Hvad er slidgigt?

Slidgigt er den mest udbredte ledsygdom i Danmark og regnes i dag for at være en folkesygdom.

Mere end 220.000 danskere vurderes at have diagnosen slidgigt. Men eksperterne skønner at mindst lige så mange lever med slidgigt uden at have fået diagnosen.

Slidgigt er en kronisk sygdom, der udvikler sig over lang tid. Lægerne kalder slidgigt for Osteoartrose eller blot Artrose. Slidgigt er en degenerativ sygdom. Det betyder, at den gradvist ødelægger såkaldte ægte led, idet den langsomt nedbryder brusken i leddene (ordet slidgigt betegner slid af ledbrusken).

Slidgigt kan ramme alle led, men sætter sig i typisk i hånd, knæ, hofte, fod samt nakke og ryg. Udviklingen sker over mange år. Da cellerne i brusken ikke kan genskabe sig selv som mange andre af kroppens celler, vil vi alle få slidgigt før eller siden. Slidgigt forveksles af nogle med leddegigt, men der er tale om to forskellige ledsygdomme.

Leddet belastes

Slidgigt betyder, at brusken i leddet gradvist bliver tynd, ru og skrøbelig – og i sidste ende forsvinder den helt. Når brusken bliver nedbrudt, bliver belastningen på leddets knogle, ledbånd og ledkapsel større end normalt. Knoglen reagerer mod denne belastning ved at danne ny knogle. Den knogle, som ligger under brusken, bliver fortættet, og leddet bliver tykkere. Der dannes også nogle udvækster af knogle fra knogleleddets rande. Ledbånd og ledkapsler reagerer ved at blive fortykket, og muskler og sener bliver samtidig svagere.

Disse forandringer medfører, at leddet bliver misdannet, stift og ustabilt, hvilket ødelægger leddets bevægelighed. Forandringerne kan desuden danne væske og betændelse (inflammation) i leddet, hvilket bidrager til leddets stivhed og forringede bevægelighed.

Årsager til slidgigt

Ofte kan man ikke pege på den præcise årsag til, hvorfor en person rammes af slidgigt. Man kan inddele slidgigt i to grupper. I den ene gruppe opstår sygdommen pga. normal belastning af et unormalt led, fx grundet tidligere skader eller visse sygdomme. I den anden gruppe skyldes sygdommen unormal belastning af et normalt led, både når leddet belastes for lidt eller for meget.

Der er flere såkaldte kendte risikofaktorer, som har en betydning for udviklingen af slidgigt, bl.a.:

  • Arv - nogle familier har en fejl i arvemassen, så størstedelen af medlemmerne rammes af slidgigt i mange af leddene

  • Alder - mennesker rammes ofte af slidgigt fra 40 års alderen og frem til en sen alder

  • Køn - slidgigt ses lige hyppigt hos begge køn, men der kan være forskel på, hvor sygdommen opstår. Kvinder får således oftere end mænd slidgigt i knæ og hænder, mens mænd oftere en kvinder rammes af slidgigt i hoften

  • Ensformig overbelastning - fx ved fysisk tungt, ensformigt arbejde eller (elite)sport. Hårdt fysisk arbejde i sig selv medfører ikke altid slidgig. Men inden for nogle særlige erhverv har man øget risiko for at få slidgigt i bestemte led, fordi belastningen er særligt kraftig, ensidig og konstant

  • Overvægt - sammenhængen mellem overvægt og slidgigt er en væsentlig risikofaktor. Overvægtige har øget risiko for at udvikle slidgigt, fordi de vægtbærende led som knæ, hofter, ankler og rygsøjlen belastes. Slidgigt i knæet ses hyppigere hos overvægtige end normalvægtige. Overvægt forværrer sygdommen, hvis man allerede har slidgigt

  • Inaktivitet - Motion styrker både muskler, knogler og led. Stærke muskler er vigtige, fordi de aflaster og bevæger leddene. Motion nærer desuden ledbrusken. Hvis man er fysisk inaktiv, bliver musklerne for svage til at støtte leddene, og bruskcellerne kan dø, fordi de ikke får næring nok.

Symptomer

Slidgigt kan give smerter, stivhed, hævelse og skuren i leddet. Leddet kan også miste sin bevægelighed og muskelkraft. Som regel opstår symptomerne gradvist, men de kan komme og gå, ligesom de hos nogle kan komme i større ryk. Men slidgigt giver ikke nødvendigvis disse symptomer hos alle patienter. Nogle vil aldrig opdage, at de har slidgigt, selv om det ville kunne ses på et røntgenbillede. Sygdommen kan således være meget smertefuld og invaliderende for nogle, mens den for andre ikke medfører nogen større gener. Tilsvarende kan den udvikle sig meget aggressivt (hurtigt) hos nogle, mens andre oplever en langsom og mild proces.

Hvem får slidgigt?

Slidgigt kan udvikle sig i alle aldre, men rammer hyppigst ældre mennesker. Med alderen rammes imidlertid stort set alle af slidgigt i et eller flere af kroppens led. Halvdelen af alle danskere over 40 år er i forskellige grader ramt af sygdommen i ét eller flere led. Slidgigt ses lige hyppigt hos begge køn, men kvinder får hyppigere end mænd slidgigt i knæ og hænder, mens mænd oftere en kvinder må døje med slidgigt i hoften.

Samtlige danskere over 60 år har slidgigt i forskellige grader, men ikke alle har nødvendigvis symptomer - dog er 10 procent invaliderede pga. slidgigt i hofte, knæ eller hænder, oplyser Gigtforeningen. Patienter under 60 år er ofte ramt i blot ét led, mens patienter over 60 år ofte rammes i flere led.

Forebyggelse er vigtig

Slidgigt kan ikke kureres, og det kan desværre ikke undgås, at slidgigt forværres, som tiden går. Da sygdommen udvikler sig over længere tid, er mange slidgigtpatienter ikke særligt belastet af den i det tidlige sygdomsforløb. Netop derfor er det vigtigt at forebygge de forandringer, som sygdommen senere kan give. Behandlingen består i dag primært af smertelindring, men du kan også selv påvirke situationen ved at hæmme sygdommens udvikling og forebygge, at den bliver værre, ved fx at træne, holde vægten nede og aflaste dine led i hverdagen. Læs mere i artiklen "Et live med slidgigt".

 

Læs også

Behandling af slidgigt

Et liv med slidgigt

Kilder

www.reumadoktor.dk

www.gigtforeningen.dk

Læses lige nu

Mest læste