Diskusprolaps

Når diskus ernæres dårligt, bliver den mere stiv og mister sine støddæmpende egenskaber. Ud over smerte i nakken kan en degenereret diskus bule ud og trykke på rygsøjlens nervebaner: Derved opstår en diskusprolaps, og smerterne breder sig langs nervebanen ned i armen/hånden.

Bruskskiven, der ligger mellem nakkehvirvlerne, kaldes diskus og har en særlig struktur: Den indeholder ikke blodårer og får derfor ikke tilført næringsstoffer direkte via blodet. I stedet virker discens bløde kerne som en "svamp", der "suger" næringsstoffer til sig, når kroppen bevæges. Diskus bliver afsvækket, hvis ernæringen svigter. Nogen degeneration (slidforandring) af diskus vil dog altid ske i takt med, at man bliver ældre.

Når diskus ernæres dårligt, bliver den mere stiv og mister sine støddæmpende egenskaber. Ud over smerte i nakken kan en degenereret diskus bule ud og trykke på rygsøjlens nervebaner: Derved opstår en diskusprolaps, og smerterne breder sig langs nervebanen ned i armen/hånden.

I cirka 75 % af tilfældene falder diskusprolapsen til ro af sig selv inden for tre til seks måneder. Kun hvis der ikke er afgørende bedring i tilstanden efter en måned, kan det være aktuelt med operation.

Den største risiko for at udvikle en diskusprolaps findes hos midaldrende (40-50årige), hvor nakken belastes som hidtil, men hvor den aldersbetingede slitage af diskus er begyndt. Hos ældre, hvor nakken er mere stiv og bruskskiverne mindre elastiske, er risikoen for en prolaps ikke særlig stor.

Ved at dyrke træning (efter kyndig anvisning) og i øvrigt holde sig i gang med motion, vil man nedsætte risikoen for at få en diskusprolaps. Forklaringen er, at diskus' ernæring forøges gennem de trykændringer, der sker i forbindelse med motion. Desuden kan et veltrænet støttevæv (muskler, sener, ledbånd mv.) forebygge yderligere nedslidning af diskus.

Behandling af diskusprolaps
Ved en akut diskusprolaps er sygemelding og aflastning den gængse behandling, som følges op af genoptræning. I cirka 75 % af tilfældene falder diskusprolapsen til ro af sig selv inden for tre til seks måneder.

Hvis der ikke sker afgørende bedring i tilstanden i løbet af tre til seks måneder, kan det være aktuelt med operation. I Danmark fører højst hvert tredje tilfælde af diskusprolaps til operation.

Mellem 1.000 og 1.500 danskere opereres hvert år i nakken. Hovedparten af disse operationer udføres på grund af diskusprolaps. Der er forholdsvis almindelig operation. Hovedparten af operationerne forløber godt, og mange patienter bliver smertefri.

I dag opereres der ikke så hyppigt som tidligere, fordi man er blevet klar over, at selv alvorlige tilfælde med mange smerter som regel går tilfredsstillende i ro sig efter de nævnte tre til seks måneder - også uden operation.

Operation eller ej
Hvorvidt lægerne bør operere en diskusprolaps eller ej, afgøres af indikationerne. Før operation overvejes, bør man gennem 8-12 uger forgæves have prøvet andre muligheder såsom aflastning, smertestillende medicin, træning og anden ikke-operativ behandling. Desuden skal der ved scanning eller myelografi være påvist en diskusprolaps.

Kun hvis der er tale om svære lammelser i armen/hånden/benet, skal operationen gennemføres hurtigst muligt (= inden for ét døgn) for at undgå varige beskadigelser på nerven.

I en del tilfælde vil der dog være tale om en nedsat funktionsevne. Det gælder især, hvis der har været tale om længerevarende tryk på nerven, eller hvis der før operationen var betydelige slidforandringer. (Man skal huske, at en operation populært sagt er det samme som en "reparation").

Forskellige personlige forhold hos patienten kan også have betydning for, hvor godt vedkommende vil klare operationen. Således har undersøgelser vist, at følgende kategorier kommer sig forholdsvis bedst efter en operation:

• Ikke-rygere (rygere klarer sig markant dårligere)
• Mænd (resultaterne for kvinder er generelt noget dårligere)
• Velstillede med gode familiære og sociale forhold
• Personer der har haft smerter i mindre end et års tid.

Efter operationen er lang tids genoptræning påkrævet. Man går langsomt frem, bl.a. fordi det ødelagte væv skal have tid til at hele, og fordi skaderne på nerven i mange tilfælde først vil være "udbedret" efter et halvt års tid.

Målet med genoptræningen er at forbedre patientens udholdenhed, koordinationsevne og styrke i nakken. I den forbindelse skal man som opereret diskusprolaps-patient huske på, at en operation er et betydeligt indgreb i kroppen. Man skal derfor passe ekstra godt på sin nakke.

Genoptræning er altid vigtig, hvad enten der opereres eller ikke.