Scoliose
Scoliose er en særlig form for skævhed af ryggen. Set forfra eller bagfra er ryggen skæv med et S-formet udseende.
Scoliose, der er en forholdsvis sjælden lidelse, ses mest hos piger - begyndende i 8-12 års alderen. Under væksten udvikles en S-formet skævhed af rygsøjlen. Ofte vil det være skolelægen, der opdager denne lidelse, som ikke altid giver smerter.
Små skævheder vil sjældent give smerte, men der er en øget risiko, hvis skævhederne er udtalte. Det gælder både hvis ryggen er skæv (set forfra eller bagfra), og hvis den ikke har et normalt svaj (set fra siden).
Mange mennesker har en lille sidekrumning et eller flere steder i rygsøjlen - og dermed små scolioser. Faktisk har de færreste mennesker en ryg helt uden mindre skævheder hist og her.
Betegnelsen scoliose anvender man dog først, når sidekrumningen det pågældende sted er over 10 grader (vinklen mellem hvirvellegemerne ved scoliosens øverste og nederste del).
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en S-formet ryg kan diagnosticeres som scoliose, har lægen mulighed for at foretage en måling, som kan afgøre spørgsmålet.
Scoliosen behøver ikke at give smerter, men i alvorligere tilfælde kan den S-formede skævhed resultere i smerte og påvirke brystkassen. I sjældne tilfælde kan lungefunktionen blive hæmmet.
Årsager til scoliose
- I de fleste tilfælde er årsagen til scoliose ikke kendt
- forskellig (uens) benlængde
- diskusprolaps
- medfødte skævheder i hvirvellegemerne
- nogle neurologiske/muskulære lidelser
Bl.a. kan smerte medføre en skæv holdning, som dermed giver en scoliose. Desuden kan kropsholdningen være disponerende for scolioser.
Behandling af scoliose
Scolioser giver ikke nødvendigvis gener. I nogle tilfælde kan scolioser i sig selv kræve behandling. Dette kan være tilfældet hos unge i pubertetsalderen, som har en kraftig fremadskridende scoliose (sker oftest samtidigt med en accellererende lægdevækst).
Behandlingen vil være en tidsbegrænset brug af stive korsetter, der kan holde rygsøjlen lige. I enkelte tilfælde er operation nødvendig.
Som ved alle andre ryglidelser er det vigtigt, at ryggen holdes i god form. Det vil sige, at der gennemføres træning efter kyndig rådgivning, f.eks. fra en fysioterapeut. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at lægen løbende holder øje med ryggens udvikling.
Kilde
Læses lige nu
-
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske... -
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
Hold i nakken
Akutte nakkesmerter - også... -
10 øvelser du kan lave foran fjernsynet
Er du en af dem, som har et... -
Graviditetssymptomer og gener
Træthed, brystspænding,...
Mest læste
-
Svamp i skeden
Mere end 150.000 danske kvinder... -
Graviditetssymptomer og gener
Træthed, brystspænding, kvalme... -
Hudens tumorer
Tumorer (svulster) inddeles i... -
10 øvelser du kan lave foran fjernsynet
Er du en af dem, som har et... -
Hold i nakken
Akutte nakkesmerter - også...


