Intervaltræning sænker blodtrykket

Ny forskning har vist, at kort og intensiv træning har en sænkende effekt på blodtrykket efter blot otte uger. Det er langt mere effektivt end moderat træning.

Måske er det tid til at ændre den gængse anbefaling om, at moderat motion sænker blodtrykket. Helt ny forskning fra Københavns Universitet med støtte af Hjerteforeningen har vist, at intensive intervaller er langt mere effektive.

Det er et forskningsstudie af ti mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 46 år med svært forhøjet blodtryk, og resultaterne var markante.

Otte ugers spinning

Efter blot otte uger med to ugentlige spinningtimer kunne flere af deltagerne droppe deres medicin eller trappe ned.

De to ugentlige spinningtimer udgjorde intervaltræningen. Deltagerne dyrkede også motion ved moderat intensitet en til to gange om ugen, og det var enten gang, cykling, svømning eller løb.

Eksperterne bag studiet mener, at det både er motionens intensitet og regelmæssighed, der har den markante effekt på blodtrykket.

Fakta
500.000 danskere lider af forhøjet blodtryk.
En rask person bør have et blodtryk på omkring 140/90.

Kilde
Hjerteforeningen, juli 2012.

Læses lige nu

Mest læste