Danskerne er vilde med Copenhagen Marathon

Med en jernfast vilje, flere timers hårdt arbejde foran sig og med sveden dryppende fra panden kaster flere og flere danskere sig ud i det benhårde maratonløb, der foregår i Københavns gader på søndag den 23.maj.

Det er den ultimative drøm at gennemføre et maratonløb for de fleste danskere, der dyrker løb eller anden form for udholdenhedssport. I år har tilmeldingen slået alle rekorder og er oppe på 13.000 deltagere. Det gør Copenhagen Marathon til et af Europas hurtigst voksende motionsløb. Tilmeldingen er åben helt op til selve dagen, og erfaring viser, at det ofte er mænd, der tilmelder sig i sidste øjeblik.

De 40-årige har vilje og udholdenhed

Det kræver sin mand eller sin kvinde at forberede og træne op til den lange distance på 42,195 km. Den ældste mand er 80år og den yngste 15, mens langt de fleste løbere er mellem 40 og 44 år. Ifølge Dorte Vibjerg, Informations- og pressechef fra Sparta Atletik og Motion, trækkes gennemsnitsalderen på 38år ned af gruppen af helt unge, studerende, som er sikret en gratis plads i løbet.
Løberne kommer fra alle steder i landet, dog flest fra Sjælland (58%) og Jylland (22%) og en mindre del fra Fyn (4%).

Begyndere og rutinerede løber med

Copenhagen Marathon tiltrækker mange førstegangsløbere. Ca. 85% af deltagerne løber distancen for første gang i deres liv. Løbet giver dog også plads til elitefeltet, hvor flere erfarne løbere konkurrerer med sig selv og hinanden i kampen om podieplaceringerne. Med en chip i skoen registreres hver enkel løbers tid, når løbeskoene træder ind over målstregen. Tiderne registreres også live på www.politiken.dk/maraton. Dags dato tilbagelægger mændene distancen på kortest tid, ml. 2.15 og 2.20, mens kvindernes hurtigste tid er 2.35.

Danskerne løber som aldrig før

Gennem de sidste 4-5 år er der sket en drastisk stigning i motionsløb herhjemme. Deltagerantallet er steget med ca. 2.500 per år, en udvikling som Dorte Vibjerg mener skyldes, at ruten er forbedret, kvaliteten af arrangementet er højnet, og at der er sket en holdningsændring blandt danskerne. Det er sundt at røre sig, og når man først kommer i gang, bliver man grebet af det. Herved bliver maratonløbet et mål for mange.

Hvorfor udsætte sig for smerten

Det er med blod, sved og tårer at maratonløbet gennemføres, og alligevel er der flere og flere, der tilslutter sig ideen om at løbe den lange distance. De mest almindelige årsager er:

  • At ville slutte løbet på en bestemt tid.
  • Opbygge selvværd og stolthed. 
  • Forbedre sundheden.

Flere og flere kvinder kaster sig over udfordringen og udgør 21% af deltagerne i Copenhagen Marathon. Årsagerne til at stille op er forskellige blandt kvinder og mænd, hvor kvinderne er mest motiveret af den velvære, gode form, humør og vægttab, som følger med træningen op til løbet. Mændene er derimod mere drevet af konkurrencen og muligheden for at slå egen eller kollegaens rekord.

Udenlandske gæster

Det er ikke kun danskerne, som vil løbe rundt i Københavns gader på søndag. Ca. 15% af deltagerne kommer fra udlandet og en særlig profil bliver den tidligere olympiske vinder (2004) og vinder af Berlin Marathon, Colleen De Rueck, der kommer fra USA og er 10 min. hurtigere end de bedste af de danske løbere. Blandt deltagerne er også den 45-årige Ted Mc Donald fra USA, bedre kendt under navnet Barefoot-Ted, der har lagt navn til barefoot running og vil løbe distancen på sine bare fødder.

Kilder
Pressemateriale fra SPARTA
www.copenhadenmarathon.dk
www.politiken.dk

2010:

Relaterede artikler:

Vis alle relaterede artikler

Ny rute 2010

Både start og målområde er på Islands Brygge, hvor Wilson Kipketer vil fyre startsskudet af ved den omvendte båd kl. 9.30.  

Løberne vil være godt hjulpet på vej af cyklende læger, der følger med på hee ruten.

Udregn din maraton sluttid

Herunder kan du omregne din min/km tid til maratonsluttid:

4.15 min./km = 42,195 km på 3,00 timer
4.40 min./km = 42,195 km på 3,15 timer
5.00 min./km = 42,195 km på 3,30 timer
5.20 min./km = 42,195 km på 3,45 timer
5.40 min./km = 42,195 km på 4,00 timer
6.00 min./km = 42,195 km på 4,15 timer
6.20 min./km = 42,195 km på 4,30 timer
7.00 min./km = 42,195 km på 5,00 timer

Læses lige nu

Mest læste