Forebyggelige kræftformer

Kræft betegner en række sygdomme, der har forskellige forløb og prognose, rammer forskelligt i befolknings- og aldersgrupper, kræver forskellige former for diagnostik og behandling, og som tilsyneladende har forskellige årsager.

Det væsentligste fællestræk ved kræftsygdomme er, at en enkelt eller flere celler begynder en ukontrolleret deling og vækst. En kræftsygdom kan beskrives på celleniveau, ved virkningen på enkeltorganer og organsystemer og ved de reaktioner og ændringer i kropsfunktionerne, som patienten oplever.

Hyppigest forekommende kræfttyper fordelt på køn

De fem hyppigste forekommende livstruende kræfttyper er hos mænd:

  • Hudkræft
  • Lungekræft
  • Kræft i blærehalskirtlen, også kaldet prostatakræft
  • Kræft i tyk- og endetarm
  • Kræft i urinblæren

For kvindernes vedkommende er det:

  • Brystkræft
  • Hudkræft
  • Lungekræft
  • Kræft i tyk- og endetarm
  • Livmoderkræft

Risikofaktorer

I dag kendes en række livsstils- og miljøfaktorer, der giver risiko for kræft.

Disse livsstilsfaktorer er:

  • tobak
  • alkohol
  • forkert kost
  • manglende motion
  • solvaner

Tobakken spiller her langt den største rolle. Således kunne 26 % af kræfttilfældene hos mænd og 14 % hos kvinderne undgås ved totalt rygeophør i befolkningen.

De væsentligste miljøfaktorer er:

  • solens ultraviolette stråler
  • den radioaktive gas radon.

Inden for arbejdsmiljø gælder det asbest, støv fra visse træsorter og pesticider, der tidligere har været anvendt i landbruget. Ca. 1/3 af alle kræfttilfælde kan forebygges.
Generelt spiller arbejdsmiljøet en væsentlig rolle for risikoen for at få kræft. Især de lavtlønnede er udsatte. Ansatte i hotel- og restaurationsbranchen har tre gange så stor risiko for at blive ramt af visse kræfttyper som ansatte i andre erhverv. Risikoen gælder især for de kræftformer, der hænger sammen med rygning og alkohol, for eksempel lungekræft og leverkræft. Blandt andre grupper, der har en øget risiko for kræft, er ansatte, der arbejder med transport af mennesker (f.eks. buschauffører), ansatte i jern-og metalvareindustrien og håndværkere som murere, tømrere og snedkere.

Forebyggelse

Forebyggelsesindsatser, der retter sig mod rygestop, er afgørende. Kræftsygdomme er imidlertid længe om at udvikle sig, og effekten af et totalt rygestop vil således først begynde at slå igennem efter 7-10 år.

Undersøgelser tyder på, at mellem 20 og 42 % af alle kræfttilfælde kunne have været forebygget gennem kostændringer. Det er især kræft i mave-tarm-kanal, bryst og lunge, der kan forebygges gennem øget indtag af frisk frugt og grønt. Imidlertid er denne forebyggelsesmetode formentlig endnu længere tid om at slå igennem end et rygestop. Flere og flere undersøgelser tyder på, at en fysisk aktiv livsstil beskytter mod udviklingen af tarmkræft og muligvis brystkræft. Derudover vil man kunne nedsætte risikoen for udvikling af hudkræft og modermærkekræft, såfremt man følger de råd, der lægger op til påpasselighed i forbindelse med ophold i solen.

Gennem en målrettet indsats på arbejdsmiljøområdet vil man kunne nedbringe kræftrisikoen. Det handler blandt andet om, at medarbejderne ikke drikker alkohol eller er udsat for tobaksrøg.

Inden for visse kræfttyper vil sygdommen kunne opspores tidligt ved hjælp af systematiske undersøgelser (screening) inden sygdommen giver symptomer. Der er muligt at reducere antallet af dødsfald ved at gennemføre screening for livmoderhalskræft, tyk- og endetarmskræft samt brystkræft.

Relevante læsning


Kræftens Bekæmpelse

Sundhedsstyrelsen
Finsenlaboratoriet
Folkesundhed.dk

 

Kilde

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læses lige nu

Mest læste