Kejsersnit hos hver 4. fødende kvinde

Flere kvinder får kejsersnit (sectio ceasarea) end tidligere, næsten hver 4. fødende får foretaget dette indgreb, viser seneste tal fra Sundhedsstyrelsen fra 2007. Den normale fødsel er dog at foretrække både af hensyn til barnets og morens sundhed.

Et stigende antal kvinder vælger kejsersnit uden at der er medicinsk grund til det, det vil sige at kejsersnittet bliver foretaget på kvindens ønske, hvilket bidrager til den øgede hyppighed af kejsersnit. Det er primært flergangsfødende, der ønsker kejsersnit fordi, de har en dårlig fødselsoplevelse bag sig.

For nogle kvinder er kejsersnittet et valg og et planlagt indgreb for andre er kejsersnittet akut pga. komplikationer ved fødslen eller graviditeten. Et kejsersnit er en stor operation og indgreb mod kroppen. Det er en god idé at kende omstændighederne omkring et kejsersnit, hvis det skulle blive aktuelt i forbindelse med en fødsel. Der kan være forskel fra region til region, på praksis for kejsersnit, derfor er oplysningerne kun vejledende.

Hvornår foretages et kejsersnit?

Der kan være flere grunde til at foretage et kejsersnit:

  • Hvis barnet ligger i en stilling, som kan gøre det svært at komme igennem fødekanalen og det ikke lykkes at vende barnet, fx hvis barnet ligger med enden forrest (sædestilling), med ansigtet forrest (stjernekigger) eller sidelæns.

  • Hvis fødslen går i stå.

  • Hvis barnet viser tegn på begyndende iltmangel.

  • Hvis der har været specielle komplikationer ved tidligere fødsel.

  • Hvis den fødende har haft en sygdom, som gør det risikabelt at føde normalt (fx svær svangerskabsforgiftning).

  • Hvis der under graviditeten er opstået komplikationer, som gør at barnet bør fødes før tiden, fx kraftige blødninger, hvis moderkagen løsner sig for tidligt fra livmoderen.

  • Hvis en tidligere fødsel var ved kejsersnit, kan det være nødvendigt med kejsesnit igen.

  • Hvis der fx er tvillinger eller trillinger kan der være situationer, hvor kejsersnittet vælges.

Bedøvelse – fuld eller lokal bedøvelse

Hvis kejsersnittet bliver foretaget akut og i nødstilfælde vælger man at benytte fuld bedøvelse, som virker øjeblikkelig.
Kejsersnittet foregår oftest med lokal bedøvelse. Det er den samme bedøvelse som man bruger ved en vaginal fødsel, dog med en større dosis. Den lokale bedøvelse virker fra taljen og ned, og den fødende kvinde er vågen under hele indgrebet. Risikoen for komplikationer er mindre ved lokalbedøvelse end ved fuld bedøvelse. Bedøvelsen har ingen indflydelse på barnet.

Ved et kejsersnit kan det være nødvendigt at suge fostervandet ud af lungerne efter fødslen, da det ellers kan give barnet vejrtrækningsproblemer. Fostervandet vil normalt blive presset ud af lungerne ved en vaginal fødsel.
Der findes to slags lokalbedøvelse: epiduralbedøvelse (rygmarvsbedøvelse) og rygradsbedøvelse (spinalbedøvelse). En rygradsbedøvelse er nemmere at foretage og den virker hurtigere, dog kan den efterfølgende give lidt hovedpine. Epiduralbedøvelsen, også kendt som epiduralblokade, er mere kontrollerbar og medfører ikke hovedpine efter operationen.

Operationen

Inden kejsersnittet foretages bliver den fødende kvinde gjort klar. Der bliver taget en blodprøve, et kateter bliver sat op i blæren for at tømme denne, der bliver lagt et drop i armen som vil blive brugt til at tilføre væske og medicin. Desuden vil den fødende få støttestrømper på for at forebygge blodpropper i benene og få desinficeret maven.

Kejsersnittet foregår på en operationsstue og ikke på en almindelig fødestue. Ofte vil partneren have lov til at være til stede under kejsersnittet, mange hospitaler tillader det hvis moderen er vågen under operationen. Et kejsersnit er en stor operation og kan virke skræmmende på nogen. Derfor er der også nogle fædre og partnere der ikke ønsker at være til stede.
Der vil ofte være flere personer til stede omkring operationen, som samarbejder. Der kan være såvel fødselslæge, narkoselæge, narkosesygeplejerske, børnelæge og jordemoder.

Selve operationen tager ikke lang tid, barnet vil oftest være ude på få minutter. Selve snittet bliver oftest lagt i bikinilinien. Herefter skal såret sys sammen, hvilket tager lidt længere tid. Hele operationen kan være overstået på under 1 time.
Lige når barnet er kommet ud af morens mave vil en børnelæge fastlægge barnets apgar-tal. Dette tal beskriver barnets helbred og udseende ved fødslen. Børn født ved kejsersnit vil som regel have et lavere apgar-tal.

Risici ved kejsersnit

Et kejsersnit er en større operation og medfører risici for både mor og barn. Den mest udbredte risiko er infektion andre risici er fx blødninger og skader på organer, dette sker dog sjældent.

Efter kejsersnittet

Den nybagte mor bliver overflyttet fra operationsstuen til opvågningsafdelingen, hvor hun skal overvåges nogle timer efter operationen. Her vil barnet have mulighed for at blive ammet første gang. Ved et kejsersnit tager det lidt længere tid for mælken at løbe til brystet. Når bedøvelsen er aftaget bliver mor og barn overflyttet til barselsafdelingen, hvor de skal være uges tid.

Personalet på barselsafdelingen står til rådighed med råd og vejledning om amning og pleje af barnet samt såret efter operationen. Såret vil gøre rigtig ondt de første dage efter kejsersnittet, hvilket kan dæmpes med smertestillende medicin. Det er vigtigt at komme op at gå så hurtigt som muligt. De fleste vil kunne op at gå samme dag eller dagen efter.
Stingene i såret er ofte syet af en type tråd, som opløser sig selv, og skal derfor ikke fjernes.
Det er vigtigt at skåne mavemusklerne efter operationen og i starten ikke løfte mere end barnets vægt.

Næste fødsel

Selv om du har født ved kejsersnit, kan du ofte sagtens føde ved en vaginal fødsel næste gang. Det afhænger af årsagen til at fødslen var et kejsersnit.


Kilder

www.sst.dk

www.netbaby.dk

Læses lige nu

Mest læste