Personlighedsforstyrrelse – en sygdom i kaos

Hun kommer til psykolog, fordi hendes omgivelser er skræmte. Hun er begyndt at skære i sig selv. Hun kaster også op, efter hun har spist og har netop smadret sin ekskærestes lejlighed. Det første den 25-årige kvinde meddeler sin nye terapeut er, at 'hun håber, at han er bedre end ham den sidste psykolog, hun gik hos, for han var da den største idiot.' Den unge kvinde lider af emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (borderline). Lidelsen er kendetegnet ved, at man har svært ved at kontrollere sine impulser og følelser. Desuden har man problemer med at bevare et nært forhold til andre mennesker. Man har en tendens til splitting. Det vil sige, at man veksler mellem at have meget positive og negative følelser for andre mennesker.

Ni personlighedsforstyrrelser

Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse er en ud af ni personlighedsforstyrrelser. Man taler også om dependent, dyssocial, histrionisk, narcissistisk, paranoid, skizoid, tvangspræget og ængstelig personlighedsforstyrrelse. Fælles for personlighedsforstyrrelserne er, at de har egenskaber, som er utilpassede og uhensigtsmæssige, har varet siden ungdommen, går ud over en selv eller andre og ikke skyldes en anden psykisk eller fysisk sygdom.

Personligheden er forstyrret på mindst to af følgende områder: Følelser, erkendelser og holdninger, evne til impulskontrol og til at udskyde behov og relationer.

Mellem fem og ti procent af alle voksne danskere har en personlighedsforstyrrelse.

Skrøbelighed og ustabil barndom

Mennesker med personlighedsforstyrrelser er mere skrøbelige over for stress og kriser, og de risikerer derfor nemmere end andre at få en anden psykisk lidelse. Hvis man har en tvangspræget eller dependent personlighedsforstyrrelse, får man lettere en angstlidelse, hvorimod personer med en emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse er tilbøjelige til at få en depression.

Man regner med, at årsagen til personlighedsforstyrrelser både ligger i en medfødt sårbarhed og i miljømæssige påvirkninger i barndommen. For eksempel er det almindeligt, at andre i familien har en personlighedsforstyrrelse. Samtidig har personen ofte haft en ustabil opvækst med overgreb, druk og anden misbrug. I den psykodynamiske tradition peger man på, at ting er gået galt i forskellige faser i barndommen. For eksempel mener man, at personen med den tvangsprægede personlighedsforstyrrelse har haft forviklinger i den såkaldte anale fase, og at den dependente personlighed har haft problemer i den såkaldte orale fase.

Forskellige terapeutiske tilgange

Personlighedsforstyrrelser behandles med psykoterapi. Psykoterapeutiske retninger griber problemerne meget forskelligt an. Den psykodynamiske behandling drejer sig om, at man skal få indsigt i sine mønstre og mekanismer og på den måde blive i stand til at ændre dem. Den kognitive terapi arbejder mere direkte med symptomerne og de problemer, som viser sig her og nu. Inden for systemisk terapi ser man personen som del af et system – for eksempel en familie. Man opfatter her personen som symptombærer i en dysfunktionel social gruppe. Formålet er at ændre samspillet.

Relevante links:
Camilla Böchers hjemmeside