Børnesygdomme h-l
Der findes mange forskellige børnesygdomme som kan ramme dit barn. Læs her hvilke sygdomme der findes fra h-l og hvordan I som forældre skal forholde Jer til dem.
Halsbetændelse
Halsbetændelse skyldes oftest en virus og skal ikke behandles med penicillin. Din læge kan, ved en podning fra din hals afgøre, om halsbetændelsen skyldes bakterier, og du derfor skal behandles med penicillin. Kyssesyge bør mistænkes ved en halsbetændelse, der varer længere end 1 uge. Læs mere om halsbetændelse.
Høfeber
Høfeber er en tilstand med snue, nyseture og tilstoppet næse ofte ledsaget af øjenkløe, røde øjne og tåreflåd. Årsagen til høfeber kan være allergi overfor pollen, dyrehår, husstøvmider, skimmelsvampe eller fødemidler. Din læge kan finde ud af, hvad det er, du er overfølsom for. Der findes effektiv medicin mod høfeber, som kan fås i håndkøb på apoteket. Hvis ikke håndkøbs-medicinen hjælper nok, kan din læge hjælpe dig. Læs mere om høfeber.
Hoste
Hoste renser dine lunger for slim. Hostemedicin er kun sjældent nødvendig. Langvarig hoste og tykt, gulligt eller grønligt opspyt kan være tegn på alvorligere sygdom. Hvis du kke har feber, har du ikke lungebetændelse. Hvis du har besvær med at trække vejret, skal du ringe til lægen med det samme. Læs mere om hoste.
Hovedpine
Spændingshovedpine adskiller sig på flere punkter fra migræne. Du kan forebygge spændingshovedpine. Et længerevarende dagligt forbrug af smertestillende medicin giver i sig selv hovedpine. Læs mere om hovedpine.
Influenza
Der er stor forskel på hvor syg den enkelte bliver. Især ældre og personer med svagt hjerte eller rygerlunger bliver meget syge. Det kan anbefales, at du lader dig vaccinere i oktober eller november måned hvert år. Influenza kan føre til lungebetændelse. Læs mere om influenza.
Kold lungebetændelse
Alle med kold lungebetændelse har feber. Kold lungebetændelse rammer hovedsageligt de 5-25 årige, medens den er sjælden hos børn under 5 år og hos ældre over 50 år. En kold lungebetændelse starter som en almindelig forkølelse med ondt i halsen, hovedpine, løbende og tæt næse, let temperatur forhøjelse og tør hoste. Enkelte bliver rigtig syge og har besvær med at få vejret. Du skal ringe til lægen med det samme, hvis du får besvær med at trække vejret. Læs mere om kold lungebetændelse.
Kyssesyge
Kyssesyge er en virus-infektion. Sygdommen ses især hos teenager og voksne. Den viser sig ved feber, ondt i halsen og hævede lymfekirtler. Man skal tænke på kyssesyge, hvis man har en langvarig og svær halsbetændelse. Der findes ingen behandling af sygdommen. I langt de fleste tilfælde er sygdommen godartet. Du skal ringe til lægen med det samme, hvis du har besvær med at trække vejret eller hvis du pludselig får ondt i maven og føler at du skal besvime. Læs mere om kyssesyge.
Lungebetændelse
Lungebetændelse er en hyppig sygdom hos ældre. Feber, hoste, åndenød og smerter i brystkassen er tegn på lungebetændelse. Alle med lungebetændelse har feber. Lungebetændelse skal behandles med penicillin. Da sygdommen er alvorlig, bør du ringe til lægen med det samme, hvis du har mistanke om lungebetændelse. Læs mere om lungebetændelse.
Lussingesyge
Når en gravid bliver smittet med Lussingesyge, er der en risiko for, at fosteret kan dø. De fleste gravide har som barn haft Lussingesyge, og deres foster er derfor ikke i risiko. En blodprøve hos din læge kan afgøre, om du skal tage særlige forholdsregler, når Lussingesyge florerer. Gravide, der arbejder med børn og ikke har haft Lussingesyge, bør sygemeldes i en længere periode. Læs mere om lussingesyge.
Kilde
Læses lige nu
-
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
Urinsyregigt - av min storetå!
Urinsyregigt er en af de... -
Forstoppelse
De fleste af os har prøvet at... -
Irriteret tyktarm - en kvindesygdom
Det er oppustet mave, det er... -
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske...
Mest læste
-
Find et lægemiddel
På hjemmesiden... -
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske kvinder... -
Urinsyregigt - av min storetå!
Urinsyregigt er en af de... -
10 øvelser du kan lave foran fjernsynet
Er du en af dem, som har et...
