Mavesår
Mavesår er en af de mest almindelige mavetarmlidelser, og mange mennesker kan have et mavesår uden at vide det. Andre får symptomer, som kan være tegn på mavesår.
Normalt er der en beskyttende slimhinde i mavesækken, som beskytter mod den saltsyre, som findes naturligt i maven for at nedbryde maden. Hvis slimhinden bliver ødelagt af bakterier, er der ikke beskyttelse mod saltsyren. I de fleste tilfælde opstår såret ikke i selve mavesækken, men på tolvfingertarmen, og det er typisk bakterien Helicobacter pylori, som er synderen.
I mere sjældne tilfælde er det visse typer af smertestillende medicin med acetylslicylsyre og nogle former for gigtmedicin, som er med til at skabe et mavesår, hvis du tager medicinen gennem længere tid.
Cirka 30 procent af danskerne er eller har været smittet med Helicobacter pylori, og mænd har større risiko end kvinder. Dog kan rygning og arvelige anlæg for mavesår også spille ind. Traditionelt er stress blevet sat i forbindelse med mavesår, men lægevidenskaben er ikke længere så sikker på, at der er en sammenhæng.
Symptomer og diagnose
Der er flere symptomer på mavesår, og du behøver ikke have dem alle sammen nødvendigvis. De typiske tegn er:
- smerter i den øverste del af maven, smerterne kan dog også sidde længere nede i maven, hvis der er tale om et sår på tolvfingertarmen
- sort afføring
- opkastning
- vægttab
- mavesmerter som er værst, når man er sulten
- et blødende mavesår kan vise sig ved, at afføringen er sort og glinsende samt ved opkast, der ligner kaffegrums. Er der tegn på blødende mavesår bør du kontakte en læge med det samme.
En gastroskopi, kikkertundersøgelse, kan afgøre om der er tale om mavesår. En blodprøve eller pusteprøve kan vise, om bakterien Helicobacter pylori er i kroppen, men ikke om der er et mavesår.
Forebyggelse og behandling
Har du et mavesår er det en god ide at:
- holde dig fra tobak og alkohol
- spise regelmæssige små måltider
Nogle former for medicin med acetylslicylsyre kan også være medvirkende til mavesår. Som regel er årsagen til mavesåret bakterien Helicobacter pylori. I de tilfælde kan patienten behandles med antibiotika og syrehæmmende medicin. Tidligere var det almindeligt at operere for mavesår, men det er sjældent nødvendigt i dag.
Relevant læsning
Læses lige nu
-
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
Urinsyregigt - av min storetå!
Urinsyregigt er en af de... -
Forstoppelse
De fleste af os har prøvet at... -
Irriteret tyktarm - en kvindesygdom
Det er oppustet mave, det er... -
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske...
Mest læste
-
Find et lægemiddel
På hjemmesiden... -
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske kvinder... -
Urinsyregigt - av min storetå!
Urinsyregigt er en af de... -
10 øvelser du kan lave foran fjernsynet
Er du en af dem, som har et...
