Spis dig til et sundt barn

At være gravid knytter sig til en begrænset tid i en kvindes liv, og derfor mente man ikke tidligere, at kosten i den periode var af væsentlig betydning for barnets udvikling og helbred. I dag er vi blevet bedre oplyst.

Inden for de sidste årtier har en række videnskabelige undersøgelser vist, at kosten har stor betydning for barnet udvikling og sundhed. Studierne har også vist, at kosten har stor betydning for kvindens eget helbred og velbefindende, da en graviditet er en stor belastning for kroppen.

Principper for kosten

 

De 8 kostråd

Sundhedsstyrelsen anbefaler overordnet gravide at spise som den øvrige befolkning: Det vil sige efter de 8 kostråd fremsat af Fødevarestyrelsen. Sammensætter du, som gravid, din mad herefter, er du sikret en sund og varieret kost, hvor du får dækket indtaget af de fleste vitaminer og mineraler, som du og dit barn specielt har brug for under en graviditet. Desuden forebygger du samtidig forskellige sygdomme såsom hjertekarsygdomme, sukkersyge, visse kræftformer og overvægt. Læs mere om de 8 kostråd .

Øs op efter tallerkenmodellen

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du spiser for meget eller for lidt af de forskellige fødevarer til måltiderne, kan du, som tommelfingerregel, bruge den såkaldte tallerkenmodel/Y-model, når du øser op. Denne sammensætning hjælper dig til, at spise sundt og varieret. Modellen gælder i øvrigt også for ikke-gravide, mænd og børn over 3 år og for alle dagens måltider.

Anret din tallerken som følger:

1/5 kød, fjerkræ, æg, fisk, ost og sovs
2/5 brød, kartofler, ris eller pasta
2/5 bør være grøntsager, gerne 2 forskellige slags

Specielt til gravide

For at sikre det øgede vitamin- og mineralbehov, der opstår ved graviditet, anbefales visse tilskud i tabletform. Tabletter erstatter dog ikke den tidligere nævnte sunde og næringsrige kost, idet mange vitaminer og mineraler på tabletform, kun optages i forbindelse med en sund kost.

Under en graviditet kan følgende særlige tilskud anbefales for at få dækket kroppens vitamin- og mineralbehov:
En multivitaminpille dagligt gennem hele graviditeten, idet behovet for vitaminer og mineraler generelt er større end normalt. Dette gælder dog ikke A-vitamin.

0,4 mg folinsyre om dagen for kvinder som planlægger graviditet og indtil graviditetens 12. uge. Manglende folsyre hos gravide kan medføre en øget risiko for misdannelser hos fosteret i hjernen, kraniet og rygmarven. Hjerne og ryg dannes i første trimester, hvorfor folinsyretilskud er særlig vigtig at indtage her, mens folinsyre ingen effekt har i perioden derefter.

50-70 mg jern fra 20. graviditetsuge. Jern forebygger blodmangel, som kan give udslag i lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og misdannelser. De nøjagtige konsekvenser er dog endnu ikke videnskabeligt klarlagt, omend der ingen tvivl er om, at behovet for jern hos gravide er højere end hos ikke gravide. Indtager man fødevarer med C-vitamin, fx appelsin samtidig med jerntilskud, øges optagelsen af jern i tarmen, mens kaffe, te og mælk hæmmer optagelsen.

10 mg D-vitamin dagligt gennem hele graviditeten, idet det har betydning for barnets vækst og knogleudvikling. Kroppens behov for D-vitamin dækkes dels gennem mad og solens stråler. D-vitamin findes især i fede fisk som laks, men behovet er næsten umuligt at dække ved kosten alene. I sommerperioden, hvor solen står højt på himlen, dækkes det daglige behov for D-vitamin ved ophold i solen i en halv time uden solcreme. For mørklødede først efter 3-6 timer. I vinterhalvåret, hvor solen står lavt på himlen, når de afgørende stråler ikke ned til jorden, hvorfor D-vitamin for størstedelen af befolkningen ikke dækkes om vinteren.

Du kan vælge at tage en multivitamin-mineralpille for gravide, som tilgodeser ovenstående behov. Heri er der desuden taget højde for, at gravide ikke bør få for meget A-vitamin, hvorfor indholdet af A-vitamin i vitaminpillen er lavere end i normale multivitaminpiller. Dog skal du tage jerntilskud separat.

Hvad du bør undgå, når du er gravid

A-vitaminer

A-vitaminer i store mængder. A-vitamin er, som andre vitaminer, vigtige for kroppens optimale virke, herunder kroppens tilvækst og reproduktion samt for synet. Imidlertid har for høje doser vist sig at være årsag til fosterskader.  A-vitamin forekommer i animalske produkter, hvortil lever og levertran let tilfører mere end den anbefalede mængde og derfor frarådes under graviditet. Dog kan du fortsat spise en leverpostejsmad ind imellem.

Visse rovfisk

Gravide anbefales, at spise max. 100 g store rovfisk som laks, tun, helleflynder og gedder om måneden. Ophobningen sker særligt fordi de er fede fisk, og tungmetaller ophobes i fedt, men også fordi de spiser de mindre fisk, som også indeholder tungmetaller. Kvikvsølv menes, selv i lave mængder, at være skadelige for fosterets hjerne.

Men fisk er sundt og bør absolut ikke undgås. De er rige på både D-vitamin, jod, selen og vigtige fedtstoffer som omega-3 fedtsyrer. Et højt indtag af omega-3 fedtsyrer har i nogle studier vist, at nedsætte risikoen for tidlig fødsel. Omega-3 fedtsyrer kan kroppen ikke selv danne, hvorfor tilførsel fra kosten er af afgørende betydning.

Tun fra dåse kan man dog godt spise, idet disse ofte fremstilles af små tunfisk, som indeholder mindre kviksølv.

Sushi kan også spises under graviditeten. Her er det dog helt afgørende, at fisken har været frosset ned i et døgn før brug.

Alkohol, og koffein

Alkohol er skadeligt for både mor og foster. Når man som gravid, drikker alkohol passerer det moderkagen og lige ind til barnet, som derved får samme promille som du gør.  Det anbefales at drikke maksimum en genstand om dagen og ikke hver dag.

Koffein kan i større mængder skade det ufødte barn, hvorfor kaffe, te og cola i store mængder bør undgås. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide højest drikker 3 kopper kaffe om dagen, og hvis du drikker andre koffeinholdige drikkevarer, er det godt at nøjes med 3-4 kopper i alt. Urtete og grøn te indeholder ikke koffein.

Bakterier og parasitter

Bakterien listeria monocytogenes findes især i rå levnedsmidler og overføres fortrinsvis til levnedsmidler via fækal forurening. Eksempelvis ved anvendelse af ubehandlet gødning fra inficerede dyr, som overføres til afgrøderne og dermed til mennesker. Bakterien kan være årsag til blodforgiftning, menigitis, spontan abort eller for tidlig fødsel. Sygdom undgås ved at tilberede maden, overholde holdbarhedsdatoer, spise åbne madvarer indenfor få dage, samt undgå rå mælk og ost, som ikke er varmebehandlet.

Parasitten toxoplasma kan give barnet øjen- eller nyreskade, samt i enkelte tilfælde medfødt hjernesygdom. Toxoplasmose undgås ved at vaske hænder efter berøring af forskellige madvarer og havearbejde, ved kun at spise gennemstegt kød, undgå rå mælk, undgå at tømme kattebakke. Katten menes nemlig at være hovedvært for parasitten.

 

Læs også

Opbevaring af madvarer

Kilder

Arne Astrup et al: Menneskets ernæring, Munksgaard Danmark, 2005

Nordic Council of Ministers; Nordic Nutrition Recommendations 2004, København, 2004

Agnes Pedersen et al.: Anbefalinger for den danske institutionskost, Fødevaredirektoratet, 2000

Elin Kirkegaard: Levnedsmiddelhygiejne, Borgen, 2004

Læses lige nu

Mest læste