Har du form som et æble?
Er du mand og har en såkaldt ølmave, eller er du kvinde med lidt for meget sul på maven, så hører du formentlig til typerne, der har en æbleformet krop. Læs her, hvilken betydning det har for dit helbred at være æbleformet.
Hvad vil det sige at være æbleformet?
Når du har en æbleformet krop, vil du have meget fedt siddende omkring maven. Din krop vil have form som et æble, når du ser dig selv i spejlet.Det er ofte mænd, der med årene udvikler æbleformen. Det skyldes, at mænd typisk opbevarer fedtet på maven, hvor kvinder typisk opbevarer fedtet på balder, hofte og lår . Dog kan kvinder efter overgangsalderen også have tendens til at få en æbleformet krop.
Hvorfor er det farligt at være æbleformet?
Bugfedme, altså meget fedt på maven, er farligt fordi fedtet sidder tæt på de vigtige organer. Det kan blandt andet sidde lige under huden eller bag ved musklerne mellem organerne.>> Det fedt som sidder mellem organerne er metabolisk aktivt. Blandt andet kan bugfedtet udskille en række hormonlignende stoffer til blodbanen, som giver en nedsat følsomhed for insulin og en øget mængde vækstfaktorer.
Disse forandringer betyder en øget celledeling i tarmslimhinden og en nedsat celledød, faktorer der begge kan medføre en øget risiko for tyktarmskræft << fortæller overlæge, ph.d. og afdelingsleder for Kræftens Bekæmpelse Anne Tjønneland.
Der er med andre ord en sammenhæng mellem æbleformen og tyktarmskræft. Fordi overvægtige på grund af vægten ofte er insulinfølsomme, vil den øgede mængde insulin øge din risiko for at udvikle tyktarmskræft.
Hvordan finder jeg ud af om jeg har en æblefacon?
Taljemålet er en god måde at forebygge fedme på. Hvor BMI ikke fortæller hvor fedtet på kroppen sidder, kan taljemålet nemt og hurtigt fortælle om du har meget fedt siddende på taljen og derved skal tabe dig. Hvis du vil finde ud af, om du har en æbleformet krop skal du:
- Starte med at kigge dig selv i spejlet. Her kan du hurtigt se, hvilken kropsbygning du har.
- Ved at måle dit taljemål, kan du finde ud af om du har for meget fedt siddende på maven. Du skal måle din talje imellem nederste del af ribbenene og øverste del af hoften.
- Kvinder 80-88 centimeter
- Mænd 94-102 centimeter
Hvad skal jeg gøre når jeg er æbleformet?
Da en æbleformet krop kan have en stor betydning for dit helbred, er det vigtigt at du taber dig.
Her følger en række gode råd som du kan tænke over når du skal i gang med et vægttab:
- Du skal tabe dig for ikke at overbelaste dit hjertekarsystem og dine indre organer.Husk at selv beskedne vægttab betyder noget.
- Det bedste vægttab er det, du kan holde, så prøv at tillægge dig en sund livsstil.
- Dyrk motion, så reducerer du også din risiko for at få diabetes.
- Afpas din fysiske aktivitet til din form - er du ikke vant til at dyrke motion, så start med 5-10 minutters gang om dagen, og øg gradvist til 1½ time over de følgende tre til seks måneder.
- Alkohol, rygning og nedsat fysisk aktivitet er de væsentligste faktorer for at udvikle æblefacon. Når du drikker øl eller vin, vil din krop først forbrænde alkoholen, hvilket betyder at anden forbrænding bliver nedsat, og det bliver svært at holde vægten eller tabe sig.
Læs de relaterede temaartikler om tyndfedme og pæreformen.
Kilder:
Netdoktor
Diabetesforeningen
Sundhedsguiden
Kræftens Bekæmpelse
Body Size and Risk of Colon and Rectal Cancer in the European Prospective Investigation Into Cancer and Nutrition (EPIC), Journal of the National Cancer Institute
Læses lige nu
-
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske... -
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
Hold i nakken
Akutte nakkesmerter - også... -
10 øvelser du kan lave foran fjernsynet
Er du en af dem, som har et... -
Graviditetssymptomer og gener
Træthed, brystspænding,...
Mest læste
-
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske kvinder... -
Graviditetssymptomer og gener
Træthed, brystspænding, kvalme... -
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
10 øvelser du kan lave foran fjernsynet
Er du en af dem, som har et... -
Hold i nakken
Akutte nakkesmerter - også...


