Svamp i skeden

Mere end 150.000 danske kvinder bliver hvert år behandlet for skedesvamp. Sygdommen rammer op mod 75 procent af alle kvinder mindst én gang, og ca. 25 procent får flere udbrud.

En lille gruppe kvinder får mere end fire udbrud om året. Det kaldes for tilbagevendende (recidiverende) skedesvamp.

Skedesvamp ses hyppigst hos kvinder i 20-50 års alderen – og meget sjældent hos piger, der endnu ikke er kommet i puberteten.

Skedesvamp er den mest almindelige form for infektion i skeden, men kan forveksles med andre underlivssygdomme som fx skedebetændelse og skedekatar. Det er derfor vigtigt, at du kommer til lægen og får stillet den korrekte diagnose.

Årsager til skedesvamp

Skedesvamp skyldes i de fleste tilfælde gærsvampen Candida Albicans, der lever naturligt på vores slimhinder, bl.a. i skeden, hvor den under normale forhold ikke giver problemer, idet den er i balance med skedens flora af mikroorganismer. Hvis denne naturlige balance bliver forstyrret, kan svampen begynde at vokse og medføre en svampeinfektion.

Skeden har en pH-værdi på mellem 3,8 og 4,2. Det sure miljø opretholdes normalt af skedens mælkesyrebakterier (lactabacilllus), som sikrer en passende balance mellem de mikroorganismer, som naturligt lever i skeden. Forskellige indre og ydre påvirkninger kan dog indvirke på pH-værdien, og hvis pH-værdien bliver højere end pH 4,5 vil det skabe grobund for at andre mikroorganismer, fx Candida-svampen, kan formere sig og udvikle en infektion.

Hvornår får man skedesvamp?

Skedesvamp opstår ofte i forbindelse med en ændring i din hormonbalance, fx lige før menustration eller i forbindelse med indtagelse af p-piller med et højt indhold af østrogen. Der er også en øget risiko for at få svamp under graviditet. Svampen kan også opstå, hvis du får antibiotika eller anden medicin, som slår de gode, gavnlige bakterier ihjel, og derved skaber ubalance mellem svampe og bakterier.

Alle kvinder kan få skedesvamp, men risikoen forøges, hvis du:

  • Vasker dig i skridtet med parfumeret sæbe. Det forskyder skedens syrebalance.

  • Bruger trusseindlæg dagligt.

  • Bruger tamponer.

  • Klæder dig i tætsiddende tøj, især trusser af syntetisk stof.

  • Har fremmede bakterier i skeden.

  • Er svært overvægtig.

  • Har sukkersyge (diabetes). Sukkerlager i skedens slimhinder nærer svampen.

  • Dit immunforsvar er svækket, fx pga. langvarig sygdom.

  • Er i antibiotikabehandling. Det udrydder mælkesyrebakterierne.

  • Behandles med Prednisolon (et binyrebarkhormon).

  • Tager P-piller.

Symptomer ved skedesvamp

Skedesvamp angriber som regel både selve skeden og slimhinderne omkring skedeåbningen og urinrøret, men breder sig ikke til andre områder af kroppen. De primære symptomer ved skedesvamp er: Kløe, udflåd (hvidt, grynet og lugtfrit), rødme ved skedeåbningen, svie ved skamlæber og skedeåbningen samt hævede skamlæber og slimhinder Andre symptomer kan være tørhed i skeden, svie når du tisser, ubehag ved berøring samt smerter ved samleje.

Du kan godt have skedesvamp uden at opleve symptomer. I sådanne tilfælde behandles svampen normalt ikke. Kontakt din læge, hvis du fx oplever kløe og svie eller synes, at dit udflåd har ændret sig. Det kan være, at du har skedesvamp - men der kan også være tale om en anden underlivssygdom. Gå derfor altid til lægen, hvis du fx ikke tidligere har haft skedesvamp eller anden infektion i underlivet og derfor ikke kender symptomerne, hvis du er i tvivl om symptomerne, eller hvis du har haft svampeinfektion mere end 2 gange inden for de sidste 6 måneder.

Behandling af skedesvamp

Skedesvamp behandles kun, hvis du har gener af den.

Lokalbehandling: Behandlingen er normalt enkel og effektiv og består ofte af en kombinationsbehandling med stikpiller/vaginaltabletter til at sætte op i skeden (kaldes også vagitorier) og svampedræbende creme, som smøres på huden omkring skedeåbningen.

Systemisk behandling: Hvis lokalbehandlingen ikke kurerer din skedesvamp, kan den suppleres med en tablet-behandling (systemisk behandling).

Vigtige råd om behandling af skedesvamp:

  • Følg vejledningen. Spørg din læge eller på apoteket, hvis du er i tvivl.

  • Stop ikke behandlingen i utide, selvom symptomerne forsvinder hurtigt.

  • Nogle lægemidler til lokalbehandling af skedesvamp giver nedsat sikkerhed af kondom og pessar.

  • Hvis du er gravid i 1-3 måned, skal du kontakte din læge, inden du går i gang med behandling mod skedesvamp. Gravide må ikke bruge indføringsrør til vagitorier.

Hvis du har haft skedesvamp fire gange eller mere på et enkelt år er din skedesvamp det, man kalder tilbagevendende (recidiverende). Det kan i så tilfælde være nødvendigt med en langtidsbehandling (som regel 6 måneder), som kombinerer en tabletkur med behandling med creme og/eller vagitorier.

Forebyggelse af skedesvamp

Vask ikke skridtet med almindelig, parfumeret sæbe. Brug i stedet en mild, uparfumeret sæbe, fx intimsæbe – og skyl godt efter med vand. Undgå tætsiddende og syntetisk tøj. Brug trusser af bomuld. Begræns brugen af trusseindlæg – undgå at bruge dem hver dag.

Sure mælkeprodukter: Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at sure mælkeprodukter (fx yoghurt og tykmælk) eller kapsler og stikpiller (vagitorier), som sænker pH-værdien i skeden, kan forebygge skedesvamp.

 

Kilde

www.huddoktor.dk

Læses lige nu

Mest læste