Hold øje med dine modermærker
Normale modermærker er i sig selv helt harmløse, men det er vigtigt, at du løbende holder øje med, om dine modermærker ændrer sig, da forandringer i nogle tilfælde kan være tegn på modemærkekræft (malignt melanom).
Modermærker er små brune pletter på huden. Normale modermærker (også kaldet nævi) er samlinger af hudens pigmentceller (melanocytter), som giver huden farve og beskytter den mod solens ultraviolette stråling.
Normale modermærker er i sig selv helt harmløse, men det er vigtigt, at du løbende holder øje med, om dine modermærker ændrer sig, da forandringer i nogle tilfælde kan være tegn på modemærkekræft (malignt melanom).
Tegn på modermærkekræft
Det vigtigste tegn (symptom) på modermærkekræft er, at modermærket ændrer sig - både fra sit normale udseende og fra dine andre modermærker. Det kan enten ændre størrelse, form, farve eller overfladestruktur. Eller det kan begynde at klø eller på anden måde føles anderledes end normalt. Disse forandringer sker ofte relativt hurtigt, i løbet af få uger eller måneder. Du bør derfor altid gå til lægen, hvis du har et modermærke, som i løbet af kort tid ændrer udseende.
En alvorlig kræftform
Modermærkekræft er en alvorlig kræftform, som hvert år rammer ca. 1000 danskere. Hvis kræften får tid til at udvikle sig, spreder den sig fra modermærket til andre dele af kroppen, hvor den kan være livstruende. Men hvis modermærkekræften bliver opdaget og behandlet (bortopereret) i tide, er der gode chancer for, at man bliver helt helbredt. Modermærkekræft opstår i hudens pigmentceller og udvikler sig ofte i et modermærke, som man allerede har i forvejen. Men sygdommen ses også på hud, hvor der ikke tidligere har været et modermærke. Generelt kan modemærkekræft opstå overalt på kroppen.
Årsager til modermærkekræft
Man vurderer, at ultraviolette stråler fra solen er årsag til 90-95 procent af alle tilfælde af modermærkekræft. Især overdreven soldyrkelse og solskoldninger medvirker til, at normale modermærker kan udvikle sig til kræftsvulster.
Faktorer, som øger risikoen for modermærkekræft:
-
Overdreven soldyrkelse
-
Solskoldninger
-
Brug af solarium eller højfjeldssol
Risikoen for at udvikle modermærkekræft stiger med alderen. Ca. halvdelen af alle med modermærkekræft er fyldt 50 år, og sygdommen er lige hyppig blandt mænd og kvinder. Jo lysere man er i huden, des mere bliver man påvirket af solens ultraviolette stråler, og des større er risikoen for at få sygdommen.
Du har en øget risiko for at udvikle modermærkekræft, hvis:
-
Du tidligere har haft modermærkekræft
-
Du har lys hud og mange modermærker
-
Du har dysplastiske nævi (mange, store og ujævne modermærker)
-
Du lider af en arvelig sygdom, som gør din hud ekstra følsom over for ultraviolet lys
-
Der er tilfælde af modermærkekræft i din familie
I få tilfælde kan modermærkekræft være arvelig, som følge af en forandring i generne (genmutation).
Kilder
Læses lige nu
-
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
Urinsyregigt - av min storetå!
Urinsyregigt er en af de... -
Forstoppelse
De fleste af os har prøvet at... -
Irriteret tyktarm - en kvindesygdom
Det er oppustet mave, det er... -
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske...
Mest læste
-
Find et lægemiddel
På hjemmesiden... -
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske kvinder... -
Urinsyregigt - av min storetå!
Urinsyregigt er en af de... -
10 øvelser du kan lave foran fjernsynet
Er du en af dem, som har et...
