Hudens tumorer

Tumorer (svulster) inddeles i godartede og ondartede former. Huden er det organ, hvor der er beskrevet flest tumorformer.

Hovedparten af hudens tumorer er godartede, men indeholder også et stort antal ondartede kræftformer, idet mange af disse udgår fra tumorformer med kræftpotentiale. Her kan du læse om nogle af de mest almindelige tumorer.

Godartede hudtumorer:

Seborrhoisk keratose (SK)

Seborrhoisk keratose er hyppigt forekommende og kaldes også for senile vorter eller mindre smigrende "gammel-mands-vorter". Dette er noget misvisende da disse godartede hudtumorer ses hos såvel mænd som kvinder med en stigende hyppighed blandt ældre. Opståelsen af SK er uafklaret, men sollys synes i modsætning til mange af hudens øvrige tumorer ikke at spille en rolle for udviklingen. Hos den enkelte patient findes SK ofte i størst antal lokaliseret på bryst, mave og ryg, hvor de ses som mørktbrunlige tørre tumorer af vekslende størrelse fra få mm- til cm store. Tumordannelsen ligner påklistrede pigmenterede fedtede forandringer, som hæver sig over hudens normale overflade. Pigmenteringen kan give anledning til forveksling med ondartede tumordannelser, hvorfor det i nogen tilfælde er nødvendigt at fjerne dem kirurgisk til mikroskopisk undersøgelse. Hovedparten af SK kan dog fjernes vha. fryseteknik (Kryo-behandling) eller afskrabning med skarpske (curretage) uden at anvende dybere kirurgi.

Forløbet af Seborrhoisk keratose er godartet og i mange tilfælde kun ledsaget af kløe som det eneste symptom. Mange patienter foretrækker dog at få fjernet SK af kosmetiske årsager. Arvævsdannelse er minimal idet der kun efterlades et lyst parti.

Dermatofibrom

Dermatofibromet (DF) også kaldet histiocytom, er en almindeligt forekommende hudtumor, som er langsomt voksende. DF ses ofte enkeltvis på arme og ben efter minimale påvirkninger såsom insektstik. Størrelsen varierer fra en halv cm til flere cm og det fremtræder som en flad eller kuplet, lidt uskarpt afgrænset tumordannelse med lysbrunlig normal hudoverflade. Diagnosen er sædvanligvis let, men kan i nogen tilfælde (fejl)tolkes som basalcellekarcinom.

Årsagen til Dermatofibrom er uvis, men drejer det sig i mange tilfælde om en reaktion på en forudgående påvirkning, f.eks. insektstik. Behandling med kirurgi eller frys kan anvendes.

Keratoakantom

Keratoakantom (KA) er en relativt hyppig tumor, med en uafklaret oprindelse. KA findes på samme (lyseksponerede) hudområder som SCC (pladecellecancer) hvilket antyder, at sollys kan være af betydning. Det er uafklaret, om KA tilhører gruppen af overgangsformer med et lavt potientiale for omdannelse til ondartede SCC-former (pladecellecancer). Spontan helbredelse sker ofte, og der kun få tilfælde af metastaser (spredning til dybereliggende strukturer).



Kraterformet keratoakantom-tumor i tindingen.

Keratoakantom udvikles hurtigt fra uger til få måneder, og er lokaliseret på forudgående normal hud, oftest i ansigt og på håndrygge. KA forekommer også i ikke lys-udsatte hudområder. Tumorformen starter som en mm-stor kuplet forhøjning, der vokser udaf langs en rund, voldformet rand og med udvikling af et centralt krater fyldt med hornmasser, karcinom. Tumoren kan formindskes spontant med et forløb over måneder, men med varierende arvævsdannelse. Behandling er nødvendig af hensyn til det uforudsigelige forløb. Det mest effektive er kirurgisk fjernelse af tumoren.

Aterom (Talg-tumor)

Et aterom er en cyste indeholdende forhornings- og nedbrydningsprodukter fra en hårsæk omgivet af et tyndt hudlag. Ateromer er almindelige hos unge voksne. Mange skyldes betændelse rundt om en hårsæk med tilhørende talgkirtel.
Ateromer ses således som en hyppig komplikation til acne.
Ateromer er lokaliseret til læderhuden og skubber overhuden op over sig, hvorved tumoren fremstår hård og udspændt. Behandlingen er kirurgisk udskæring eller curettering (man skraber et område bort).

Lipom (Fedt-tumor)

Består af fedtceller samlet i en indkapslet hinde af et tyndt lag hudceller. Lipomer ses og føles som runde frit-forskydelige tumorer dybt i huden. Tumorformen kan være såvel mekanisk som kosmetisk generende og derfor egnet til kirurgisk fjernelse.

Papillomer (skin-tags)

Er stilkede hudlapper af variende størrelser (mm-store) som ofte er lokaliseret til halsregionen og armhule-folder. De er ofte let pigmenterede og ses derfor som mørke hud-vedhæng med en stilket tilhæftning til huden, som uden større besvær kan afklippes ved roden.

Keloid (arvævsdannelse)

Arvæv kan antage forskellige former og størrelser. Keloiddannelser består af rødbrune fortykkelser som hæver sig over det normale hudniveau som en fast bindevævstumor. Det er ikke hensigtsmæssigt at bortskære keloiddannalser da de i så fald ofte kan genopstå med kraftig vækst. Istedet behandles med frys og/eller lokalsteroid (hormon) indsprøjtning, som svækker dannelsen af bindevæv centralt i arvævsdannelse.

Overgangstumorer:

Aktinisk keratose

Aktinisk keratose (AK) anses som forløber for den mere ondartede hudtumor af typen pladecellecarcinom (SCC). AK opstår ofte på lysudsatte hudområder på hænder og ansigt og ses hyppigst og mest tydeligt hos personer med lys hud. Klinisk fremtræder AK læsioner som små røde punktformede læsioner med fastsiddende skældannelse. Overfladen er ru og giver anledning til at hudpartiet føles som sandpapir. Flere læsioner kan give anledning til kløe, irritation og overfladisk blødning når skællaget kradses af og efterlader et hudløst område. Behandlingen er frys, curettage (bortskrabning) eller photo-kemoterapi (PDT) afhængig, hvor på kroppen tumoren er opstået. Desuden kan lokalbehandling med cellehæmmende stoffer: 5-FU (Efudix) eller Imiquimod (Aldara) anvendes – ligesom immunregulerende stoffer (Solaraze) i nogen tilfælde kan være anvendelige. Det er vigtigt at patienterne bruger lysbeskyttende cremer ved udsættelse for sollys.

Mb. Bowen

Mb. Bowen betragtes ligesom AK som en forløber for pladecellecancer SCC, men med et større potentiale end AK for invasiv vækst (nedvækst fra hudoverfladen). Således er der cancerlignende celleforandringer, selvom der på overfladen kun er ret uskyldige tegn i retning af psoriasis og eksem. Mb. Bowen starter typisk som en rød skællende plet med langsom vækst uden effekt af hverken psoriasis- eller eksembehandling. Med tiden fremkommer sår- og skorpedannelse som tegn på cellenedvækst fra overhuden. Læsionerne er typisk lokaliseret til lysudsatte hudområder og optræder især blandt ældre. Behandlingen omfatter frys, curretage (bortskrabning) eller kirurgi suppleret med PDT (photo-kemoterapi) eller anvendelse af lokalbehandlingsmidler med cellehæmmende stoffer fx 5-FU (Efudix) eller Imiquimod (Aldara).

Ondartede hudtumorer:

 



Udbredte AK-forandringer med skorpedannelser.

Ondartede hudtumorer omfatter basalcellecarcinomer (BCC), pladecellecarcinomer (SCC) og maligne melanomer (MM). Disse tumorformer er ofte karakteriseret ved sårdannelse, som ikke læges spontant. Ofte er der ingen væsentlige symptomer, hvilket betyder, at der ofte går lang tid før patienten henvender sig hos lægen. I Danmark anmeldes årligt ca. 4.000 tilfælde af BCC, 1.000 tilfælde af SCC og 800 tilælde af MM.

Basalcellekarcinom

Basalcellecarcinom (BCC) er den hyppigst forekommende ondartede tumor i huden. Til gengæld er BCC den mindst ondartede tumorform i denne gruppe, idet BCC sjældent giver anledning til spredning dybt i huden og dermed sjældent spredes til regionale lymfeknuder (metastaser). BCC fremtræder typisk som et lille sår omgivet af en perlemors-grå kant i periferien målende 0,5-1 cm i diameter.

Basalcellekarcinom kendetegnes ved langsom vækst gennem måneder/år, og giver sjældent anledning til lokale smerter. eller gener i øvrigt. Hovedparten af BCC er lokaliseret til lysudsatte hudområder - overvejende i ansigt og på hals. Patienterne er mellem 40 og 70 år (95pct.). Mangel på symptomer betyder, at BCC med tiden kan involvere dybere hudlag og forvolde vævsskade på underliggende strukturer såsom blodkar, muskler og knogler – men det er sjældent at tumorudviklingen når de strukturer, før behandling kan gå i gang. BCC har således generelt en god prognose.

Varianter af basalcellekarcinom

Der findes en variant af BCC, som er kendetegnet ved en meget overfladisk vækst (superficielt BCC) og som klinisk kan ligne psoriasis, eksem eller forstadier til pladecellecarcinom. Denne variant ses næsten altid på kroppen og optræder hyppigt i større antal. Desuden findes nogle BBC-former med et betydeligt pigmentindhold, som kan ligne malignt melanomer eller Seborrhoisk keratose ("gammelmandsvorter"). Selvom de bliver fjernet kirurgisk, er det ikke ualmindeligt, at mange BCC-læsioner dukker op igen. Det skyldes formentlig, at BCC udgår fra de nederste hudcellelag, som også findes i dybden af efterladte hårsække. Det gælder især BBC lokaliseret centralt i ansigtet ved øjne- og næseomgivelser samt ører. Disse tumorer skal derfor behandles mere rationelt med kirurgi og lokal celledræbende medicin. Sidstnævnte omfatter 5-FU (Efudix), Imiquimod (Aldare) og/eller photo-kemoterapi (PDT-behandling). Således er det mange steder blevet rutine at tilbyde PDT-behandling som supplement til den kirurgiske procedure. PDT-behandling består i en påsmøring af BCC-læsionen med et kemisk stof (5-ALA eller Metvix) som efter 3-timer kan aktiveres vha. af rødt eller blåt lys, som medfører, at det kemiske stof dræber kræftcellerne uden at beskadige de omgivende normale hudceller. PDT-behandlingen udmærker sig ved ikke at efterlade arvæv, men skal ofte gentages over flere omgange med uger mellemrum. Behandlingen kan være forbundet med smerter under behandlingen, men er ellers uden væsentlige bivirkninger. Recidiv tendensen af BCC nødvendiggør en efterfølgende behandlingskontrol, som kan løbe over flere år. Denne kontrol varetages ofte af behandlingsstedet, men kan i mange tilfælde overdrages til egen læge eller henvisende speciallæge. Den enkelte patient skal udover det behandlede område kontrolleres for mulig fremkomst af nye BCC områder, idet patienter, som allerede har udviklet et BCC område, har øget chance for nye læsioner andre steder på kroppen. Det betyder i praksis, at BCC-patienter skal være ekstaordinære varsomme med sollys og sørge for omhyggelig lysbeskyttelse.

 



Basalcelle carcinom-tumor på øreflip.

 

Pladecellecancer (Spinocellulæt carcinom) SCC


Forekomsten af SCC er kraftigt stigende som udtryk for en samlet skadelig effekt af sollys. Forløbet af SCC er kendetegnet ved en aggressiv vækst og tendens til spredning til dybereliggende strukturer (metastaser). SCC fremstår ofte som fortykkede læsioner med eller uden sårdannelser. Cancerudviklingen forløber over måneder eller år. Tumordannelsen forløber hurtigere i de tilfælde, hvor tumoren er i slimhinder såsom læber, kønsdele eller anus. En særlig gruppe patienter er udsat for SCC udvikling. Det gælder organtransplanterede patienter og andre patienter i behandling med immunregulerende præparater, som nedsætter organismens overvågningsapparat. Disse patienter skal kontrollers hyppigt og livslangt for udvikling af hudforandringer, idet risiko for hudcancer stiger markant for hele gruppen. Det er afgørende, at der ved mindste mistanke til hudcancer og især pladecellecancer foretages vævsprøver (biopsi) for at sikre en korrekt diagnose. Det har betydning for behandling og vurdering af risiko for genvækst (recidiv) af tumoren.

Behandlingen af SCC afhænger af flere faktorer og tilrettelægges individuelt. Ofte anvendes kirurgi med fjernelse af hele læsionen, hvilket i nogen tilfælde betyder at der må foretages hudtransplantation. Strålebehandling og kemoterapi kan i nogen tilfælde blive aktuelt.

Malignt Melanom(MM)

Hudens indhold af pigmentdannnende celler (melanocytter) kan danne udgangspunkt for ondartede celler med stort potentiale for spredning til kroppens øvrige organer. Cellerne kan udgå fra omdannede pigmenterede modermærker (nævi) eller opstå som nye cancerceller fra enkelte grupper af melanocytter. Antallet af MM er stigende i den vestlige verden som udtryk for en stadigt
stigende sollys-udsættelse, som også omfatter brug af solarier.
Modermærker som omdannes til MM, udviser karakteristiske forandringer med vekslende farvetoner, uensartede afgrænsning fra normal hud og vækstøgning med spredning af pigmentfordelingen.

ABCD-reglen

Mistænkelige forandringer beskrives udfra ABCD-reglen, som anvendes til at betegne forandringer med asymmetri (A), Border (B) afgrænsning fra normal hud, Color (C) farveskift og Diameter (D) størrelseændring. ABCD-reglen bruges altså som ledetråd for om de pigmenterede forandringer er ondartede. Den kliniske undersøgelser suppleres med overflademikroskopi, som bedre kan afsløre de underliggende forandringer. Ved mindste mistanke til udvikling af MM skal der foretages kirurgisk fjernelse af de suspekte læsioner for at sikre diagnosen. Det er vigtigt, at den kirurgiske fjernelse omfatter hele læsionen og en del af den omgivende normale hud.



Malignt melanom med ABCD-karakteristika.

Malignt Melanom (MM) inddeles i 4 forskellige typer:
Overfladisk MM
Nodulært MM
Lentigo maligna melanomer
Akralt lentiginøst MM (fodsåler og håndflader)
som adskilles indbyrdes afhængig af størrelse, struktur og lokalisation.

Antallet af tidlige, overfladiske MM er øget, hvilket i sig selv indebærer en bedre prognose, men dødligheden af MM stiger fortsat. MM ses i Danmark hyppigere hos kvinder, men dødligheden for mænd med MM er højere. Risikoen for at få
MM inden det 75. år er beregnet til 1:80 for kvinder og 1:110 for mænd. Personer med lys hud og blå øjne er mere udsatte end andre. Sollys og specielt solforbrændinger i barnealderen er vigtige risikofaktorer.

MM forekommer både på lys- og ikke ­lysudsatte hudområder.
hud. Personer med mange nævi (modermærker) er særligt udsatte og skal løbende kontrolleres. Det gælder også personer med medfødte store modermærker, og personer som er arveligt disponeret for MM. Såfremt MM overses, er der stor risiko for spredning.

MM lokaliseret til arme og ben (undtagen håndflader, fodsåler og negle) har generelt en bedre prognose end MM lokaliseret til kroppen, hals og ansigt. Sådannelse af MM er et dårligt tegn.

Behandling

Malignt melanom skal behandles kirurgisk med sikring af frie randzoner og mikrospokisk undersøgelse af tilhørende lymfeknuder som forsyner regionen. Behandlingen indbefatter udover kirurgi til tider strålebehandling og kemoterapi.

Patienter behandlet for et MM skal følges og kontrolleres regelmæs­sigt på specialafdeling. Op imod ti pct. af patienterne udvikler senere et nyt MM. Oplysningskampagner om solens skadelige virkning er af afgørende betydning.

Andre hudtumor-former

Udover godartede tumorer, overganstumorer og ondartede tumorer, forekommer en lang række mindre hyppige tumorformer, som udgår fra hudens talrige celletyper og vævsstrukturer. Det drejer sig om tumorer udgående fra hudens svedkirtler, nerve- og muskelceller, kar- og hårstrukturer.

 

Kilde

www.cancer.dk

Læses lige nu

Mest læste