| Graviditet og fødsel |
For tidlig fødsel – en svær start på livet |
| På ti år er antallet af børn født før for tidligt – før 37. svangerskabsuge vokset med 22 procent. Årsager til denne stigning kender vi ikke endnu. Men at være født for tidligt giver en svær start på livet. |
|
Forældrene til for tidligt fødte, præmature, lever i en uvished om, hvordan deres lille barn skal klare sig, og om det får nogle senfølger af at være for tidligt født. Men de fleste for tidligt fødte børn får et sundt og godt liv. Stigning i for tidlige fødslerHeldigvis går langt de fleste graviditeter (ca. 93 %) tiden ud og de allerfleste for tidligere fødsler sker mellem uge 33-37, hvor risici for senfølger er mindst. I Danmark fødes ca. 4500 børn hvert år for tidligt. Det svarer til ca. 7,3 % af det samlede fødselstal. Af de 4500 er der ca. 250 som bliver født ekstremt tidligt. På ti år er antallet af for tidligere fødsler vokset med 22 procent. Årsagen til denne stigning er ukendt. For tidlig fødsel ses ofte hos kvinder oppe i alderen, ved flerfoldsfødsler og efter kunstig befrugtning. Men det er konstateret, at der blandt de førstegangsfødende, er en stigning af for tidligt fødende på 55 procent. Og det er endda hos de førstegangsfødende som venter ét enkelt barn og er blevet gravide efter naturmetoden. Nogle eksperter nævner stress, øget pres på kvinderne, øget påvirkning af kemikalier og som en mulig forklaring af årsagen, men der findes ikke nogen dokumentation for dette. Hvad vil det sige at være født for tidligt?
Født til tiden: børn født i uge 37-42
Fødselsvægt: Årsager til for tidlige fødslerI de allerfleste tilfælde kender man ikke årsagerne til den for tidlige fødsel. I ca. 1/3 af de for tidligere fødsler er årsagen svangerskabsforgiftning, for højt blodtryk, blødninger før fødslen eller at moderkagen ikke fungerer optimalt. Men det kan også skyldes stort tobaks- eller alkohol forbrug, fedme, fejlernæring, pladsmangel eller arvelige forhold. Og en anden årsag kan være, at flere får kunstig befrugtning, som øger risikoen for en for tidlig fødsel. Følger af for tidlig fødselLivet starter meget anderledes for de for tidligt fødte børn end for andre børn. Mange for tidligt fødte er i akut medicinsk behandling, kommer i kuvøse eller varmevugge og bliver adskilt fra forældrene. Barnet er altså udsat for oplevelser, som kan medføre psykiske og følelsesmæssige senfølger senere i livet. For tidligt fødte børn har en tilbøjelighed til at være mere sarte og følsomme end andre børn. Forældrene kan, uden at de mener noget ondt med det, komme til at forstærke disse egenskaber, fordi de forståeligt nok beskytter barnet i særlig grad. Men herved får barnet ikke altid de nødvendige udfordringer og bliver derfor nogle gange ved med at være sarte pga. manglende stimulation. Umodent system
Når et barn bliver født for tidligt, er hjernen, centralnervesystemet og indre organer umodne. Der er større risici for f.eks. hjerneforstyrrelser, vejrtrækningsproblemer, mave-tarmproblemer, infektioner m.m. For tidligt fødte børn er som regel anderledes end fuldbårne på mange områder. Ofte er der en gradsforskel i styrke, intensitet og varighed i fx gråd. Nogle for tidligt fødte vil under gråd være utrøstelige og umulige at komme i kontakt med og nå ind til. Sådan støtter du et for tidligt født barnLangt de fleste børn kan dog med den rette hjælp få et sundt og godt liv. Den tidlige og meget vigtige kontakt og symbiose mellem mor og barn bliver brudt når barnet skal i kuvøse eller varmevugge. Den nære kontakt til moderen er ekstra vigtig for det for tidligt fødte barn, der mangler modstandskraft og er afhængig af sin mors nærhed. Som forældre til et præmaturt barn er det vigtigste at være opmærksom på barnets trivsel og udvikling. Hvis I som forældre synes, jeres barn ikke udvikler sig, som det burde, er det en god idé at søge hjælp hos sundhedsplejersken eller jeres læge. Læs mere på Dansk Præmatur Forenings hjemmeside. Læs også artikel om for tidlig fødsel i Dagens Puls, februar 2008. Download bladet her. Kilder: Praematur.dk, British Medical Journal, Ugeskrift for Læger |

Sitemap |
| Alkohol | Alternativ behandling | Den sunde arbejdsplads | Graviditet og børn | Kost og ernæring | Ludomani | Miljø og sundhed | Motion og træning | Rejser og vaccination | Rygning | Sex og samliv | Stofmisbrug | Stress | Tand og mund | Velvære og skønhed |
Sygdomme
| Astma og allergi | Øjensygdomme | Ørelidelser | Forkølelse og influenza | Gigt | Hjertekar | Hud | Knogleskørhed | Kræft | Lægemidler | Mavetarm | Muskler, knogler og led | Overvægt og diabetes | Psykiske lidelser | Rygerlunger (KOL) | Spiseforstyrrelser |


