Husk folsyre før du bliver gravid

Kvinder skal huske et tilskud af folsyre, så snart de planlægger graviditet og dropper præventionen.

Den forebyggende indsats mod medfødte misdannelser hos børn starter nemlig allerede, fra kvinderne planlægger graviditet og de første 12 uger af graviditeten.

Hvilke skader?

Folsyre er et B-vitamin, som er vigtig i forhold til at forebygge neuralrørsskader. Hvis man mangler folsyre, kan det fx medføre rygmarvsbrok, som kan gøre barnet handicappet. Skaderne på neuralrørssystemt kan også betyde, at barnet dør før eller lige efter fødslen.

Risikoen for at føde et barn med neuralrørsdefekt er lille. Men der kommer hvert år nye førstegangsfødende til, der bør kende til folsyre. Og fordi det kan have så alvorlige følger for både barn og resten af familien, så sætter Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen igen i år en kampagne i gang med oplysning om folsyrens forebyggende virkning mod misdannelser.

Folsyre i maden

Folsyre findes i rigtig mange fødevarer. Spinat, broccoli, kinakål og bælgfrugter har et særligt højt indhold, men også brød, gryn og de fleste frugter og grønsager indeholder folsyre. Men det er vanskeligt at få dækket hele behovet via kosten. Derfor bør kvinder, der går i graviditets-tanker, tage et dagligt tilskud på 400 mikrogram folsyre.

Læs flyeren "Husk folsyre her.

 

Læs også

kosttilskud

Spis bare fisk selvom du er gravid – læs mere her

Spis dig til et sundt barn – læs mere her

Beskyt dit barn mod kemiske stoffer – læs mere her

Kilde

www.foedevarestyrelse.dk

www.netdoktor.dk


Læses lige nu

Mest læste