Forebyggelse af modemærkekræft

Der er god grund til at undgå solens ultraviolette stråler. Man vurderer nemlig, at strålerne er skyld i 90-95 procent af alle tilfælde af modermærkekræft.

Du øger risikoen for at få modermærkekræft, hvis du dyrker solen i en overdreven grad, og hvis du får solskoldninger - særligt i barndommen spiller dette en rolle.

Det gælder enhver form for soldyrkelse, så undgå også solarium og højfjeldssol.

Følg disse råd, hvis du gerne vil forebygge modermærkekræft:

  • Undgå soldyrkning. ”Når skyggerne er korte – skal du holde dig borte”. Når din skygge er mindre end to gange din egen højde, så hold dig ude af solen

  • Gå aldrig i solarium eller højfjeldssole. Solariernes ultraviolette lys ælder huden markant og øger risikoen for hudkræft

  • Ophold dig inde i skyggen

  • Bær løstsiddende og tætvævet bomuldstøj samt en hat, der også skygger på ørerne

  • Husk solcreme

  • Hvis du ikke kan følge disse råd, bør du smøre dig ind i solcreme med beskyttelsesfaktor 20 eller derover. Anvend altid solcremer, der beskytter både mod UV-A og UV-B lys.

    Undgå solskoldninger!

    • Pas på solen først på sæsonen og ved rejser sydpå

    • Undgå solen mellem kl. 12 og kl. 15

    • Beskyt huden mod solen med rigeligt solcreme, hat og tyndt og løst tøj.

    Beskyt børnene

    Det er særlig vigtigt at beskytte børn mod solens stråler. Børns hud er som regel lysere og mere sart end voksnes hud. Børn bliver derfor lettere skoldede. Husk derfor altid at beskytte børn mod solen ved at smøre dem ind i rigelig med solcreme og give dem hat og tyndt og løst tøj på.

     

    Kilder

    www.cancer.dk

    www.huddoktor.dk

    Læses lige nu

    Mest læste