Graviditet og livsstilsfaktorer

En sund graviditet giver gode vilkår for et sundt barn. Her følger en række generelle råd om en sund graviditet.

Alkohol

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke drikker alkohol, når man er gravid. Ved graviditet gælder styrelsens gendstandsgrænse på max. 14 genstande om ugen altså ikke. Desuden anbefales det, at man helt undgår alkohol, hvis man forsøger at blive gravid. Alkohol er det farligste af alle rusmidler i forhold til barnets sundhed.

Tobaksrygning

Rygning er en faktor, som har en meget negativ indflydelse på barnets velbefindende. Når man ryger, optager kulilten i røgen plads for den ilt, der transporteres til barnet, og det får derfor ikke optimale vækstbetingelser. Konsekvensen bliver, at barnets fødselsvægt bliver lavere, end hvis moderen ikke røg. Børn, født af rygere, vejer i gennemsnit 250 gram mindre end børn af ikke-rygere, hvilket mange ikke tillægger stor betydning, men barnets organer bliver også mindre. Med større organer opnås bedre modstandskraft.

Rygere får dobbelt så hyppigt børn under 2500 gram i forhold til ikke-rygere, og risikoen for vuggedød er også forøget, hvis man ryger i sin graviditet. Risikoen for at abortere og for at føde for tidligt, er også forøget. Tal med din jordemoder om, hvilke tilbud der er for rygeafvænning på dit fødested. Selvom du har røget i begyndelsen af graviditeten, vil risikoen for komplikationer mindskes for hver dag du ikke ryger.

Motion

Det er mange fordele forbundet med at dyrke motion under graviditeten. Ny viden om motion og graviditet fra Sundhedsstyrelsen viser, at de kvinder, der motionerer under graviditeten, får en nemmere graviditet og fødsel med færre graviditetsrelaterede bækkensmerter og nedsat risiko for graviditetssukkersyge og svangerskabsforgiftning. Kvinder, der motionerer i graviditeten, får foretaget færre indgreb i fødslen end dem, der ikke motionerer.

Urininkontinens under og efter fødslen kan forebygges, hvis du træner bækkenbunden både før og efter graviditeten. Så selvom om du ikke har motioneret før graviditeten, kan du med fordel begynde. Motion kan også mindske almindelige graviditetsgener, som eksempelvis forstoppelse og væskeophobning i kroppen (ødemer).

Fortsæt med træningen

Har du en normal graviditet, kan du altså sagtens fortsætte med at træne, dog med lidt nedsat intensitet. Din puls bør ikke overstige 140 slag i minuttet. Du bør også undgå kontaktsport, som f.eks. håndbold, hvor der er risiko for hårde tacklinger og for at falde på maven, hvilke kan skade dig selv eller barnet. Derimod kan du med fordel fortsætte med løb, aerobic og styrketræning. Styrketræning bør fortrinsvis foregå siddende eller stående sidst i graviditeten, da livmoderen kan trykke på de store kar i kroppen og mindske blodforsyningen kortvarigt til dig og barnet. Husk også at knibe i bækkenbunden, hvis du styrketræner.

Hvis du er generet af bækkensmerter i graviditeten, er det bedst at undgå for mange vrid i bækkenet som f.eks. ved gang og på trappemaskine. Men du kan med fordel udøve ikke-vægtbærende motion som cykling, svømning og vandgymnastik. Her holdes bækkenet mere stabilt.

Motion skal stoppes med det samme, hvis du føler ubehag eller smerter og ved eventuel blødning, skal jordemoder eller læge straks kontaktes.

Kost og vitaminer

Det tilrådes, at gravide tager 8 - 12 kilo på under graviditeten. De almindelige kostråd, gælder også for gravide, og der er kun behov for øget kalorieindtag på ca. 200-300 dagligt. I starten af graviditeten oplever mange nedsat lyst til mad pga. kvalme og utilpashed, men når det aftager, er det let at komme til at spise for meget. Lad der højst gå 3 timer mellem måltiderne og undgå for store portioner. Dette er med til at holde blodsukkeret stabilt, og det er lettere ikke at spise for meget. Kvalme og utilpashed er almindeligt under graviditeten, hvis blodsukkeret bliver for lavt.

Gravide bør undgå at drikke mere end 3 kopper kaffe dagligt pga. det høje indhold af koffein. Endvidere frarådes det gravide at spise lever, da der er et højt indhold af A-vitamin. Leverpostej må man gerne spise.

Det anbefales, at der dagligt drikkes mindst en ½ liter mælk eller mælkeprodukter, så du får dækket dit behov for kalcium. Er du ikke sikker på du får nok, kan du tage kalktilskud i form af kalktabletter.

De 7 kostråd:

• spis meget brød og gryn
• spis frugt og grøntsager hver dag
• spis kartofler, ris eller pasta hver dag
• spis ofte fisk og fiskepålæg- vælg forskellige slags
• vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold
• brug kun lidt smør, margarine og olie
• og spar i øvrigt på sukkeret

Vitamintilskud

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager tilskud af folsyre og jern. Kvinder, der planlægger graviditet, anbefales dagligt at indtage mindst 400 mikrogram af B-vitaminet folat for at forebygge, at de føder børn med visse typer af misdannelser af hjerne og rygmarv (neuralrørsdefekter). Tilskuddet kan spises separat, men mange graviditetsvitaminpiller indeholder den øgende mængde folsyre. Det anbefales at vitaminet tages fra graviditeten planlægges og til og med 12. graviditetsuge.

Desuden anbefales det, at der tages jerntilskud på 50-70 mg ferrojern fra 20. graviditetsuge til resten af graviditeten, da undersøgelser har vist, at ca. en femtedel af gravide udvikler jernmangelanæmi sidst i graviditeten. Dette er delvis fordi danske kvinder har jerndepoter inden de bliver gravide og at de ikke får tilstrækkelige mængder jern gennem kosten, til at dække det øgede behov under graviditet.


Kilder

www.netdoktor.dk

www.altombørn.dk

Læses lige nu

Mest læste