Amfetamin (speed)

Amfetamin er et eksperimenterende stof, som er populært blandt mange unge. Det skønnes at ca. 1 i hver gymnasie- og HF-klasse har prøvet at tage amfetamin. Her får du en oversigt over det kunstigt fremstillede stof.

Kaldes også

Speed, fattigmandscoke, ferietabletter, splat. Man snakker om at sniffe en bane eller tage en streg.

Annonce

Kommer fra

Kemisk fremstillet. Tilhører gruppen af stimulerende stoffer.

Udseende

Hvidt pulver, ofte meget krystalliseret, kapsler og piller.

Annonce

Indtagelsesmåde

Sniffes, spises, opløses og drikkes eller indsprøjtes.

Hvordan kan det ses

Giver store pupiller, tørst (tørre slimhinder), svedighed, rastløshed, man kan ikke sidde stille, man er meget snakkende.

Virkning

Rusen varer fra 4 til 12 timer alt efter stoffets styrke, renhed og mængde. Rusen er en følelse af godt humør, glæde og en fornemmelse af at kunne klare det hele. Samtidig er man rastløs, selvcentreret og snakkende. Stoffet virker opkvikkende og dæmper søvntrang, og det fortrænger kroppens alarmsignaler som sult, smerter og træthed.

Negative konsekvenser

Øget hjerteaktivitet, forhøjet puls og blodtryk. Eftervirkningerne kan være udmattelse, modløshed, depression, angst og vægttab. Kroppen vænner sig til amfetamin, udvikler tolerance, og man kan blive afhængig. Med amfetamin er der risiko for at udvikle alvorlige sindslidelser, en psykose.

Abstinenser

Man får abstinenssymptomer, når man ikke tager stoffet. Fysiske abstinenser med ondt i leddene og søvnbesvær. Psykiske abstinenser som angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed og "jeg dur ikke til noget"- følelser.

Lovgivning

Amfetamin et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Stoffer bliver i nogle tilfælde brugt lægeligt.

Læs også

Netstof.dk

Socialministeriet

Kilde

Netstof.dk

Læses lige nu

Mest læste