Konfronter angsten

På verdensplan forudsiger WHO, at psykiske lidelser, herunder angst, rykker op på andenpladsen over de mest belastende sygdomme inden 2020. Dagens Sundheds ekspert Camilla Böcher sætter derfor fokus på angst, og hvilke muligheder der er for at afhjælpe angst.

Belastende begivenheder i nuet tænder op under en gammel sårbarhed for angst - en angstlidelse er en realitet. Udsættelse for de situationer, som skaber angst, er vejen frem.

Stormgade, Gammel Strand og HC Andersens Boulevard. Peter er bange for at gå på gader i København. Han ryster, sveder og får hjertebanken, så snart han nærmer sig fodgængerovergangen. Peter har derfor undgået vejene i 10 år. Nu er han træt af den hæmsko, det er ikke at kunne bevæge sig rundt i sin egen by. Han har kontaktet en kognitiv-adfærdsterapeut. Hun ser én udvej: Peter skal ud at gå på gader.

Peter har diagnosen agorafobi med panikangst. Det vil sige, at han reagerer med anfald af rysteture og åndedrætsbesvær, når han befinder sig på visse steder, for eksempel på store pladser og gader.

Af andre angstformer taler man om:

• Socialfobi, hvor man er angst for at opleve nederlag blandt andre mennesker og derfor har en tendens til at isolere sig.
• Enkelfobi. Her er man angst i enkelte situationer, for eksempel for tordenvejr eller edderkopper.
• Generaliseret angst, hvor man er konstant angst og anspændt.
• OCD (Obsessive Compulsive Disorder), som er kendetegnet ved tvangstanker og tvangshandlinger. Det skønnes, at omkring 350.000 danskere lider af angst.

Utryg opvækst og stress

Angst er en gammel overlevelsesmekanisme, og vi har den alle i større eller mindre grad. En vis angst eller frygt kan være nødvendig i farlige situationer. Sårbarheden for angst er dog forskellig og afhænger dels af biologiske forhold, dels af psykologiske og sociale forhold i opvæksten. Hvis man er opvokset under utrygge kår, kan det have lagt kimen til en senere angstforstyrrelse.

Vi bliver alle udsat for stress i perioder af vores liv. Hvis man er sårbar for angst, har man større risiko for at få angstlidelser i forbindelse med stressende begivenheder. Peter blev angst, efter han fik sit første barn. Oplevelsen af have ansvaret for et lille, hjælpeløst væsen satte gang i den sårbarhed, han siden barndommen havde haft for angst.

Undgå undgåelsesadfærd

Kognitiv-adfærdsterapi er effektiv i forhold til angst. Behandlingen går dels ud på at gøre klientens negative tanker mere realistiske og konstruktive og dels på at eksponere klienten for de situationer, som udløser angst.

Et stort problem omkring angstlidelser er undgåelsesadfærd. For eksempel undgår Peter at gå på gader, fordi han så undviger angstsymptomerne. Men paradoksalt nok forholder det sig sådan, at hvis angstlidelsen skal forsvinde, er han er nødt til at udsætte sig selv for det, som gør ham angst. For på den måde erfarer han, at han faktisk kan klare at gå på gader uden at ’falde om eller dø’.

Nogle terapeuter støtter klienten ’in vivo’. Det vil sige, at de er med klienten derude, hvor han er angst. For eksempel kunne man forstille sig, at Peters terapeut følger ham rundt i de københavnske gader.

Der findes flere former for psykoterapi mod angst. Psykodynamisk terapi centrerer sig ikke kun om angsten, men også om resten af personligheden. Denne terapiform er mere langvarig og har sit fokus i traumer i barndommen. I mange tilfælde kan det være en god idé at kombinere kognitiv-adfærdsterapi med medicin. SSRI-præparaterne, som også kaldes lykkepiller, virker hos cirka 60 procent.

Læs mere om andre psykiske lidelser. 

Relevante links:

Camilla Böchers hjemmeside