Forhøjet kolesterol i blodet

Forhøjet kolesterol i blodet kaldes også dyslipidæmi. Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterol i blodet.

Kolesterol er et livsnødvendigt fedtstof, der indgår i kroppens celler, hormoner, D-vitamin og galdesyrer. Kolesterol produceres i leveren og indtages gennem maden. Det føres rundt i kroppen med blodet. Hvis man har et forhøjet indhold af kolesterol i blodet, giver det en øget risiko for udvikling af åreforkalkning, som kan medføre iskæmisk hjertesygdom.

Forhøjet kolesterolindhold skyldes ofte en uhensigtsmæssig og fed kost, men både generne og miljøet har også betydning for kolesterolniveauet. Nogle mennesker har en medfødt tendens til forhøjet fedt i blodet, og omkring 10.000 danskere har den arvelige form for forhøjet kolesterol, som kaldes familiær hyperkolesterolæmi.

Udvikling af forhøjet kolesterol

Udviklingen af forhøjet kolesterol/ dyslipidæmi afhænger af, hvor meget kolesterol man har i blodet. Kolesterolet der transporteres rundt i blodet, aflejrer sig på indersiden af blodkarrene. Disse fedtaflejringer vokser gradvist. Bliver der mindre kolesterol i blodet, kan fedtaflejringerne aftage igen.

Men hvis fedtaflejringen bliver i blodkarrene i mange år, begynder der en langsom forkalkningsproces. Denne aflejring og forsnævring af blodkarrene er den grundlæggende sygelige forandring ved åreforkalkning, som kan medføre nedsat blodgennemstrømning og øger risikoen for at få en blodprop eller anden hjertesygdom.

Åreforkalkning kan vise sig som:

  • Hjertekrampe (angina pektoris)

  • Blodprop i hjertet

  • Dårligt kredsløb i benene

  • Blodprop i hjernen

Sådan stiller lægen diagnosen forhøjet kolesterol

De forskellige fedtstoffer i blodet kaldes med en fælles betegnelse lipider. Det er svært at sige, hvad et normalt lipidtal er, for det afhænger både af alder og køn og kan desuden veksle lidt fra dag til dag.

Når du ved en blodprøve får målt lipider i blodet, får du som regel fire forskellige værdier eller lipidtal:

  • Total-kolesterol - i det daglige kaldet "kolesteroltallet"

  • HDL-kolesterol - kaldt "det gode kolesterol" eller det herlige kolesterol

  • LDL-kolesterol - kaldt "det dårlige kolesterol" eller det lede kolesterol

  • Triglycerid

Alle disse fire værdier måles i mmol/l (millimol per liter blod).

De fleste har værdier indenfor følgende intervaller:

  • Totalkolesterol på 4-7 mmol/

  • HDL kolesterol på 1-2 mmol/l (jo mere jo bedre)

  • LDL kolesterol på 3-4 mmol/l (jo mindre jo bedre)

  • Triglycerid på 2-4 mmol/l (jo mindre jo bedre)

Kolesterolværdien hos den enkelte person skal også vurderes i forhold til, hvordan sammensætningen af kolesterolet er. Har man et højt HDL kolesterol og et lavt LDL kolesterol, er man bedre beskyttet mod åreforkalkning.

Risikofaktorer for åreforkalkning

Forhøjet kolesterol er en risikofaktor for åreforkalkning. De faktorer, der også indgår i lægens vurdering af risikoen for åreforkalkning, er de andre kendte risikofaktorer:

  • Familiær forekomst/ genetisk disponeret

Generelt kan man sige, at jo flere risikofaktorer der er til stede, jo større er risikoen for åreforkalkning.

Det er ikke alle risikofaktorerne du selv kan gøre noget ved. Det er meget vigtigt at stoppe med at ryge. Blodtrykket kan du få målt hos din læge.

 

Læs også

Forskellige typer af fedt

Kolesterol

Kilder

www.hjertedoktor.dk

Læses lige nu

Mest læste