ForsidenOm Dagens SundhedBrugerbetingelserKontaktLinksAnnonce infoFortrolighedserklæring
 
Poll

Hvem er du?

Kvinde under 19 år
Kvinde under 19 år med børn
Kvinde mellem 20-39 år
Kvinde mellem 20-39 år med børn
Kvinde mellem 40-59 år
Kvinde mellem 40-59 år med børn
Kvinde på 60 år eller ældre
Mand under 19 år
Mand under 19 år med børn
Mand mellem 20-39 år
Mand mellem 20-39 år med børn
Mand mellem 40-59 år
Mand mellem 40-59 år med børn
Mand på 60 år eller ældre
Hon Certificate
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
rssRSS Bookmark and ShareDEL

Fobier

Fobier er en uforståelig og urealistisk angst for en bestemt genstand eller situation, de fleste lærer af leve med den, mens andre har en fobi i så voldsom grad, at der er brug for behandling.
09. november 2007, Linette Mainz Jensen
Det skønnes, at omkring 750.000 danskere lider af en fobi.

Der eksisterer tre grundlæggende former for fobier: enkle fobier, sociale fobier og agorafobi. 

Enkle fobier
Enkle fobier er kendetegnet ved en overdreven frygt for en bestemt genstand eller situation. F.eks. at køre i elevator, slanger, højder eller tordenvejr. De fleste enkle fobier skyldes konkrete oplevelser, mens nogle først udfolder sig omkring 20-års alderen.

Behandlingen er psykologisk behandling i form af kognitiv adfærdsterapi, som skal tilpasses den enkelte type fobi. 90 % bedres eller helbredes efter nogle få timers behandling.

Sociale fobier
Sociale fobier er en frygt menneskers bedømmelser, som kan resultere i, at man helt undgår forskellige sociale situationer. Mennesker med sociale fobier kommer ofte fra hjem med mange regler og kritiske forældre. Socialfobi er den hyppigste angstlidelse af alle.

Epidemiologiske undersøgelser fra vestlige lande viser, at ca. 7 % af befolkningen lider af Socialfobi.

Psykologisk samtalebehandling med kognitiv adfærdsterapi har vist at kunne mindske angsten, og effekten af behandlingen er god hos de fleste. Behandling med medicin virker også godt på Socialfobi. Undersøgelser har vist, at antidepressiv medicin (SSRI eller SNRI) kan bedre symptomerne.

Agorafobi
Agorafobi er kendetegnet ved en angst for fastlåste situationer og steder, hvor man ikke føler sig tryg. Det kan være offentlige steder i al almindelighed, angst for at benytte offentlige transportmidler, at gå på indkøb eller færdes på steder med mange mennesker. Folk med agorafobi er ikke gode til at løse konflikter eller give udtryk for vrede.

En stor amerikansk befolkningsundersøgelse (The National Comorbidity Study) viste, at 6 % i løbet af livet rammes af agorafobi. Der er flest kvinder med lidelsen, som typisk starter i tidlig voksenalder, hyppigst inden 18 år.

Agorafobi kan afhjælpes med psykologisk behandling i form af kognitiv adfærdsterapi. Man undersøger først hvilke tanker, der opstår i relation til angsten. Det er vigtigt at få klarlagt, hvad den reelle risiko er for fx at falde om på gaden. Typisk har man aldrig prøvet at falde om, men man overvældes af katastrofetanker om, at det sker, når man mærker angstsymptomerne i kroppen. Selvom man har haft angstanfald hundredvis af gange, er man altså aldrig faldet om. Dvs., at den reelle risiko for at falde om er ganske få promille, men den angstramte føler det som om, der er en stor risiko for at besvime/falde om. Ved på denne måde at undersøge de tanker, der ligger til grund for angstfølelsen og introducere mere realistiske tanker, kan man hjælpe den angstramte med at få angsten til at mindskes.

Medicinsk behandling
Medicinsk behandling med den type piller der kaldes SSRI har ofte god effekt på angst. Nogle gange vil det være hensigtsmæssigt at starte med medicin og senere - når man har fået det så godt at man kan møde til psykologisk behandling - kan man tilføje behandling med kognitiv adfærdsterapi. Det er vigtigt at søge rådgivning og behandling fx hos den praktiserende læge.

Kilde: Angstforeningen

Relevante links:
Depressionsforeningen
Landsforeningen Sind
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Angstforeningen
OCD-foreningen

 
 

Annonce

Huddoktor Banner