Hash (cannabis)
Hash er udbredt rusmiddel, som mange har prøvet at ryge. I denne artikel får du en oversigt over rusmidlet, fra udvindelse til formerne for hash, virkning og konsekvenser.
Kaldes også
Galare, pot, hamp, grass, shit, sjov tobak, cirkus tobak, skunk o.m.a.
Kommer fra
Udvindes af hampplanten Cannabis sativa. Indeholder stoffet Tetrahydra cannabinol (THC) som er en af grundene til den euforiserende virkning. THC lagrer sig i kroppen og kan spores flere uger efter indtagelsen.
Udseende
Hash
Pressede klumper af rødlig/brun/sort farve. En blanding af harpiks og plantedele fra hampplanten. THC indholdet er gennemsnitlig 6-12%.
Pot, Marihuana
Tørrede blade og topskud fra hampplanten. THC-indholdet er gennemsnitlig 1-3%.
Skunk
Let sammenpressede mindre topskud og plantedele, fedtede. En speciel forædlet og dyrket hampplante. THC-indholdet kan være helt op til 30-40%.
Hasholie, Cannabinol
Sort klæbrig substans udtrukket af hampplanten ved en raffinering. THC-indholdet er gennemsnitlig 20-50%.
Hampplanten
Indeholder flere hundrede aktive stoffer. Rusvirkningen skyldes især stoffet THC (Tetrahydra cannabinol). THC optages i fedtvæv og kan spores i kroppen 3-5 uger efter sidste indtagelse, hvorfor der sker ophobning af THC, hvis man ryger jævnligt.
Indtagelsesmåde
Ryges, spises eller drikkes. Ved rygning kommer virkningen næsten med det samme. Ved de andre indtagelsesmåder kan der gå op til en time, før rusen indtræder. Rusen er ofte stærkere og er sværere at styre. Man er påvirket i 1/2 - 5 timer.
Hvordan kan man se det
Rødsprængte øjne, øjenlågene "falder ned", grødet tale, umotiveret fnisen. Fysisk giver hash tørhed i munden, forøget puls og hjertebanken.
Virkning
At være påvirket kaldes at være "skæv". Jo mere indtagelse af THC, jo mere påvirket bliver man. Rusen varer fra en til fem timer og kan opleves som afspændthed og ændrede sanseindtryk, følelse af bedre kontakt med sig selv og andre. Selve rusen er dog meget afhængig af ens eget humør og forventninger, hvem man er sammen med, og hvor det foregår. Hash kan spores i kroppen 4-8 uger efter indtagelsen.
Negative konsekvenser
Jævnlig brug af hash gør en person mere sløv, langsom, ligeglad, ukoncentreret. Længere tids brug nedsætter korttidshukommelsen og dermed indlæringsevnen. Når man er kronisk påvirket, er der fare for, at man isolerer sig socialt og kun er sammen med dem, der er og gør som en selv.
Nogle personer, måske særligt mennesker, som i forvejen har et mere følsomt sind, kan udvikle en psykose af hashrygning. Det er et omdiskuteret spørgsmål, men i de senere år er der fremkommet videnskabelige undersøgelser, der peger på en sammenhæng imellem psykotiske reaktioner og brug af hash.
Abstinenser
Hash er vanedannende. Jo mere man indtager, jo mere skal der til for at opnå en rus. Der kan ved længerevarende indtagelse opstå både fysiske og psykiske abstinenser, såsom depression, irritation, søvnløshed og rastløshed. Det er ofte svært at stoppe et misbrug. Samværet og vanerne er det svært at sige farvel til, og dette kan gøre, at man starter igen, hvis man ikke får hjælp og støtte.
Lovgivning
Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Så det er ulovligt at besidde, hash også selv om det kun er til eget forbrug.
Læs også
Netstof.dk
Socialministeriet
Kilder
Netstof.dk
Sundhedsstyrelsens Stofinfo.sst.dk
Læses lige nu
-
Genoptræning efter ledbåndsskader
Efter en ledbåndsskade er det... -
Irriteret tyktarm - en kvindesygdom
Det er oppustet mave, det er... -
Find et lægemiddel
På hjemmesiden... -
Forstoppelse
De fleste af os har prøvet at... -
Sandt & falsk om alkohol?
Der florerer mange skrøner om...
Mest læste
-
Find et lægemiddel
På hjemmesiden... -
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske kvinder... -
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
10 øvelser du kan lave foran fjernsynet
Er du en af dem, som har et... -
Graviditetssymptomer og gener
Træthed, brystspænding, kvalme...
