Crohns sygdom

Crohns sygdom er en kronisk tarmlidelse, der opstår som en betændelsesagtig proces i tarmvæggen og rammer cirka 350 mennesker hvert år.

Crohns sygdom er opkaldt efter lægen Burrill Crohn fra New York, som sammen med kolleger i 1932 gav en beskrivelse af sygdommen. Et større eller mindre stykke af tarmen hæver op og bliver fortykket med kraftig rødme af tarmens overflade, og der ses rifter og sår på indersiden. Der kan senere komme arvæv, som skrumper og derved forsnævrer tarmen. Der opstår cirka 350 nye Crohn-tilfælde hvert år i Danmark. Foreløbig har man ikke konstateret nogen enkelt bakterie eller virus som årsag til Crohns sygdom.

Nogle teorier går ud på, at tarmens forsvarskraft (immunforsvar) overfor almindelige bakterier kan være svækket, men det er dog karakteristisk, at patienter med Crohns sygdom har et "over-aktivt" immunsystem, og at behandlingen går ud på at dæmpe immunsystemet, hvorved sygdommen bringes til ro.

Symptomer og diagnose

Symptomer som mavesmerter, diarré og vægttab, der fortsætter gennem uger og måneder, bør vække mistanke om Crohns sygdom. Hos børn kan forsinket vækst og udvikling vække mistanke om Crohns sygdom.

Blodprøver viser ofte tegn på blodmangel og kronisk betændelse. Røntgenundersøgelse af tyndtarmen, hvor kontrast drikkes og efterfølges af en serie røntgenbilleder, vil hyppigt vise forandringer i nederste del af tyndtarmen. I dag er det muligt at undersøge tyndtarmen, og denne undersøgelse bliver brugt, hvis man er i tvivl om diagnosen. Metoden hedder kapselendoskopi og går ud på, at patienten sluger et mini-kamera, der tager billeder på sin vej gennem systemet. Endetarmsundersøgelse (sigmoideoscopi) med udtagelse af vævsprøve (biopsi) kan også give diagnosen.

Røntgenundersøgelse af tyktarmen med indhældning af kontrast nedefra kan vise, om sygdommen også har bredt sig i tyktarmen. Sommetider kan en undersøgelse med et cirka 1,5 meter lang bøjeligt kikkertrør (koloskopi) give mere detaljerede oplysninger, og der kan ved denne undersøgelse udtages vævsprøver fra hele tyktarmen, hvorved diagnosen eventuelt kan stilles med en biopsi og samtidigt screenes der for cancer. Hvis vævsprøverne ikke giver et klart svar, er det svært at skelne mellem sygdommen colitis ulcerosa og Crohns sygdom. Undertiden stilles diagnosen først efter, at lægerne ved en operation har fjernet et tarmstykke til mikroskopisk undersøgelse.

Forebyggelse og behandling

Der er ingen behandling, hverken medicinsk eller kirurgisk, som kan helbrede Crohns sygdom. Dette betyder, at den medicinske behandling går ud på at dæmpe sygdomsaktiviteten i lange perioder. Kirurgisk behandling, hvor man fjerner det syge tarmstykke kan give lange symptomfrie perioder.

Sygdommen har en vis, om end ikke særlig udtalt arvelighed. Man kender til, at flere medlemmer i samme familie kan have sygdommen. Det tyder på, at man i nogle familier kan være disponeret for at få sygdommen. Hvis man selv har sygdommen, er risikoen for at ét af børnene vil udvikle sygdommen under fem procent.

Er hele tyktarmen angrebet, kan det være nødvendigt at fjerne den og forbinde tyndtarmen med endetarmen (ileorektal anastomose). Er dette ikke muligt, kan det blive nødvendigt at anlægge en kunstig tarmåbning på forsiden af bugvæggen (ileostomi). En pose sættes herefter over ileostomien. Flertallet af patienter med Crohns sygdom er angrebet i lettere grad med kun få symptomer i form af smerter og diarré, og de kan deltage i alle sociale og familiære forpligtelser på normal vis. Ganske få har sygdommen i svær grad, hvilket kræver intensiv medicinsk og kirurgisk behandling. Moderne behandling har fjernet de fleste risikomomenter og har gjort det muligt for patienten at vende tilbage til en normal livsførelse uden tab af arbejdsevnen.

Relevant læsning

Colitis-Crohn Foreningen
Colitis ulcerosa

Irriteret tyktarm

Forstoppelse

Kilde

Landsforeningen til bekæmpelse af colitis ulcerosa og Crohns sygdom

Læses lige nu

Mest læste