Perifer kredsløbssygdom

Perifer kredsløbssygdom er et hyppigt forekommende fænomen, som skyldes forsnævring af pulsårerne til benene. Forsnævringen skyldes næsten altid åreforkalkning, og oftest opstår symptomerne gradvist over en periode på flere år.

I mere sjældne tilfælde kan symptomerne på den perifere kredsløbssygdom opstå pludseligt, hvis der dannes en blodprop i en af de større pulsårer i benene. Ofte findes der andre tegn på åreforkalkning så som brystsmerter (hjertekrampe) eller blodpropper til hjernen.

Symptomer

Forsnævring af pulsårerne til benene betyder, at evnen til at øge blodforsyningen til musklerne er svækket. Når muskler skal arbejde, kommer de derfor til at mangle ilt. Musklernes stofskifte ændres og der produceres kemiske forbindelser som fremkalder smerte. Som regel opstår der krampelignende smerter i lægmuskulaturen efter få hundrede meters gang.

Smerterne er ofte så udtalte at man bliver nødt til at stoppe og holde pause i nogle minutter, mens smerten langsomt forsvinder. Man kan nu atter gå nogle hundrede meter, hvorefter generne opstår igen.

Hvem er i risiko?

Næsten alle med perifer kredsløbssygdom er eller har været rygere. Generne opstår sædvanligvis hos personer over 55 år og hyppigheden stiger med alderen. Sukkersyge, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk er alle faktorer som øger risikoen for perifer kredsløbssygdom.

Undersøgelse

Den praktiserende læge kan gennem relevante spørgsmål og undersøgelse af pulsen i benene sandsynliggøre, om de gangrelaterede smerter skyldes en perifer kredsløbssygdom.

Den endelige afklaring fås ved måling af blodtryk på ankler og eventuelt på tæerne. Disse blodtryk sammenholdes med blodtrykket på armen, og derved får man oplyst, om der er forsnævringer i pulsårerne til benene. Nogle praktiserende læger kan selv foretage denne undersøgelse ved hjælp af en ultralydsmaskine, men ofte bliver vurderingen foretaget på et speciallaboratorium.

Hvad kan du selv gøre?

De mest effektive midler til forbedring af tilstanden ved perifer kredsløbssygdom er:

  • daglig motion
  • rygeophør
  • kostomlægning med vægttab.

Motion i form af gåture på mindst 30 minutter helst to gange dagligt er uden sammenligning den bedste metode til at øge gangdistancen. Vægttabet skal dels mindske den belastning benene er udsat for under gang og dels reducere blodets indhold af det fedtstof, som har været medvirkende årsag til sygdommen.

Rygeophør skal mindske risikoen for at sygdommen udvikler sig.

Behandling

Behandling med kolesterolsænkende medicin og med aspirin eller magnyl vil ofte være relevant ligesom behandling af et eventuelt forhøjet blodtryk.

Hvis du samtidig også har diabetes, så er det ekstra vigtigt at få denne under kontrol.

Relevante links:

Sundhedsstyrelsen
Hjerteforeningen

Læses lige nu

Mest læste