Sjove og sunde naturoplevelser i julen
Naturen byder på masser af gode muligheder for at hygge sig og komme i julestemning sammen.
Julen handler ikke kun om nisser, pebernødder og materielle ting. Den handler også om at lave nogle hyggelige ting sammen.
Naturen virker afstressende
Udover hygge og inspirationskilde virker det at opholde sig i naturen også afstressende, samtidig med at du holder dig fysisk aktiv. Med et par ture i skoven i decembermåned, kan du altså på flere måder skabe en hyggelig og sund jul, fordi du forbedrer dit velbefindende og får bevæget din krop i den fede juletid.
Kontakt med naturen gør mindre syg
Flere videnskabelige undersøgelser peger på, at både fysisk og mental sundhed og velvære forbedres ved større kontakt med naturen. Selv det at se på den grønne natur, har vist sig at hjælpe syge personer til at blive hurtigere friske/raske.
Idéer til aktive naturoplevelser
Ved at tage en tur ud i naturen får man både motion, fælles oplevelser, uventede indtryk og stresser af. Turen skærper alle sanserne - den fælles dialog og hygge er i gang.
1. Gåture og skovvandring
Skoven byder afhængig af årstiden på hver sin oplevelse. Om vinteren kan vi særligt nyde grenenes fine silhuetmønstre mod himmelen og det lange udsyn. I decembermåned arrangeres mange steder i landet gå- og vandreture i skoven. Du kan selvfølgelig også forkæle dig selv og din familie eller kæreste ved selv at arrangere en tur i skoven, hvor I sammen kan stresse lidt af.
2. Saml genstande til juledekorationerne
Skoven er det ideelle sted at finde genstande til julens dekorationer. Fx. kan man lovligt samle kogler, mos, lav samt kviste og grene til privat brug, svarende til en bærepose. Indsamlingsprocessen skærper vores sanser. På skovturen opleves alle indtryk mere intenst, fordi genstandene vurderes kritisk for sine dekorative værdier – hvor de til andre tider sjældent bliver bemærket. Afskallede barkstykker sorteres f.eks. omhyggeligt efter form og farve. Ofte anvises særlige områder, hvorfra man må og let kan samle genstande fra skovbunden til privatforbrug. Hold øje med annoncering i lokalavisen og skiltning i skoven eller kontakt det lokale statsskovdistrikt. Læs desuden, hvad du må tage med hjem fra skoven.
3. Hent og fæld dit eget juletræ sammen med børnene eller kæresten
Tag familien med ud og udvælge og fælde jeres eget juletræ. Vælger du et økologisk produceret juletræ er du med til at mindske miljøbelastningen, som er mindre ved økologiske producerede juletræer end ved de konventionelt dyrkede juletræer. I den økologiske produktion bliver der nemlig ikke brugt kemikalier og kunstgødning.
Du kan evt. købe dit juletræ med rod, som plantes i haven og genbruges året efter. De senere år er priserne faldet på økologiske juletræer, således koster et træ på 1,5 m - 2 m til ca. 150-200 kr. Her kan du se hvor og hvornår i dit distrikt, du kan tage ud og fælde dit eget juletræ og hvilke typer af juletræer, der findes og hvad deres egenskaber er.
4. Ravfund og bål på stranden
Flyt julehyggen udendørs og tag f.eks. på ravtur og få varmen med et bål på stranden. Efteråret og vinterens blæst og storme øger muligheden for at finde rav på stranden. Tag af sted tidligt og medbring en gryde på din vandretur, så du kan koge vand til kakao eller varme den medbragte glöegg. Tricket er at medbringe lidt 2-3 cm tør pindebrænde, så er det hurtigt at få tændt op i bålet. På mange strande må man tænde bål, men tjek lige den lokale politivedtægt. Offentlige bål- og grillpladser kan findes på friluftskortet.
Idéer til naturjulegaver
I stedet for at de typiske materielle gaver, som udgør en stor del af julen, kan du give dine nærmeste gaver fra naturen. For eksempel kan du give en aflægger af din yndlings-plante eller et gavekort til en fisketur - eller en skovtur med forplejning i det kommende år.
Relevant læsning
Miljøvenlige julegaver
Dukker uden phtalater
Kilder
Skov og Naturstyrelsen
Informationscenter for Miljø og Sundhed
Læses lige nu
-
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
Urinsyregigt - av min storetå!
Urinsyregigt er en af de... -
Forstoppelse
De fleste af os har prøvet at... -
Irriteret tyktarm - en kvindesygdom
Det er oppustet mave, det er... -
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske...
Mest læste
-
Find et lægemiddel
På hjemmesiden... -
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske kvinder... -
Urinsyregigt - av min storetå!
Urinsyregigt er en af de... -
10 øvelser du kan lave foran fjernsynet
Er du en af dem, som har et...
