen for psoriasisgigt måske har været for positiv. Det viser sig bl.a, at en del med sygdommen (10-20%) bliver afhængige af hjælp fra andre, bl.a. pga. ødelæggelser på brusk og knogle.

 

Kilder

www.reumadoktor.dk

www.fnug.dk

www.psoriasis.dk

www.gigtforeningen.dk

Læses lige nu

Mest læste