Akutte idrætsskader

Akutte idrætsskader er kendetegnet ved, at de opstår pludseligt uden nogen form for varsel. Man er sjældent i tvivl om, at der er opstået en skade, og oftest må idrætsaktiviteten ophøre straks pga. smerter.

Fx når fodboldspilleren bringes ud af balance og lander forkert på foden, så man beskadiger ledbånd eller ledkapsel og forstuver anklen. Når håndboldspillerens arm, midt i kastet, pludselig stoppes af en modspiller, og skulderen helt eller delvis tvinges ud af led. Eller når vi i atletik under en 200 m sprintfinale pludselig ser en løber holde op med at løbe, tage sig beskyttende om baglåret og lægge sig ned på banen med ansigtet vredet i smerte pga. en muskelfibersprængning.

I alle disse tilfælde er der ingen tvivl. Idrætsudøveren kan ikke fortsætte med aktiviteten og er med det samme plaget af smerte fra det skadede område. Som det er typisk for idrætsskader, vil skaden være lokaliseret til det, vi kalder bløddelsvævet - dvs. muskler, sener eller ledbånd. I grelle - og langt sjældnere tilfælde - kan der opstå knoglebrud.

Forekomst af akutte idrætsskader

Forekomsten af akutte skader er i høj grad aktivitetsbestemt. Idrætsgrene, hvor bevægelsesmønstret er præget af eksplosive bevægelser med maksimal kraftudfoldelse og hurtige retningsskift, disponerer til denne type skader. Fx i bold-sportsgrene (tennis, badminton) eller kontaktidrætsgrene som fodbold, håndbold og al form for kampsport.

Kendetegn for akutte idrætsskader

Udover at den akutte skade viser sig ved pludselig smerte, er der også andre tegn, der karakteriserer denne skadestype:

  • Rødme 

  • Lokal

  • Trykømhed 

  • Varme 

  • Hævelse

Den akutte skade er en følge af enten en for stor ydre kraftpåvirkning af vævet, eller hvis en muskels kraftudvikling pludselig bliver så stor, at vævet ikke kan modstå belastningen og dermed beskadiges.

Behandling af akutte idrætsskader

Behandlingen af en akut opstået skade skal indeholde følgende fem grundelementer i prioriteret rækkefølge:

Ro

Stop med din idrætsaktivitet omgående. Fysisk aktivitet umiddelbart efter en akut skade vil forværre skadens omfang betydeligt, og det vil vare længere tid, før du igen kan vende tilbage til sporten med fuld intensitet.

Kompression

Læg et fast tryk lige på skadesstedet, herved begrænses den blødning, der stort set altid forekommer ved fiberbrist, og som er kraftigst de første 5 min. efter skadens opståen. Læg et elastikbind stramt omkring og på begge sider af skadesområdet så det giver et godt fast tryk, men ikke så stramt, at det helt forhindrer blodcirkulationen.

Is

Is nedkøler vævet og har på den måde en dæmpende effekt på blodcirkulationen lokalt. Isen lægges over det skadede område, men aldrig direkte på huden. Læg is på i 15 min hver anden time det første døgn. Herefter 3-4 gange om dagen i en uges tid.

Elevation

Ved at nedsætte trykket i blodkarrene i det skadede område siver blodet ikke så hurtigt ud i vævet. Sørg derfor altid for at have den skadede del af kroppen over hjertehøjde. Ud over at det nedsætter trykket i de små blodkar, vil tilbageløbet til hjertet også lettes.

Mobilisering

Det første døgns tid bør du forholde dig i ro og følge ovenstående regler. Men efter et døgns tid vil blødningen være stoppet, og det gælder nu om at nedsætte hævelsen, der består af blod og vævsvæske. Det gøres, ud over kompression med elastikbind, ved hjælp af vene og lymfepumpen. Den aktiveres ved at bevæge det skadede område igennem (for benets vedkommende, typisk knæ og fod). Bevægelserne må ikke medføre smerte. Det kan i øvrigt være svært at vide præcist, hvornår og hvor meget man bør bevæge det skadede område igennem. I tvivlstilfælde kontakt en professionel behandler (fx en fysioterapeut).

Tidligere gik dette behandlingskoncept under navnet RICE-princippet (ro, is, compression, elevation). Her blev is nævnt før kompression, men da kuldepåvirkningen via isbehandlingen først begrænser blodudsivningen i vævet tilstrækkeligt efter 10 – 15 minutter, er kompression af vævet vigtigere i akutfasen. Den let forståelige forkortelse er altså blevet “spoleret” af den seneste idrætsmedicinske viden, og behandlingsprincippet hedder nu RCIEM.

Ved større skader vil der være risiko for, at vigtige ledbånd er blevet beskadiget (især ved skulder og knæskader), ligesom der vil være risiko for knoglebrud eller -afrivning (især ved ankelskade). I en sådan situation bør du søge læge.

Tidshorisonten for opheling af muskelvæv ligger på ca. 6 uger, knoglevæv 2-3 måneder og senevæv er op til 5-6 måneder om at hele fuldt op igen. Genoptræningen efter en skade skal foregå stille og roligt og med maks. 10% progression ad gangen.

Kilder

Sportsskader forebyggelse, behandling og genoptræning, Christian Neergaard, Kbh. Munksgaard Danmark, 2008.

Læses lige nu

Mest læste