Flere og flere kvinder dør af hjertekarsygdomme

Nyeste tal viser, at hvert år dør omkring 9.000 kvinder af en hjertekarsygdom. Hjertekarsygdomme kræver nu flere dødsfald blandt kvinder end blandt mænd.

Hvert år dør omkring 9.000 kvinder af en hjertekarsygdom. Det gør hjertekarsygdomme til den hyppigste dødsårsag blandt kvinder. Alligevel tror de fleste, at hjertekarsygdom er noget, der først og fremmest rammer mænd.

Mogens Lytken Larsen, speciallæge i intern medicin og kardiologi ved Odense Universitetshospital udtaler til Dagens Sundhed:

"Det er korrekt, at man ikke har været så opmærksom på, at hjertekarsygdom rammer kvinder lige så meget som mænd. Kvinderne får typisk hjertekarsygdom i en lidt højere alder end mændene, men det er ikke desto mindre den hyppigste dødsårsag blandt kvinder. Kvinder har i højere grad - og med god grund - frygtet at få kræft, men deres risiko for hjertekarsygdom er faktisk betydelig større".

Al forskning i hjertekarsygdomme er hidtil baseret på undersøgelser, hvor hovedsageligt mænd er repræsenteret. Først de senere år er man blevet opmærksom på, at kvinders hjertekarsygdom ofte har andre symptomer og et andet forløb end mænds og dermed formentlig også burde behandles anderledes.Derfor er det vigtigt at sætte fokus på kvinder og hjertekarsygdomme. Det gør Hjerteforeningen i denne uge.

Hjerteforeningens kampagne har to gode formål, siger Mogens Lytken Larsen: "Det ene er at gøre opmærksom på, at kvinder skal være opmærksomme på, at de har større risiko for hjertekarsygdomme, end de måske går rundt og tror. Det kan øge interessen for forebyggelse. Det andet er, at kampagnen gør opmærksom på, at symptomer på hjertesygdom hos kvinder kan være lidt mere diffuse end hos mænd. Det øger risikoen for at kvinden selv, men også hendes læge kan være mere usikker på diagnosen og dermed forsinke udredningen og behandlingen".

Fakta om kvinder og hjertekarsygdomme

De hjertesygdomme, der rammer flest kvinder er iskæmisk hjertesygdom (herunder hjertekramper og blodprop i hjertet).

Årsagerne til at kvinder får hjertekarsygdomme er de samme som årsagerne til, at mænd får dem. Det drejer sig om højt kolesterol, højt blodtryk, tobaksrygning og manglende motion. Ifølge Mogens Lytken Larsen er forklaringen på dette, at kvinder i dag har flere af disse risikofaktorer end tidligere.

Hjertekarsygdomme bliver derfor betegnet livsstilssygdomme. Langt de fleste hjertekarsygdomme kan du forhindre ved sund livsstil. Den sunde livsstil skal bestå af fem faktorer: sund kost, moderat alkoholforbrug, fysisk aktivitet, ingen rygning og et ikke for højt taljemål. Her får du gode råd til, hvad du selv kan gøre.

Hjerteforeningens råd til hjertesund kost

  • Spis brød og gryn - vælg især de fiberrige slags
  • Spis frugt og mange grønsager - mindst 600 gram i alt hver dag
  • Spis kartofler, ris og pasta hver dag
  • Spis ofte fisk og fiskepålæg - 300 gram om ugen, fx ½ skive rugbrød med fiskepålæg om dagen, samt mager eller fed fisk til aftensmad én gang om ugen
  • Spis mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold
  • Spis kød og pålæg med lavt fedtindhold
  • Spis mindre fedt især mindre af det hårde fedt
  • Anvend olie, flydende margarine, plantemargarine og minarine
  • Spis kun lidt sukker, slik og kager
  • Drik kun lidt sodavand og saft
  • Spar på saltet

Fysisk aktivitet

Motion og fysisk aktivitet har stor betydning for dit hjertekarsystem. Motion får fx blodtrykket til at falde, gør hjerterytmen mere stabil, gør blodet tyndere, øger blodets evne til at opløse blodpropper, mindsker blodets evne til at danne blodpropper, får HDL kolesterol til at stige (det 'Herlige kolesterol') og får insulinfølsomheden til at stige, hvilket er med til at forebygge sukkersyge og fedme.

Det er ikke alle, der bevæger sig mindst 30 minutter om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Og er man ikke vant til motion, kan det være svært at få ind i dagligdagens rutiner.

Hjerteforeningen opdeler den daglige motion i 3 niveauer, alt efter hvor effektiv den er til at nedsætte din risiko for hjertekarsygdomme:

Niveau 1: Hellere lidt end ingenting

Små bidrag i hverdagen, der er med til at holde hjertet sundt. Tag fx trappen istedet for elevatoren, gå ud at handle i stedet for at køre eller tag cyklen til arbejdet i stedet for at køre i bil.

Niveau 2: nedsætter risikoen for sygdom

Hvis du er utrænet kan du forbedre din kondition ved at gå ½ time om dagen i rask tempo, eller evt. 2 gange 15 min. eller 3 gange 10 min (fx små gåture). Undersøgelser har vist, at selvom du deler den fysiske aktivitet op i små bidder i løbet af dagen, så har det en gavnlig effekt.

Hvis du er let trænet,  så træn på et niveau, hvor du kan høre din egen ånde, man stadig kan snakke med en ledsager.

Niveau 3: sved på panden og farvel til åreforkalkning

Bevæger du dig mindst ½ time de fleste af ugens dage fx med frisk gang, løb eller cykling på snakke-grænseniveauet, og er du i øvrigt motionsbevidst i dagligdagen, svarer det til et energiforbrug på godt 2.-2.500 kcal. pr uge. Forskerne er enige om, at der skal et energiforbrug på 2.000-2.500 kcal. pr uge til for at få gode helbredsmæssige fordele af fysisk aktivitet.

Find dit taljemål

Dit taljemål kan bruges som indikator for, om du er normalvægtig eller overvægtig. Er dit taljemål over normalen øges din risiko for hjertekarsygdomme. Derfor kan det være en god idé, at du måler din talje. Du gør som følger:

  • Tag tøjet af overkroppen og spænd bæltet op.
  • Anbring målebåndet mellem spidsen af hoftebenet og det nederste stykke af brystkassen.
  • Når målet tages, skal maven være afslappet, og du skal ånde ud.

Kvinder

Mænd

Normalvægt

:

under 80 cm

under 94 cm

Moderat overvægt:

80-88 cm

94-102 cm

Svær overvægt:

over 88 cm

over 102 cm


Kvit røgen

Der er ingen nedre grænse for rygningens skadelige effekt på hjertet. Blot få cigaretter dagligt øger risikoen for iskæmisk hjertesygdom og død. Du har helt op til fire gange større risiko for åreforkalkning i hjertet, hvis du er storryger. Og det hjælper ikke at ryge light-cigaretter!

Husk at også passiv rygning påvirker hjertet. Passiv rygning kan give op mod 30 procent øget risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme.

Allerede efter 24 timers rygestop mindstes din risiko for at få en blodprop og efter 1 år, er din risiko for at udvikle hjertekarsygdomme halveret. Efter 5 års rygestop er din risiko næsten den samme, som for dem der aldrig har røget!

Relevante links:

Kvinder Længe Leve
Rygestop

Kilder:


1. Hjerteforeningen

2. Hjerteforeningens Hjertebog
3. Kjøller, M., Juel, K., Kamper-Jørgensen, F., (red.) Folkesundhedsrapporten Danmark 2007

Læses lige nu

Mest læste