Spis trygt fjerkræ!
Skal du have fyldt proteindepoterne op? Og ønsker du samtidig at spise fedtfattigt? Så er fjerkræ et godt valg!
Fjerkræ er en glimrende proteinkilde, og kødet har ofte et lavt fedtindhold. Brystkød fra kylling, kalkun og and indeholder kun 1- 4 g fedt pr. 100 g råt kød, mens fx. lårkødet indeholder lidt mere fedt, nemlig 2- 8 g fedt pr. 100 g . Men det er stadigvæk magert kød.
Det lave fedtindhold opnår du vel at mærke, hvis du undlader at spise skindet, som indeholder omkring 50 g fedt pr. 100 g skind. Fjerkræ med skind kan dog sagtens indgå i et ernæringsrigtigt måltid.
Er det farligt at spise fjerkræ?
Det spørgsmål er aktuelt blandt danskerne. Det skyldes ikke mindst mediernes fokus på det frygtede fugleinfluenzavirus H5N1. Viruset kan i sjældne tilfælde overføres til mennesker, som har tæt kontakt til syge eller døde, smittede fugle.
I følge nye udmeldinger fra WHO er der dog ingen grund til at fravælge fjerkræ i madlavningen. Risikoen for at mennesker får sygdommen er mikroskopisk lille. På trods af mange millioner smittet fjerkræ på verdensplan siden 2003 er der færre end 200 laboratoriebekræftede tilfælde hos mennesker.
Derimod er det en god ide at tage sig i agt for de sygdomsfremkaldende bakterier, som er almindelige i fjerkræ og æg. Gennem en årrække er antallet af sygdomstilfælde, forårsaget af de mest udbredte bakterier Campylobacter og Salmonella, steget.
Symptomer på bakterielle sygdomme
Symptomerne på en infektion forårsaget af Campylobacter indtræder som regel 2-10 døgn efter, man har indtaget bakterien. En Salmonella-infektion opleves normalt efter ½-5 døgn.
Ofte er symptomerne lette og opleves i form af diaré, kvalme eller opkastning, der varer i få dage. I visse tilfælde ses dog alvorligere symptomer som svær diaré, mavekramper, feber og ledsmerter.
Fortsætter symptomerne i mere end få døgn, eller forekommer der blod i afføringen, dehydrering eller feber på mere end 39 grader, skal man søge læge.
Tips til hvordan du undgår smitte
Du kan sagtens undgå sundhedsfarlige bakterieinfektioner. Nedenfor får du nogle simple råd, som hjælper dig med at komme bakterierne til livs:
-
Vask altid hænder grundigt med sæbe, inden du begynder at lave mad og efter toiletbesøg
-
Brug en ren karklud. En brugt karklud er et slaraffenland for bakterier
-
Vask hænder og skift skærebræt og kniv hver gang du skifter madvare - herved undgår du at overføre bakterier fra én madvare til en anden
-
Læg aldrig tilberedte madvarer på fade eller tallerkener, som har været brugt til rå madvarer - herved undgår du at overføre bakterier til sikre madvarer
-
Sørg for god opvarmning under madlavningen. Bakterierne Campylobacter og Salmonella dræbes ved opvarmning, og derfor er det vigtigt at gennemstege eller –koge fjerkræ og æg
-
Nedkøl straks madrester, som skal gemmes, i køleskab eller fryser
Der er ingen grund til at gå uden om fjerkræ, når middagsmaden skal planlægges. Når bare du behandler din mad med omtanke, kan du trygt glæde dig over de sunde fordele. Velbekomme!
Kilder
www.who.int/en
Statens Serum Institut
www.foedevarestyrelsen.dk
Læses lige nu
-
Genoptræning efter ledbåndsskader
Efter en ledbåndsskade er det... -
Irriteret tyktarm - en kvindesygdom
Det er oppustet mave, det er... -
Astma
Astma betyder åndenød. Det er... -
Slidgigt i knæet
Ved slidgigt ødelægges... -
For meget vand og sæbe kan give håndeksem
Her kan du læse, hvordan din...
Mest læste
-
Find et lægemiddel
På hjemmesiden... -
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske kvinder... -
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
10 øvelser du kan lave foran fjernsynet
Er du en af dem, som har et... -
Graviditetssymptomer og gener
Træthed, brystspænding, kvalme...
