Lavtuddannede rygere har øget kræftrisiko

Risikoen for at blive ramt af rygerrelaterede kræftsygdomme er fordoblet hos rygere med blot en folkeskole- eller ungdomsuddannelse i forhold til rygere, der har en lang videregående uddannelse.

Lungekræft, hoved-halskræft, spiserørs-, blære- og bugspytkirtelkræft er eksempler på kræftsygdomme, der oftest skyldes rygning. Ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at risikoen for at udvikle sådanne kræftformer er næsten fordoblet, hvis du er ryger og lavtuddannet dansker i forhold til, hvis du var højtuddannet.

Undersøgelsen, der er koordineret af seniorforsker og Ph.D., Susanne Oksbjerg Dalton, er netop blevet publiceret i et særnummer af European Journal of Cancer. Den handler overordnet om, hvad sociale forhold som uddannelse, indkomst, boligforhold, om man er gift eller ej, og om man er tilknyttet arbejdsmarkedet, betyder for risikoen for at få og dø af forskellige kræftsygdomme.

>>Mange af de kræftformer, der skyldes rygning, er også de former, hvor vi i Danmark har ligget lavt i overlevelsen i forhold til andre vest- og nordeuropæiske lande. Heldigvis sker der forbedringer. Men vi skal sikre, at alle får gavn af de forbedringer, så overlevelsen kan forbedres for alle grupper<<, siger Susanne Oksbjerg Dalton.

Lungekræft og rygning

Lungekræft er en af de mest almindelige former for kræft. Ca. 3.700 danskere rammes årligt af lungekræft, og tobaksrygning er skyld i langt de fleste sygdomstilfælde. Blandt den fjerdedel af danskerne, der har den laveste indkomst, er der næsten dobbelt så mange, der får lungekræft, som blandt den rigeste fjerdedel. Og blandt førtidspensionisterne er der otte gange så mange mænd og fire gange så mange kvinder, der får sygdommen som blandt de, der har et arbejde, oplyser Kræftens Bekæmpelse på baggrund af undersøgelsen.

Bedrestillede har større chance for overlevelse

Mange rygerrelaterede kræftsygdomme er svære at behandle, og derfor dør mange rygere som følge af sygdommen. Den sociale skævhed viser sig dog også tydeligt her, idet dem med længerevarende uddannelse har bedre chancer for at overleve end dem med blot folkeskole- eller ungdomsuddannelse. Fx overlever kun syv procent af lavt uddannede, mandlige lungekræftpatienter i fem år, mens dette gælder for 10 procent af patienterne med en længerevarende uddannelse.

Fokus på hjælp til rygestop

Susanne Oksbjerg Dalton peger på, at der er et meget stort forebyggelsespotentiale, fordi risikofaktoren er så åbenbar. Kræftens Bekæmpelse understreger her bevidstheden om, at der er flere rygere blandt de lavtuddannede end blandt de højtuddannede. Når det gælder kvinderne, ses det også, at faldet i andelen af rygere har været større blandt de højtuddannede end blandt de lavtuddannede over de seneste cirka 15 år.

>>Der er en stor social slagside for rygerelaterede sygdomme. Og den slagside bliver kun værre, hvis de lavtuddannedes rygeadfærd forbliver den samme. Rygerelateret kræft er i høj grad i dag en socialt betinget sygdom<<, siger Forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse overlæge Hans Storm.

Han mener, at der skal sættes rammer op for, hvor og hvornår man ryger. Rygeloven skal ændres, så indendørs rygning på arbejdspladser og i offentlige bygninger bliver forbudt. Dels for generelt at øge sundheden, dels for at få færre rygere blandt de socialt dårligt stillede og blandt unge mennesker.

>>Samtidig skal man øge afgifterne på tobak. Tilsammen er det de to mest effektive metoder til tobaksforebyggelse. En sådan strategi vil have størst effekt blandt de lavtuddannede. Og så skal der selvfølgelig være gode tilbud om hjælp til rygestop – både via internettet eller telefonen, og som tilbud via arbejdspladserne eller kommunerne<<, udtaler Hans Storm videre.

Kilde

Kræftens Bekæmpelse

Læs meget mere om rygning og rygestop på Dagens Sundhed

Andre relaterede websites

Kræftens Bekæmpelse - Tobaksrygning
Sundhedsstyrelsen - Tobaksrygning
Liv.dk
Xhale.dk
Stoplinien.dk  
Lungeforeningen
KOL.dk
Nejtilpassivrygning.dk 

 

Læses lige nu

Mest læste