Det kræver accept af smerter

Jytte's historie

Smerterne var så voldsomme, at hun dårligt kunne bevæge sig. Den dengang 49-årige Jytte Pedersen havde så ondt i ryggen, at hun ganske enkelt ikke kunne komme ud af sengen den morgen tilbage i 1986. Jytte Pedersens daværende læge sagde, at smerterne var et resultat af slidgigt, men først syv år senere kom sandheden frem.

- Jeg slog i bordet, og sagde at jeg ville tale med en specialist, siger Jytte Pedersen.

Det førte til diagnosen osteoporose, knogleskørhed, og Jytte Pedersen fik medicin, som skulle bremse afkalkningen af knoglerne. Hun passede sit halvdagsjob i tre-fire år, inden hun måtte give op over for smerterne. Medicinmenuen stod på morfinpræparater i syv år, indtil hun trappede ned over en periode på halvandet år. I dag får hun kun medicin mod afkalkningen, men kan ikke gå ret langt uden sine krykker. På trods af det, holder hun alligevel fast i et aktivt liv.

- Det er selvfølgelig trist, at jeg ikke kan løfte mit barnebarn, selvom han gerne vil op, og jeg kan for eksempel ikke stryge tøj ret længe ad gangen. Støvsugning og havearbejde har min mand overtaget, siger Jytte Pedersen.

Motion og information er vigtigt

Hun råder personer, der bliver ramt af knogleskørhed til så vidt muligt at acceptere smerterne.

- Man kan lære, til en vis grad, at leve med smerter, så hvis man bliver inviteret ud, skal man sige ja. Det kan for det meste godt lade sig gøre at få smerterne lidt ud af baghovedet, siger Jytte Pedersen, som er kredsformand for Osteoporoseforeningen i København og på Frederiksberg.

Et andet råd fra Jytte Pedersen lyder på så meget motion som muligt, for eksempel stavgang, og så bør alle som bliver ramt af sygdommen kontakte Osteoporoseforeningen, der tager sig tid til at informere grundigt om knogleskørhed.

Læs mere om stavgang på osteoporosedoktor.dk

Relevante læsning

Osteoporosedoktor
Osteoporoseforeningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet