Morbus Scheuermann

Det gælder, både hvis ryggen er skæv set forfra eller bagfra, og hvis den ikke har et normalt svaj set fra siden.

Morbus Scheuermann har navn efter den danske læge Holger Scheuermann, der som den første beskrev de følgende to lidelser: En højtsiddende Morbus Scheuermann gør patienten rundrygget, mens en lavtsiddende i overgangen mellem brystryggen og lænderyggen medfører en flad ryg.

Rund ryg

Hos rundryggede mennesker er hvirvlerne i brystryggen kileformede. Det er en tilstand, som medfører, at ryggen på grund af den øgede krumning ikke er i balance.

Der er tale om en medfødt disposition, som typisk udvikles i ungdommen (12-20 år). Senere i livet er der forøget risiko for slidgigt i brystryggen, som kan medføre at patienten bliver rundrygget.

Der kan i perioder opstå led- og muskelsmerter. Det skyldes, at ryggen overbelastes på grund af rygsøjlens vedvarende ubalance.

En god form for træning af en Scheuermann-ryg er regelmæssig svømning. Også andre former for motion er gavnlige - dog ikke voldsomme sportsgrene som eksempelvis trampolinspring og kampsport. Erfaringsmæssigt har en del patienter glæde af at holde lænderyggen varm.

Flad ryg

Hos mennesker med en flad ryg er hvirvlerne i lænderyggen kileformede. Det er en tilstand, som ofte er resultatet af en lavtsiddende Morbus Scheuermann.

Tilstanden medfører, at lænderyggen ikke svajer nok - og derfor har en nedsat evne til at bære overkroppens vægt, fordi det normale svaj sørger for, at overkroppens vægt fordeles jævnt på alle lænderyggens hvirvler.

Ved flad ryg øges belastningen af de nederste lændehvirvler og dermed risikoen for at få rygsmerter.

Mennesker med en flad ryg skal være opmærksomme på dette forhold og sørge for at holde ryggen veltrænet for at beskytte den. Målrettet træning af ryggens muskler bagtil (rygstrækkerne) kan være med til at normalisere lændesvajet, især hvis man også gennemfører øvelser, der udspænder hasemusklerne på knæets bagside.

Kilde: Rygdoktor.dk