Kolesterol - ikke kun en modspiller for sundheden

Kolesterol dannes i kroppen, hovedsageligt i leveren, og er udgangspunkt for dannelse af galdesyrer i leveren, steoridhormoner i binyrerbark og kønskirtler samt D-vitamin.

Der kan opstå komplikationer med kolesterol i forbindelse med det fedt, man spiser.
Kolesterol transporterer fedt rundt i blodet. Men der kan opstå en ubalance, hvis du spiser for meget fedt, og jo mere fedt du spiser, jo mere kolesterol skal leverne og tarmen danne. Når kolesterol er dannet, kan det stort set ikke nedbrydes i kroppen, idet de nødvendige enzymer til dette ikke findes.

Noget kolesterol omdannes til hormoner, og i leveren omdannes noget kolesterol til galdesyrer. Sammen med galdesyrer føres kolesterol med galden ned i tarmen, hvor den igen optages og indgår i et særligt kredsløb. Kun en lille mængde udskilles med afføringen. Herved cirkulerer kolesterol rundt i blodet og sætter sig i karvæggene – det kaldes åreforkalkning. Åreforkalkning er forløberen til en blodprop.

Kolesterol og fedtsyrer

Sammensætning af fedt har stor betydning for, hvor meget kolesterol, der er i blodet. Hvis du spiser mad med et højt indhold af mættede fedtsyrer vil det øge kolesterolindholdet i blodet, hvorimod det vil nedsættes, hvis du spiser fedtsyrer af enkeltumættet og flerumættet. Læs mere under forskellige typer fedt.

Generelt har kolesterol i maden ikke nogen væsentlig betydning for kolesterolindholdet i blodet. Men er du i behandling for forhøjet kolesterol, bør du højst spise 4 æg om ugen.