Værd at vide om iskæmisk hjertesygdom

Hjertet har tre små pulsårer, der forsyner hjertet med blod. De kaldes kranspulsårerne, og hvis de forsnævres af åreforkalkning, får hjertet mindre blod. Det betyder, at hjertet kun kan arbejde med en begrænset hastighed og kraft. Denne åreforkalkning af hjertet kaldes iskæmisk hjertesygdom.

Den præcise årsag til åreforkalkning kendes ikke, men det er dokumenteret at rygning, overvægt og dårligt reguleret sukkersyge er væsentlige risikofaktorer.

Hvis kranspulsåren er forsnævret af åreforkalkning, kommer der mindre blod til hjertemuskulaturen, hvilket kan give brystsmerter. Disse smerter kaldes også for angina pektoris (hjertekramper). Smerterne føles som et pres eller en klemmen i brystkassen, og de kan stråle op i halsen, skuldrene og ud i en eller begge arme.

Den trykkende fornemmelse og ubehaget kommer oftest i forbindelse med:

  • anstrengelser
  • psykisk ophidselse
  • kulde og blæst

Åreforkalkning i hjertet kan føre til angina pectoris, men man kan også risikere at få en blodprop i hjertet, hvis et forkalket område i hjertets kranspulsårer brister.

Diagnosen angina pektoris stilles typisk på baggrund af symptomernes karakter og lokalisation. Symptomerne på åreforkalkning kan nogle gange være mere ukarakteristiske og blot består i åndenød og hjertebanken.

Derfor skal der foretages en EKG-undersøgelse, hvor lægen sætter elektroder på kroppen og måler hjertets elektriske aktivitet.

EKG-undersøgelsen kan imidlertid være normal under hvile og kun vise forandringer under fysisk belastning. Derfor anbefaler man i uafklarede tilfælde at få foretaget en arbejdstest med henblik på, om man kan fremprovokere et typisk anfald af hjertekramper.

En arbejdstest er en undersøgelse, hvor der tages hjertekardiogram, mens patienten sidder på en kondicykel under stigende belastning. Via det fysiske arbejde øges hjertets iltbehov, og man kan derved i typiske tilfælde fremprovokere angina pectoris.

Forebyggelse afiskæmisk hjertesygdom

Du kan selv gøre flere ting for at forebygge åreforkalkning:

  • Dyrk motion, minimum en halv time om dagen. Hvis du ikke er klar til at melde dig ind i et fitnesscenter eller løbe lange ture, kan mindre også gøre gavn. Tag eksempelvis trappen i stedet for elevatoren eller cyklen til arbejdet i stedet for bil, bus og tog.

  • Spis sundt. Det anbefales, at du så vidt muligt udskifter det mættede fedt med det umættede. Mættet fedt er nemlig det mest skadelige for helbredet. Mættet fedt kommer eksempelvis fra mælkeprodukter såsom fløde, ost og smør, fedt kød, pålægsvarer samt stegemargarine. Flerumættet fedt går også under betegnelsen det ”sunde” fedt. Det får man hovedsageligt fra planteolier, bløde og flydende margariner, men også fra avocado, nødder og fede fisk som eksempelvis laks, makrel og sild.

  • Vær omhyggelig med at følge retningslinierne for behandling af din eventuelle sukkersyge.

  • Hvis du har symptomer på åreforkalkning, så kontakt sin læge. I mange tilfælde kan man forebygge udvikling af sygdommen, hvis man kommer tidligt i behandling.

    Behandling af iskæmisk hjertesygdom

    Behandlingen af iskæmisk hjertesygdom afhænger af den enkeltes situation, men er i første omgang medicinsk. Formålet med den medicinske behandling er dels at få patienten symptomfri, dels at forebygge forværring af sygdommen.

    Den medicinske behandling kan omfatte betablokkere, calcium-blokkere og nitroglycerin mod symptomerne. Den forebyggende behandling vil omfatte eventuelle ændringer i livsstil (rygeophør, kostomlægning, motion), hjertemagnyl og kolesterolsænkende medicin.

    Røntgenkontrast undersøgelse af kranspulsårerne (KAG) vil ofte blive anbefalet med henblik på en behandling med ballonudvidelse eller by-pass operation. KAG-undersøgelsen er især relevant ved fortsatte symptomer på trods af medicinsk behandling.

    Relevante links:

    Sundhedsstyrelsen
    Hjerteforeningen

    Læses lige nu

    Mest læste